Kulturarv

Bevaringsværdige og fredede bygninger bidrager til kvalitet og oplevelsesrigdom i vores byer og landskaber. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der mange velbevarede enkeltbygninger af arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. Det er kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger, mens staten via Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger.

De fredede og bevaringsværdige bygninger i kommunen kan ses på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. De bevaringsværdige bygninger fremgår af kommuneplanens oversigt over bevaringsværdige bygninger.Retsvirkningen af udpegning af de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen er, at der indføres en offentlighedsprocedure forud for en eventuel nedrivning af de udpegede bygninger. Kommunen skal i forvejen efter anden lovgivning give tilladelse forud for nedrivning af bygninger i kommunen. Desuden giver udpegningen mulighed for, at der kan gives støtte til de bevaringsværdige bygninger via byfornyelsesloven.

Der er lavet et kommuneatlas med registrering af bevaringsværdige bygninger for den tidligere Faaborg Kommune i 1992. Der findes også bevaringsværdige bygninger i de tidligere kommuner Broby, Årslev, Ringe og Ryslinge, men bygningerne findes ikke kortlagt samlet og registreret. Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder med at få flere dele af kommunen kortlagt og få kortlægningen i Faaborg opdateret, når der er et behov i forbindelse med planlægning og sagsbehandling.

Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives uden Faaborg-Midtfyn Kommunes godkendelse, jf. bygningsfredningsloven.

De arkæologiske beskyttelsesområder rummer en koncentration af forhistoriske og historiske kulturspor, som oftest er skjult i jordlagene. Områderne kan ikke inddrages til byvækstformål eller til nye større tekniske anlæg. De kulturhistoriske interesser i øvrigt skal tillægges afgørende vægt ved sagsbehandling. Trusler i øvrigt mod områderne består typisk af forstyrrelser af mulige fundlag samt i et vist omfang af udtørring. Områderne er følsomme for dybdepløjning, men det kan ikke reguleres af kommuneplanen.

Hvis der skal foretages anlæg af nogen art indenfor arkæologiske beskyttelsesområder skal Øhavsmuseet kontaktes inden arbejdet sættes igang.

Alle kulturhistoriske fund, der måtte dukke frem i forbindelse med jordarbejde mv., er beskyttet af museumslovens kap. 8, uanset om det sker inden for eller uden for de arkæologiske beskyttelsesområder. Det betyder, at hvis der i forbindelse med jordarbejde konstateres skjulte fortidsminder, skal arbejdet standses, og det stedlige statsanerkendte arkæologiske museum skal kontaktes. I Faaborg-Midtfyn Kommune er det Øhavsmuseet. Hvis museet vurderer, at der skal gennemføres arkæologiske undersøgelser, inden arbejdet kan genoptages, skal udgiften betales af bygherren.

Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingstræk og særpræg knytter sig i høj grad til kystmiljøerne, bymiljøerne, industrimiljøerne, landbrugsmiljøerne samt herregårde, kirker samt gamle kulturinstitutioner og andre offentlige bygninger.

Kystmiljøer

Med et antal større og mindre øer og hele kyststrækningen langs Sydfyn er kystkultur noget, der i høj grad sætter sit præg på området. Det lavvandede havområde med de mange øer har op igennem tiderne været ideelt til søhandel og skibsfart mellem øerne. Flere af havnebyerne på Sydfyn fik købstadsrettighed, som fx Faaborg, hvilket gav rettighed til handel og håndværksvirksomhed og dermed gode vilkår for byerne og oplandet. Ved Dyreborg og Bøjden er det fiskeriet der kendetegner kystkulturen, med mere beskedne men gedigne boliger og en stærk tilknytning til kysten, dette er dog mest tydeligt ved Dyreborg i dag.

Ved valget af kulturmiljøer med kystkultur, er der lagt vægt på, at de karakterskabende elementer tydeliggør de særlige forhold, der kendetegner området.

I takt med udviklingen forsvinder en del af den materielle kulturarv, der er en manifestation af tidligere tiders kystkultur. Til gengæld kommer andet til, ofte med en hovedvægt på den rekreative kystkultur. Det ønskes, at der fortsat er en udvikling i området, men det ønskes også, at udviklingen foregår på en måde, der bidrager til at bevare eksisterende værdier.

Der kan fx være tale om fastholdelse den eksisterende bebyggelses visuelle fremtræden med stilart, detaljering og proportionering af facadeelementer samt strukturelle og arkitektoniske forhold ved indpasning af ny bebyggelse fx ift. bygningsskala, karakteristisk materialebrug, placering i forhold til vej og anden bebyggelse samt visuelle forbindelser mellem kysten og det bagvedliggende landskab.

De særligt bevaringsværdige kystmiljøer fremgår under "Beskrivelse af de enkelte kulturmiljøer".

Bymiljøer

Hvor landsbyerne oprindeligt var baseret på landbrug, kan byerne på mange måder ses som hjemsted for handel, service og produktion. Ud over de mange landsbyer og købstaden Faaborg opstod der i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet en ny bytype, stationsbyen, der voksede op ved jernbanestationer. Der blev også dannet andre nye byer, de såkaldte rurale byer, typisk ved store landeveje.

Når det gælder landsbyer, kan de enkelte bygninger ikke stå alene. De fungerer i forhold til hinanden. Én gård alene gør ingen landsby, der skal flere til. Er der kun enkelte gårde tilbage og ny bebyggelse kommet til, kan karakteren af den nye bebyggelse sige noget om en udvikling, en anden tid, der kan være lige så spændende.

Mange landsbyer lider under affolkning, og mange interessante og værdifulde bygninger i landsbyerne er truet af forfald og funktionstømning. Korinth Kro er et godt eksempel på nogle af de trusler, der er mod gamle bygninger i landsbyerne. Det er en af byens centrale bygninger. Det ikke er lykkedes at drive den som kro, men lokale kræfter kæmper for at bevare den og finde ny anvendelse, så der igen bliver liv i bygningen og den ikke forfalder. Arbejde med genanvendelse af gamle bygninger kunne for landsbyerne være et meget væsentligt indsatsområde.

I forhold til den visuelle bevaring af kulturmiljøerne kan der også være tale om fastholdelse af eksisterende bebyggelses ift. stilart, detaljering og proportionering af facadeelementer f.eks. vinduesformater, der kan fortælle om en bygnings tidligere anvendelse. Ligesom der kan være strukturelle og arkitektoniske forhold, som er vigtige at forholde sig til ved indpasning af ny bebyggelses. Det kan være vejføring, bygningsskala og arkitektur, placering i forhold til vej og anden bebyggelse samt visuelle forbindelser.

De særligt bevaringsværdige bymiljøer fremgår under "Beskrivelse af de enkelte kulturmiljøer".

Industrimiljøer

Andelsbevægelsen, etableringen af jernbaner og i mindre grad industrialiseringen bidrager i 1800-1900-tallet med nye lag til vores kulturhistorie.

Det er vigtigt, at der findes aktiv genanvendelse af industrimiljøerne, når den oprindelige anvendelse hører op. Ny anvendelse af industribygninger kan forhindre forfald af bygningerne. Industrimiljøer omfatter ofte en betydelig bygningsmasse. Det kan derfor være svært af aktivere alle bygninger. Derfor vil man kunne drage fordel af en selektiv bevaringsindsats, hvor de bedste og mest betydningsfulde elementer udpeges og bevares.

De særligt bevaringsværdige industrimiljøer fremgår under "Beskrivelse af de enkelte kulturmiljøer".

Mølleanlæg

Møller omfatter både vind- og vandmøller og er et eksempel på en tidlig teknologi, der kan føres mange hundrede år tilbage. Vind- og vandmøller gjorde det muligt f.eks. at male mel, og de var tidligere den eneste kilde til trækkraft udover trækdyr og mennesker selv. I møllernes storhedstid havde mange landbrug deres egen vindmølle, men møllernes opgaver blev efterhånden overtaget af først dampmaskiner, senere petroleums- og dieselmotorer og til sidst af elektromotorer, der blev drevet af el fra elnettet. Vand- og vindmøller blev derfor tidligt erstattet af andre teknologier. Mange møller er derfor gået tabt, og de møller, der er fortsat findes, er resultatet af et ønske om at bevare dem.

Der er få tilbageværende møller i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bevaring af møllerne handler både om at bevare og vedligeholde selve mølleanlægget, og om at bevare kulturmiljøet omkring møllen – eksempelvis at bevare eller forbedre møllesøen med tilhørende vandløb eller sikre, at vindmøllerne fortsat ligger frit i landskabet. Der er ofte et lokalt engagement i at bevare møllerne, og der er turistpotentialer i møllerne, som kan bidrage til deres bevaring.

De særligt bevaringsværdige Mølleanlæg fremgår af "Beskrivelse af de enkelte kulturmiljøer".

Husmandskolonier

Husmandskolonier er de synlige minder om en tid, hvor man oprettede små landbrug. Der kan skelnes mellem husmandsbrug, som er oprettet før og efter slutningen af 1800-tallet. De senere husmandsbrug blev oprettet på statsligt initiativ. Staten gennemførte lovgivning og tog andre initiativer for at fremme oprettelsen af husmandsbrug. Der var et klart socialt sigte med husmandsbrugene, der skulle give dårligt stillede landboere mulighed for at få et lille landbrug, som en familie kunne leve af. Husmandsbrugene blev typisk samlet i kolonier med flere brug, og de var typisk opført med stort set ensartede bygninger og lå placeret side om side langs en vej. De ældre husmandskolonier blev f.eks. udstykket fra godser og større landbrug.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der eksempler på både en tidlig og flere senere husmandskolonier.

Antallet af husmandsbrug toppede i starten af 1960'erne. Siden er antallet af aktive husmandsbrug gået kraftigt tilbage som følge af landbrugets strukturudvikling mod færre og større brug. Husmandsbrugene udnyttes derfor normalt ikke som aktive heltidslandbrug. Bygningerne er typisk frastykket jorden, som er lagt ind under et større landbrug. Bevaringsindsatsen handler derfor om at bevare bygningerne og f.eks. arbejde for at den ensartede arkitektoniske udformning bevares, og at produktionsbygningerne anvendes til andet end landbrug.

De særligt bevaringsværdige husmandskolonier fremgår af "Beskrivelse af de enkelte kulturmiljøer".

Herregårde

Som følge af en meget tæt koncentration af herregårde i det sydfynske område har næsten al jorden oprindelig været herregårdsjord. Kirker, skove, møller, fæstegårde og landsbyer kunne tilhøre hovedgården. Flere af øerne i Det sydfynske Øhav hørte under større herregårde eller godser helt op til 1800-tallet.

Området bærer stadig præg af herregårdslandskaberne med de imponerende bygningsanlæg og de store marker og skove.

Efter udskiftningen bliver landsbyerne og de udflyttede gårde selvstændige enheder omkring landbolivet, men de er stadig administrativt samlet inden for den gamle sognestruktur med landsbykirken og sædvanligvis en mindre landsby omkring kirken som et lokalt centrum.

Det er vigtigt, at kulturmiljøernes vigtige bygninger bevares og fastholdes i deres oprindelige udtryk og detaljerigdom. Ændringer må foretages varsomt og med respekt for arkitektur og byggeteknik. For hovedparten af kulturmiljøerne er det vigtigt, at bygningerne fastholdes med deres nuværende eller lignende funktioner, som ikke vil sløre kulturmiljøets historie og visuelle fremtoning.

De særligt bevaringsværdige herregårdsmiljøer fremgår af "Beskrivelse af de enkelte kulturmiljøer".

Offentlig service

De offentlige bygninger fortæller om, hvordan vi gennem tiden har udviklet og opbygget vores samfund med fælles funktioner, der er kommet befolkningen til gode, og som har været med til at løse vigtige fælles opgaver inden for eksempelvis undervisning, kultur og sygdomsbehandling.

De offentlige bygninger har typisk en markant arkitektonisk udformning og eventuelt et tilhørende haveanlæg, der vidner om deres funktion, og som er vigtig at bevare.

De særligt bevaringsværdige anlæg til offentlig service fremgår af "Beskrivelse af de enkelte kulturmiljøer".

Kirkerne er især i de mindre bysamfund vigtige kulturhistoriske monumenter. Som visuelt markante kendingsmærker i landskabet bidrager kirkerne mange steder med store oplevelsesværdier. Miljøet omkring kirkerne er typisk sårbart overfor markante bygningsmæssige ændringer.

Fortidsminder, kirker, sten- og jorddiger og deres omgivelser er sikret ved anden lovgivning.

Allested

I landsbyejerlavet Allested er en stor del af stjerneudskiftningshegnene bevaret. Dette sammen med et forholdsvis intakt vejforløb og andre interesser har gjort, at ejerlavet er vurderet som særligt bevaringsværdigt.

Østrupgård

Hovedgårdsejerlavet Østrupgård har en lang og karakteristisk udvikling. Selve Østrupgaard har i usædvanlig grad bevaret sin oprindelige karakter.

Arreskov

Arreskov udgør en sjælden anlægstype med en lang udviklingshistorie med mange karakteristika. Hovedgårdsejelavet er intakt bevaret til nutiden.

Brahetrolleborg

Ejerlavet Brahetrolleborg er endnu intakt bevaret og er ikke præget af nybebyggelse. Brahetrolleborg regnes for det bedst bevarede cisterciencerkloster i Danmark.

Lyø by

Lyø By med ejerlav er udpeget. Den må betragtes som en særdeles velbevaret landsby med hele sin oprindelige struktur, bestående af det krogede, smalle gadeforløb, de gamle tofteskel med stengærder samt stjerneudskifningsskellene med levende hegn intakt. Endvidere ligger byens nuværende 22 gårde på deres oprindelige tomter.