Rammer for lokalplanlægningen fastlægger bestemmelser for indholdet af de lokalplaner, der er en forudsætning for at give tilladelse til større bygge- og anlægsprojekter. Disse bestemmelser drejer sig især om, hvad et område må bruges til, og hvor meget og hvor højt der må bygges. I rammerne kan der også fastsættes andre typer af bestemmelser, f.eks. om størrelsen af friarealer og parkeringsarealer, hensyntagen til trafikstøj, bevaring af bebyggelse, detailhandel mv.
Med kommuneplanens rammer kan kommunens byudvikling realiseres. Derfor er rammerne revideret ud fra ønsket om en fortsat byudvikling, både på nye arealer og inden for de eksisterende byområder.
Ændringerne i rammerne er derfor primært udlæg af nye byområder og justering af centerområderne i Ringe og Årslev, i overenstemmelse med Masterplan Ringe, Ringe Bymidteplan, Helhedsplanen for Årslev/Sdr. Nærå (samt afholdte arkitektkonkurrencer om bymidten og ny sydlig bydel) og Masterplanen for Nr. Lyndelse og Nr. Søby. Udlæg i forbindelse med Masterplan Faaborg indgik i udarbejdelsen af Kommuneplan 2009.
Der udlægges desuden arealer til Egeskovs faste og tidsbegrænsede aktiviteter.
Derudover er rammerne revideret ud fra indkomne ønsker og udvikling af enkeltområder. Desuden er der sket en forenkling af kommunens rammebestemmelser og en justering af rammernes udstrækning.
Rammerne i kommuneplanen er opdelt, som det ses i venstremenuen.
De generelle bestemmelser gælder for hele kommunen.
Hele landet er opdelt i byzoner, landzoner og sommerhusområder.
- Byzonearealer er primært arealer i større bymæssige bebyggelse. Lokalplaner i disse områder overfører normalt arealerne til byzone, hvis ikke arealerne allerede er i byzone. Det vil sige i hovedbyer og lokalbyer
- Sommerhusområder har særlige bindinger i planloven for at fastholde deres rekreative og fritidsmæssige formål
- Landzonearealer udgøres af de øvrige områder. Arealer, der indvindes fra søterritoriet, er landzone, selv om de støder op til byzonearealer eller sommerhusområde
Zoneopdelingen har bl.a. til formål at hindre utilsigtet byspredning, og de indeholder derfor særlige indskrænkninger med hensyn til anvendelsen af ejendomme i landzone. Derfor skal der søges tilladelse til udstykninger, ny bebyggelse, større ombygninger og ændret anvendelse i henhold til Planlovens kapitel 7 (zonetilladelse) uanset at ejendommene er omfattet af en lokalplan (med mindre der i lokalplanen specifikt er anført andet).
Overførsel fra landzone til byzone eller sommerhusområde kan kun ske ved godkendelse af en ny lokalplan for området. Tilbageførsel af et areal fra byzone til landzone kan ske efter beslutning herom i kommunalbestyrelsen uden godkendelse af ny lokalplan.
Rammerne danner grundlag, når der skal udarbejdes lokalplaner. Det betyder, at lokalplaner kan fastsætte bestemmelser, som er mere detaljerede og "strammere" end rammene. Ønsker kommunalbestyrelsen, at vedtage projekter, der ligger ud over rammerne, skal disse ændres inden lokalplanen kan vedtages.
Rammerne danner sammen med resten af kommuneplanen og andre kommunale planer administrationsgrundlag for sagsbehandling.
I byzoner og sommerhusområder, hvor der ikke er lokalplaner, er rammene grundlag for behandling af bl.a. byggesager. I landzoneområder er rammerne grundlag for behandling af landzonetilladelser m.v.
Hvis en ansøgning om byggetilladelse strider mod rammerne, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod byggeri eller ændret anvendelse.
Der kan opstå situationer, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at fremme et projekt, som strider mod rammerne. Det kan være, at der kommer nogle gode projektønsker, som ingen havde tænkt på ved kommuneplanens vedtagelse, og som rammerne derfor ikke har taget højde for.
Hvis det er mindre ændringer, som ikke kræver en lokalplan, har kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige rammerne. Det kan være i forbindelse med mindre bygge- eller anlægsarbejder, som ikke medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø.
Hvis det er et mere omfattende projekt, typisk hvor det også kræver at der skal udarbejdes en lokalplan, kan kommunalbestyrelsen ændre rammerne med et tillæg til kommuneplanen. Udarbejdelse af tillæg til kommuneplan skal ske efter de samme procedurer som ved udarbejdelse af kommuneplanen. Oftest vil tillæg til kommuneplanen blive udarbejdet samtidig med lokalplanen.
Kommuneplanens rammedel skal i henhold til planlovens § 11, stk. 2 nr. 3, §11, skt. 3 samt § 11b og §11c fastlægge rammer for indholdet af lokalplaner.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel (Planlovens § 12, stk. 3) eller rækkefølgebestemmelser. Såfremt arealet er udlagt til offentlige formål, eller arealet er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, kan forbudet kun håndhæves ved udarbejdelse af en ny lokalplan.
Efter planlovens § 14 kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbudet kan gælde indtil et år. I dette tidsrum skal kommunalbestyrelsen udarbejde en lokalplan, der fastlægger, hvad området må anvendes til.
Rammedelen indeholder dels de generelle rammebestemmelser, der gælder for hele kommunen og dels specifikke rammebestemmelser for de enkelte rammeområder.
Rammerne er opbygget på den måde, at de omfatter et afgrænset geografisk område og fastlægger en hovedanvendelse: boliger, erhverv m.v. Disse kan igen være opdelt efter anvendelse som eksempelvis tæt-lave eller åben-lave boliger.
Hvert rammeområde har et nummer, som er sammensat på følgende måde:
3 bogstaver fra områdets navn - Anvendelsesbogstavs koden - Et fortløbende nr.
Eksempel:
et boligområde i Brobyværk har følgende nummer:
Bro.B.1.
Anvendelses bogstavskoder:
C Centerområder
B Boligområder
BE Blandet bolig- og erhvervsområder
E Erhvervsområder
O Områder til offentlige formål
R Rekreative områder
S Sommerhusområder
T Teknisk Anlæg
L Landområder