FAABORG BYMIDTE
Den Gamle Gaard i Holkegade, der i dag anvendes som museum.
Den Gamle Gaard i Holkegade, der i dag anvendes som museum.
BESKRIVELSE
Faaborg bymidte er en søkøbstad fra omkring 1200-tallet og rummer stadig middelalderbyens fire bydele med deres arkitektoniske vartegn:
- Havnefronten og gaderne omkring havnen.
- De rette strøggader med Den Gamle Gaard, det gamle rådhus, domhus og arrest og Faaborg Museum.
- ”Trekanten” med Nørregade, Klostergade og Grønnegade.
- Helligåndskirken med hospital og kirkegård.
Faaborg bymidte rummer mange forskelligartede bebyggelsesstrukturer, og de mange velbevarede bygninger fortæller om byens oprindelse ved havnen og dens udvikling som købstad. Faaborg Havn er udpeget som selvstændigt kulturmiljø.
AFGRÆNSNING
BEVARING OG UDVIKLING
Bevaringsinteresserne i Faaborg Midtby er store, og knytter sig særligt til aflæseligheden af de fire bydeles struktur og deres betydningsfulde bebyggelser. Der bør ved planlægning tages hensyn til områdets helhed, struktur og enkeltelementer.
Ny bebyggelses skal tilpasses områdets karakter og skala samt eksisterende bebyggelses arkitektur.
Faaborg Midtby har potentialer inden for turisme, bosætning, kultur og oplevelse.
LÆS MERE
Kommuneatlas Faaborg, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1992, Miljøministeriet Planstyrelsen i samarbejde med Faaborg Kommune.
Screening af kulturmiljøer / Faaborg Midtfyn Kommune, Arkitektskolen i Aarhus.
Kortlægning af sæligt bevaringsværdige kulturmiljøer i Faaborg – Midtfyn kommune 1800-1950, Øhavsmuseet.
Fynske Kystmiljøer, Fyns Amt.
Sydfyn og Øhavet, Faaborg Kulturhistoriske Museum.
BEVARENDE LOKALPLANER I OMRÅDET