I henhold til Lov om planlægning (Planloven) skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan, som gælder for hele kommunens geografiske område.
Kommuneplanen er grundlaget for al fysisk planlægning og er den plan som sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for den fysiske udvikling, som Kommunalbestyrelsen vil arbejde for i de kommende 12 år. I kommuneplanen fastlægges retningslinjerne for arealanvendelsen samt den overordnede fysiske udvikling af byerne og det åbne land, som kommunen skal administrere efter. Dvs. hvordan skal byerne udvikle sig, hvor kan der være butikker, hvor er der særlige natur- og kulturværdier vi skal passe på, og hvilke særlige rammer skal lokalplanlægningen ske indenfor.
Det er her borgere, erhvervslivet og andre interessenter kan se, hvordan politikerne ønsker at forvalte arealerne i kommunen.
Hvis en kommuneplan ændres skal der udarbejdes et kommuneplantillæg. Hvert fjerde år skal kommunerne tage stilling til hvorvidt kommuneplanen enten skal revideres delvist eller helt eller genvedtages i sin helhed.
Kommuneplanens indhold og læsevejledning
Kommuneplanen kan ses som et opslagsværk, som er inddelt i forskellige temaer. Kommuneplanen består af:
Hovedstruktur består af forskellige temaer. Inden for hvert tema er de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen beskrevet.
Retningslinjer for arealanvendelsen indenfor de forskellige temaer (f.eks. detailhandel, trafik, miljø og jordbrug). I nærværende kommuneplan findes retningslinjerne under menuen 'Hovedstruktur'.
Rammer for lokalplanlægningen fastlægger bestemmelser for indholdet af de lokalplaner, der er en forudsætning for at give tilladelse til større bygge- og anlægsprojekter. Disse bestemmelser drejer sig især om, hvad et område må bruges til, og hvor meget og hvor højt der må bygges. I rammerne kan der også fastsættes andre typer af bestemmelser, f.eks. om størrelsen af friarealer og parkeringsarealer, hensyntagen til trafikstøj, bevaring af bebyggelse, detailhandel mv.
Redegørelse for kommuneplanens forudsætninger - altså baggrunden for indholdet af retningslinjerne og rammerne. I Kommuneplan 2019 ledsages alle planens dele af redegørelse.
Kort angiver geografiske udpegninger for retningslinjer eller rammer. I Kommuneplan 2019 findes der dynamiske kort under de forskellige temaer i Hovedstrukturen, hvor det ved hjælp af musen er muligt at navigere og zoome i kortene. Derudover henvises der i nogle retningslinjer til Hovedkort, som er statiske kort, der indeholder de samme geografiske udpegninger, som de dynamiske kort.
Kommuneplanens retsvirkninger
Kommuneplanen er alene retningsvisende for kommunens egne planer og sagsbehandling, dvs. at den er ikke direkte gældende overfor borgeren. Kommunen skal altså sørge for, at kommuneplanen overholdes, når der laves lokalplaner, og når borgernes sager behandles.
Derfor har kommuneplanen kun indirekte virkning for borgeren idet Kommunalbestyrelsen har pligt til at arbejde for kommuneplanen. Dvs. at Kommunalbestyrelsen vil modsætte sig ønsker om opførelse af bebyggelse eller ændret arealanvendelse, der strider mod kommuneplanens rammedel jf. Planlovens § 12 stk. 2 og 3.
Kommuneplans retsvirkninger indtræder ved Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af planen efter planlovens § 27, stk. 1. Det betyder, at Kommunalbestyrelsens lokalplankompetence og forpligtelsen efter planlovens § 12, stk. 1, til at virke for kommuneplanens gennemførelse, træder i kraft, samtidig med at Kommunalbestyrelsen vedtager kommuneplanen endeligt.
Eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner og servitutter er fortsat gældende, uanset hvad der står i kommuneplanens rammebestemmelser. De kan kun ændres gennem en ny lokalplan.