FALDSLED

BESKRIVELSE

Faldsled er en rydningsby, som er opstået i forbindelse med rydning af et skovområde, hvorved der opstod mulighed for agerdyrkning og anlæg af en landsby.

Området består af flere oprindelige gårde langs den krogede bygade. I 1800-tallet udviklede landsbyen sig til en skipperby med større huse.

Kulturmiljøet er både strukturelt og visuelt velbevaret og nyere bygningerne ligger velindpasset i forlængelse af den gamle oprindelige landsbybebyggelse langs vejen og indpasset i landskabet.

Kulturmiljøet rummer bygninger fra flere tidsperioder, både de oprindelige gårdbebyggelser og bebyggelser med historicistiske træk og bedre byggeskik samt enkelte smukke eksempler på nationalromantik.

Bygningerne fremstår typisk med facader i røde teglsten eller pudsede og malede.

Faldsled rummer i dag kro, marina og flere mindre funktioner der er turistrettede.

AFGRÆNSNING

loading image
Henter kort...
static-map

BEVARING OG UDVIKLING

Bevaringsinteresserne i området er høje, og ved planlægning bør der tages hensyn til områdets helhed, struktur og enkeltelementer, så det visuelle indtryk af kulturmiljøet bevares.

Det er vigtigt, at områdets centrale bygninger bevares og fastholdes i deres oprindelige arkitektur og udtryk, men at de også finder nye anvendelser, så de ikke forfalder.

Ved ændring af eksisterende bebyggelse bør disse foretages med respekt for kulturmiljøets historie og oprindelige udtryk.

Ved ny bebyggelse bør arkitektonisk tilpasning vægtes væsentligt.

Området har gode potentialer i forhold til bosætning, turisme, erhverv samt kulturhistorie og oplevelse.

SAK-VURDERING/ POTENTIALEVURDERING

LÆS MERE

Kommuneatlas Faaborg, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1992, Miljøministeriet Planstyrelsen i samarbejde med Faaborg Kommune.

Screening af kulturmiljøer / Faaborg Midtfyn Kommune, Arkitektskolen i Aarhus.

Kortlægning af særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i Faaborg – Midtfyn kommune 1800-1950, Øhavsmuseet.

Landsbyregistrering i Fyns Amt, Historiske forhold, Faaborg Kommune, Fyns amtskommune.

Landsbyer med særlige bevaringsinteresser, Fyns Amt.

Fynske Kystmiljøer, Fyns Amt.

Sydfyn og Øhavet, Faaborg Kulturhistoriske Museum.

BEVARENDE LOKALPLANER I OMRÅDET

Bevarende lokalplan for Faldsled 6.94