NAKKEBØLLE SANATORIUM

BESKRIVELSE

Kulturmiljøet omfatter Nakkebølle Sanatorium fra 1907, opført i nybarokstil med hvidpudsede facader, mansardtage i røde teglsten samt vinduer, døre og porte med indfatning. Hovedbygningen ligger langs vejen med to værelsesfløje, børnehospital og funktionærbolig.

Øst og syd for sanatoriet ligger den store park med fritliggende overlægebolig mod øst med udsigt til Nakkebølle Fjord og rekreationshjemmet Bittenhus mod syd.

De bærende bevaringsværdier udgøres af det byggede miljø omkring vejen med sanatoriet, børnehospitalet og funktionærboligen samt overlægeboligen i parken samt anlæggets smukke landskabelige placering ved fjorden.

En del af kulturmiljøet er omfattet af fredning.

AFGRÆNSNING

loading image
Henter kort...
static-map

BEVARING OG UDVIKLING

Bevaringsinteresserne i området er høje.

Ved planlægning bør der tages hensyn til områdets helhed - struktur og enkeltelementer, så det visuelle indtryk af kulturmiljøet bevares.

Det er vigtigt, at områdets bygninger bevares, fastholdes i deres oprindelige udtryk, og ændringer foretages varsomt og med respekt for arkitektur og detaljerigdom.

Områdets og bygningernes anvendelse bør fastholdes i sine nuværende eller lignende funktioner, som sikrer kulturmiljøet mod forfald.

Ny bebyggelse skal tilpasses områdets eksisterende bebyggelse i forhold til skala og arkitektur.

Området har potentialer i forhold til bosætning, turisme samt kulturhistorie og oplevelse.

SAK-VURDERING/ POTENTIALEVURDERING

LÆS MERE

Screening af kulturmiljøer / Faaborg Midtfyn Kommune, Arkitektskolen i Aarhus.

Kortlægning af særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i Faaborg – Midtfyn kommune 1800-1950, Øhavsmuseet.