Rin.C.1 - Ringe bymidte - Område omkring Ørbækvej og Vestergade
Bestemmelser
-
Status:
Vedtaget
-
Plannummer
Rin.C.1
-
Plannavn
Ringe bymidte - Område omkring Ørbækvej og Vestergade
-
Generel anvendelse
Centerområde
-
Fremtidig zonestatus
Byzone
-
Specifik anvendelse
Detailhandel: Del af rammeområdet ligger indenfor bymidteafgrænsningen, hvor der kan planlægges for detailhandel. Samlet er der i Ringe udlagt 8.000 m² til ny butiksareal i planperioden. Maks. størrelse på dagligvarebutik er 3.500 m² og 2.000 m² for udvalgsvarebutik.
-
Udstykningsforbud
Udstykning er tilladt inden for rammeområdet
-
Bebyggelsens omfang
Maks. bebyggelsesprocent: 110. Maks. bygningshøjde: 12 m målt fra naturligt terræn (niveauplan). Bygningens facadehøjde må ikke overstige 7 m og skal være mindst 3 m målt fra terræn til skæringen mellem facade og tagflade. Der må højst opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etager).
-
Opholds- og friarealer
På den enkelte ejendom skal der anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende opholdsarealer for beboere og evt. ansatte.
-
Andre bestemmelser
Butikker, serviceerhverv, liberale erhverv og lignende placeret i stueetagen skal have en åben og imødekommende karakter. Bebyggelsens øvrige etager skal primært indrettes til boliger. Bebyggelsens fremtræden og placering: Ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal afpasses i proportioner samt farve- og materialevalg til den omkringliggende bebyggelse og bymiljøet i øvrigt, og være i overensstemmelse med retningslinjerne i kommunens skilte- og facadevejledning. Bygningerne i området skal udføres med saddeltage. Boligbebyggelse må have en maksimal dybde på 10 m.
Generelle bestemmelser | Åbn Generelle rammebestemmelser |