KVÆRNDRUP

BESKRIVELSE

Kværndrup er en stationsby, som ligger fint indpasset langs landevejsforløbet. Kulturmiljøet udgør en sammenhængende helhed, som er strukturelt og visuelt velbevaret. Kulturmiljøet i Kværndrup spiller sammen med Egeskov, som kun ligger godt 1½ km væk.

Bygningsmassen er generelt velbevaret og er kendetegnet ved stilarterne bedre byggeskik og historicisme.

Pudsede og malede eller kalkede facader og rødstensbyggeri præger det visuelle udtryk, ligesom pudsede udsmykninger omkring vinduer og døre ses flere steder. På flere bygninger er der sket ændringer i form af ændret tagbeklædning eller pudsning af facade, tagvinduer, fjernelsen af sprossede vinduer og ændrede vinduesformater. Tagbeklædning i røde tegl er fremherskende, men cementtegl, skiffer og fibercement ses også på flere huse

Flere af kulturmiljøets centrale ejendomme er renoveret og ombygget, men fremstår stadig genkendelige og karaktergivende.

Der har været områdefornyelse i Kværndrup, som bl.a. havde til formål at forskønne byens gaderum langs Svendborgvej og generelt at højne bevaringsværdier ved renovering.

AFGRÆNSNING

loading image
Henter kort...
static-map

BEVARING OG UDVIKLING

Bevaringsinteresserne i området er over middel, og ved planlægning bør der tages hensyn til områdets struktur, helhed og enkeltelementer, så det overordnede visuelle indtryk af kulturmiljøet bevares.

Det er derfor vigtigt, at områdets centrale bygninger bevares og fastholdes i deres oprindelige arkitektur, men at de også finder nye anvendelser, så de ikke forfalder.

Ved om- og tilbygning bør dette ske med omtanke og respekt for den enkelte bebyggelses stilart og detaljerigdom. Det vil forbedre kulturmiljøets visuelle udtryk, hvis især vinduesformater føres tilbage til de oprindelige.

Ny bebyggelse tilpasses den eksisterende bebyggelses i forhold til bygningsskala og arkitektur.

Området har potentialer i forhold til bosætning, erhverv samt kulturhistorie og oplevelse.

SAK-VURDERING/ POTENTIALEVURDERING

LÆS MERE

Kortlægning af særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i Faaborg – Midtfyn kommune 1800-1950, Øhavsmuseet.

Sydfyn og Øhavet, Faaborg Kulturhistoriske Museum.