RYSLINGE HØJSKOLE
Ryslinge Højskole er opført i nationalromantisk stil og ligger smukt indpasset i landskabet.
Ryslinge Højskole er opført i nationalromantisk stil og ligger smukt indpasset i landskabet.
BESKRIVELSE
Højskole i udkanten af Ryslinge i nationalromantisk stil og nyere bygninger samt valgmenighedskirke, kirkegård og præstegård.
Hovedbygningerne er opført med hvidpudsede facader med røde tegltage og vinduer, døre og porte med indfatning. Endvidere er facadedetaljer udført i natursten, cement og træ.
Kulturmiljøet ligger smukt indpasset i landskabet og fremstår karakterfuldt i kraft af bygningskompleksets markante arkitektur.
Dele af højskolen er fredet.
AFGRÆNSNING
BEVARING OG UDVIKLING
Bevaringsinteresserne i området er høje og ved planlægning bør der tages hensyn til områdets helhed, struktur og enkeltelementer, så det visuelle indtryk af kulturmiljøet bevares.
Det er derfor vigtigt, at områdets bygninger bevares, fastholdes i deres oprindelige udtryk, og ændringer foretages varsomt og med respekt.
Ligesom områdets og bygningernes anvendelse bør fastholdes i sine nuværende eller lignende funktioner, som et aktivt undervisningsmiljø.
Området har potentialer i forhold til bosætning, turisme samt kulturhistorie og oplevelse.
SAK-VURDERING/ POTENTIALEVURDERING
LÆS MERE
Screening af kulturmiljøer / Faaborg Midtfyn Kommune, Arkitektskolen i Aarhus.
Kortlægning af særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i Faaborg – Midtfyn kommune 1800-1950, Øhavsmuseet.
Landsbyregistrering i Fyns Amt, Historiske forhold, Ringe Kommune, Fyns amtskommune.