Den trafikale infrastruktur

• At trafikafviklingen på vejene er velfungerende, så en god mobilitet opretholdes, og således at unødig forsinkelse og miljøbelastning undgås.

• At vejene og trafikken i kommunen understøtter mulighederne for udvikling og vækst.

• At trafiksikkerhedsplanens målsætning med udgangen af 2020 opnås. Denne omfatter en halvering af antallet af dræbte og tilskadekomne i 2020 i forhold til gennemsnitstallet 2009-2011, svarende til højst 15 dræbte og tilskadekomne i 2020.

• At vedligeholdelse af vejene er driftsøkonomisk optimal, således at vejkapitalen sikres og vejene i øvrigt er i en forsvarlig stand

• At trafikken påvirkes i en mere bæredygtig retning ved at støjgener begrænses, og trafikken tager hensyn til bymiljø og naturværdier.

• At servicen overfor brugerne af vejene bidrager til rejseoplevelsen og til kommunens position som et attraktivt område for bosætning, erhverv og turisme.

• At samarbejde med nabokommuner for at bevare og øge statens interesser i at investere i den trafikale infrastruktur i området.

I forhold til de statslige interesser har kommunen følgende mål, herunder til de statslige vejplaner og -anlæg i kommunen:

• At den fysiske planlægning bliver helhedsorienteret, og at der gennem den mellemkommunale koordinering sikres en sammenhængende transportstruktur.

• At arealreservationer til overordnede infrastrukturelle anlæg sikres, herunder nødvendige støjkonsekvenszoner.

• At der tages hensyn til naturen - herunder økologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer.

• At der undgås barrierevirkning for dyr, planter og mennesker, når der placeres trafikanlæg i det åbne land.

5.1.1 Reservationer for fremtidige veje

Indenfor reservationer for fremtidige veje, fremgår af kommuneplanens interaktive kort /  hovedkort 3, må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af det pågældende vejanlæg. Det er vejmyndigheden for den pågældende vejreservation, der vurderer, om dette er tilfældet.

5.1.2 Vejtilslutninger 

Til de overordnede gennemfartsveje bør der almindeligvis ikke etableres nye vejtilslutninger for offentlige eller private veje.

For den overvejende del af gennemfartsvejene i Faaborg-Midtfyn Kommune er der fastsat adgangsbestemmelser, der medfører, at der almindeligvis ikke kan opnås tilladelse til nye adgange eller udvidet benyttelse af bestående.

Der tilstræbes normalt afstande på min. 1-2 km mellem vejtilslutninger på frie strækninger, herunder strækninger i det åbne land, og afstande 500 m mellem vejtilslutninger til eksisterende landevejsstrækninger gennem byområder.

Ved udarbejdelse af lokalplaner skal der redegøres for, hvordan retningslinjerne vedr. afstande mellem sidevejstilslutninger overholdes.

5.1.3 Det statslige vejnet og lokalplaner

Der kan ikke uden forhandling med vejdirektoratet vedtages lokalplaner, der forudsætter ændringer i det statslige vejnet.

5.1.4 Kommunalbestyrelsens prioritering af vejarbejder

Kommunalbestyrelsens prioritering af i hvilken rækkefølge nye veje, forlægninger, stier, bygennemfarter og trafikulykke bekæmpende anlæg skal gennemføres på vejnettet foretages ved en begrundet prioritering.

5.1.5 Hensyn ved anlæg af nye veje

Ved anlæg af nye veje skal vejmyndigheden tage hensyn til en fortsat landbrugsmæssig, rekreativ eller bymæssig anvendelse af de berørte arealer. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt.

Der skal redegøres for den foretagne interesseafvejning i kommuneplanlægningen eller i det åbne land eventuelt ved udarbejdelse af skitseprojekt.

Ved anlæg af forlægninger skal det i rimeligt omfang tilstræbes, at aflagte vejstrækninger sløjfes og tilbageføres til landbrugsjord eller respektive nye naturområder. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt.

5.1.6 Sikring af nødvendig udbygning af statsveje

Ved kommuneplanlægningen skal det sikres, at den nødvendige udbygning af statens veje gennem området og færgefart til Fynshav og Ærø kan gennemføres.

5.1.7 Private fællesveje inden for sommerhusområder og rekreative områder

Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har med vedtagelsen af kommuneplanen i medfør af privatvejslovens §3, stk. 2, besluttet, at reglerne i lovens afsnit III om private fællesveje i byer skal finde anvendelse på private fællesveje i de områder, der i kommuneplanens rammedel er udlagt som sommerhusområder eller rekreativt område i forbindelse hermed.

Fælles fynsk strategi for udvikling af infrastrukturen

Den fælles fynske infrastrukturstrategi skal sammentænke de nationale og internationale forbindelser, og prioritere den overordnede infrastruktur på tværs af de fynske kommunegrænser. Målet er øget vækst, sammenhæng og kvalitet i hverdagslivet.

Den fælles kommunale infrastrukturstrategi FYN I BEVÆGELSE 2017-35 peger på indsatser, som kan styrke fremkommelighed internt på Fyn og samtidig udnytte og styrke Fyns opkobling til det øvrige Danmark, Europa og resten af verden. Denne opkobling er afgørende for, at Fyn kan udnytte sit potentiale og sikre vækst i bosætning og arbejdspladser. Med hurtige og fleksible transportmuligheder til de trafikale knudepunkter strategien udpeger, kan Fyn koble sig på motorvejs- og jernbanenettet. Her sikres gode forbindelser til resten af Danmark, til Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn og til Hamborg mv.

Det fynske mobilitetskort udpeger de vigtigste korridorer og knudepunkter og samler dem i et hierarki. Hierarkiet er etableret ud fra en vurdering af, hvilke terminaler og korridorer der har størst betydning for den fynske mobilitet. Kortet viser et samlet billede af de strækninger og terminaler, der bør prioriteres og udbygges i de næste 20 år.

Årslev er udpeget til udviklingsterminal

Udviklingsterminalerne er terminaler, som i kraft af deres placering, besidder et særligt potentiale for at samle og videredirigere trafikstrømmene fra det sydlige, østlige og vestlige Fyn til/fra Landskorridoren (Motorvej og jernbane), Odense og OBC – Odense Banegårdscenter. Udviklingsterminalerne skal etableres som attraktive og tilgængelige omstigningspladser, der giver optimale muligheder for skift mellem de forskellige transportformer. Strategien peger på: Aarup, Hjallese, Langeskov, Årslev og Holmstrup. Som følge af udviklingsterminalernes vigtige betydning, prioriteres de korridorer som sikrer den mest direkte adgang fra de byregionale terminaler til udviklingsterminalerne, som byregionale korridorer.

For udviklingsterminaler gælder følgende kriterier: De er placeret i Landskorridoren/Sydfynskorridoren, der kan ske omstigning fra motorvej til jernbane, der skal være parkeringspotentiale nær stationen. Udviklingsterminaler skal ligge i umiddelbar nærhed eller periferi til Odense. Det betyder at der i de kommende år skal analyseres på behovet for udbygning af parkeringskapaciteten i umiddelbar nærhed til stationen i Årslev. Såfremt det konstateres, at der vil blive behov for en udbygning, skal der arbejdes for at finde en egnet placering.

Ringe, Faaborg, Bøjden er udpeget til byregionale terminaler

Det næste lag af korridorer sikrer opkobling af de byer, som har særlig fokus i kommunernes planlægning. Disse betegnes i strategien som Byregionale terminaler. Den betydning, som de byregionale terminaler har, afspejler sig i en stærk rejserelation til det nære opland. Samtidig er de kendetegnet ved en stærk relation til de fynske hovedterminaler, og i særdeleshed Odense og OBC. Strategien peger på at etablere en række byregionale terminaler, som kan tilbyde et attraktivt omstigningsmiljø for lokale såvel som byregionale rejser. Fra disse byregionale terminaler udgår de byregionale korridorer, som sikrer opkobling til Odense, OBC, de fynske hovedterminaler og til det fynske T (motorvej og jernbane). Fremkommeligheden i de byregionale korridorer skal sikres gennem en række initiativer så som opgraderinger af delstrækninger (f.eks. som motortrafikveje) og styrkelse af busdriften bl.a. gennem øget frekvens, udvidet kapacitet og selvstændige busbaner. De byregionale korridorer omfatter ligeledes tre sejlruter, der skal sikres flere afgange og hurtigere overfart - til Als eventuelt over en ny bro. Det vurderes, at der ikke umiddelbart er behov for infrastrukturel udbygning omkring de 3 byregionale terminaler. Derimod er det til stadighed en høj prioritet at arbejde for en optimering af den byregionale korridor mellem Odense og Faaborg; rute 43, for på den måde at styrke vækstpotentialet indenfor såvel erhvervsudvikling som bosætning.

Brobyværk, Hillerslev og Kværndrup er udpeget til kommunale terminaler

I laget under terminaler og korridorer med byregional betydning, er de kommunale terminaler og korridorer. De kommunale terminaler er byer, som via deres nærhed til motorveje og jernbane - det fynske T - og de byregionale korridorer besidder et særligt potentiale som terminal for et mindre opland. De kommunale terminaler har stor betydning i det kommunale bymønster, hvor forbindelsen til byregionale korridorer samler store lokalområder. De kommunale korridorer udlægges således, at de i et vist omfang skaber koblinger mellem de kommunale terminaler og de byregionale terminaler. Derved etableres et understøttende net af ringveje. De kommunale korridorer og terminaler kan med tiden vokse i betydning og opgraderes efter behov.

For at understøtte visionen om at gøre Fyn til et mekka for cyklisme – både for de herboende og som turistattraktion - skal de fynske kommuner samarbejde om at udvikle infrastrukturen for cyklister.

FYN I BEVÆGELSE indeholder blandt andet en vision om at skabe en byregional supercykelrute mellem Årslev og Odense. Med etableringen af supercykeltstien fra Årslev til Odense er vi allerede kommet i mål med en del af visionen. Det er målet, at forbindelsen på sigt skal forlænges til Ringe som kommunal supercykelrute, ligesom strækningen Hillerslev-Faaborg og Faaborg-Bøjden bør optimeres som kommunalcykelrute.

Infrastrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Hovedstrukturen i den overordnede infrastruktur i Faaborg-Midtfyn Kommune udgøres af statens veje.

• motorvejen mellem Odense og Svendborg
• vejforbindelserne mellem Faaborg og Odense, mellem Nyborg og Bøjden og mellem Faaborg og Svendborg

Herudover indgår et mere finmasket kommunalt vejnet, der fra statens vejnet skaber forbindelser til lokale delområder i kommunen. Der er stor forskel på de kommunale veje og deres funktion.

Desuden:

• jernbanen mellem Odense og Svendborg
• færgefart Bøjden - Fynshav og færgefart Faaborg - Ærø

Motorvejen Odense - Svendborg danner sammen med statsvejen mellem Odense og Faaborg en transportkorridor af stor betydning for kommunens erhvervsliv.

Den øvrige del af det overordnede vejnet har stor betydning for erhvervslivet i de byer, der ligger uden for hovedkorridorerne og ikke mindst for bosætningsmulighederne disse steder.

Trafikudvikling

Ifølge transportministeriets seneste opgørelse er udviklingen i biltrafikken de seneste år steget markant grundet den økonomiske vækst, siden 2010 er vejtrafikken steget med ca. 14%

På landsplan tyder alt på en forsat stigning i trafikken på vejnettet. Den danske personbilpark er vokset med knap 65.000 køretøjer i løbet af 2018 og nærmer sig nu 2,6 mio. køretøjer. Ultimo 2018 nåede personbiltætheden i Danmark op på 447 personbiler pr. 1.000 indbyggere.

Ifølge transportministeriets seneste opgørelse er udviklingen i biltrafikken de seneste år blevet bremset af den økonomiske krise, og fra den anden halvdel af 2008 til udgangen af 2010 er der sket et fald i trafikken. Det forventes dog at biltrafikken vil stige i takt med at samfundsøkonomien forbedres. Fra 2010 til 2011 steg trafikken i gennemsnit med 1,6 % i hele landet.

På landsplan er der en forventning på stigning i trafikken på vejnettet på 1-2% pr. år. Den begrænsede stigning skyldes primært forventningerne om en langsom forbedring af økonomien kombineret med de generelle tendenser til øget pendling over længere afstande og fortsat øget globalisering af handel og dermed godstransport.

Ifølge Vejdirektoratets Jylland-Fyn trafikmodel forventes der en stigning i trafikmængde i Faaborg-Midtfyn Kommune på ca. 1,7% pr. år frem til 2025.

Den største udvikling i trafikken forventes at ske i de områder, hvor der sker den største by- og erhvervsvækst, primært koncentreret omkring Ringe og øvrige byer tæt ved Svendborg-motorvejen og Odense.

Egeskov

Med Kommuneplan 2019 udlægges et større område omkring turistattraktionen Egeskov Slot til større rekreativt område. Formålet er at understøtte, sikre og regulere den fremtidige udvikling af Egeskov Slot og de dertil knyttede midlertidige events som fx. festivaler.

Understøtning af Egeskovs fremtidige udvikling, ventes ikke at påvirke den maksimale trafikbelastning pr. dag, men alene at optimere antallet af gæster på dage med dårligt vejr, ved at etablere bedre indendørsfaciliteter til en bredere vifte af aktiviteter ud over udstillingerne, som i dag er indendørs. Det forventes, at den maksimale forøgelse af årlige gæster til Egeskov (slot og have) forøges fra et maksimalt besøgstal på 280.000 gæster (i 2018) til maksimalt 300.000 gæster i fremtiden. Kunder til planteskolen, der ligger på Egeskov, er indeholdt i disse tal, da planteskolekunder primært er Egeskovs gæster.

Der vil være omkring 25.000 besøgende ved en fuldt udbygget begivenhed (Heartland), hvilket er en smule mere end, hvad der hidtil er afprøvet. Ved de hidtil afholdte store begivenheder har der ikke været nævneværdige problemer med trafikken, selvom belastningen kan skabe mindre forsinkelser i korte perioder. Trafikafviklingen er godt hjulpet af nærheden til Svendborgmotorvejen og muligheden for kollektiv transport via tog og bus. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan skal det vurderes, hvorvidt trafikken igennem Kværndrup påvirkes uhensigtsmæssigt ved større publikumstal. Vurderingen skal indarbejdes i miljøvurderingen.

Der er etableret trafiksikkerhedsforanstaltninger for at sikre de bløde trafikanters færdsel mellem Egeskov og Kværndrup Station. Der er fællessti syd for Bøjdenvejen og helleanlæg til krydsning i 2 tempi ved Kværndrup og ved Egeskov. Der er generelt gode oversigtsforhold på Bøjdenvejen ved vejtilslutningerne. I forbindelse med lokalplan for Egeskov, skal det dog vurderes, hvorvidt sikkerheden kan og skal forbedres.

Kommunale vejreservationer

I kommunens vejplan for det overordnede vejnet indgår vejreservationer for nye planlagte overordnede veje, forlægninger m.v. Arealreservationer til fremtidige veje skal friholdes for anlæg og aktiviteter m.v., der kan vanskeliggøre etableringen af de pågældende vejanlæg. Vejreservationerne fra Kommuneplan 2013 fastholdes.

Kommunen vil prioritere vejene, hvor de største trafikstrømme forventes og ønskes at være. Dette vil især være den regionale trafik til og fra kommunen, primært mod Odense, men også mod Nyborg og Svendborg. Derudover er der den gennemkørende regionale trafik mellem Odense og Svendborg, som primært vil blive afviklet på motorvejsnettet. Vigtige trafikstrømme er også den nationale trafik til E20 motorvejen mod hhv. Jylland og Sjælland samt til Als via færgehavnen i Bøjden.

Vigtige trafikale mål for vurderingen af trafikken i Faaborg-Midtfyn Kommune er:

• De største byer i Faaborg-Midtfyn Kommune er hovedbyerne Faaborg og Ringe, endvidere har også Odense, Svendborg og til dels Nyborg med E20 betydning for trafikmønsteret og dermed kravene til vejstruktur og –udformning i kommunen. Byerne er primært forbundet at statsveje i form af to-sporede hovedlandeveje. Kun statsvejen mellem Odense og Svendborg er i dag anlagt som motorvej.

• Den vigtigste havn i kommunen er færgehavnen i Bøjden, hvorfra der er forbindelse til Als og videre vejforbindelse til Tyskland og det øvrige Europa. Fra Faaborg Havn er der forbindelse til en række øer i det sydfynske øhav, herunder Lyø, Avernakø, Bjørnø og Ærø. Desuden anløber flere krydstogtskibe Faaborg Havn i løbet af året.

• Godstransporten er primært koncentreret i den østlige del af kommunen i båndet mellem Odense og Svendborg, langs jernbanen og motorvejen. Herfra er der god adgang til Odense, Ringe og Svendborg som de vigtigste destinationer.

I forbindelse med kommuneplan 2009 blev der vedtaget en lang række vejreservationer. Vejreservationerne blev overført uredigeret fra den tidligere Regionsplan 2005, udarbejdet af det daværende Fyns Amt. Det har derfor været nødvendigt at vurdere om de stadig er relevante.

I vurderingen af hvilke vejreservationer der udtages af kommuneplanen er følgende parametre vurderet: Vejstruktur, fremkommelighed, trafiksikkerhed og miljø.

Ringe

I Ringe er vurderingen, at det i et vist omfang kan være hensigtsmæssigt at beholde biltrafikken i Ringe by, hvor den kan være med til at understøtte liv og handel i bymidten. Dette peger på et behov for en nærmere vurdering af konsekvenserne på sigt af trafikstrukturen med en hel, delvis eller ingen realisering af de planlagte veje ved byen. Vejreservationerne i Ringe opretholdes og afventer en nærmere analyser af trafikstrukturen.

OPRETHOLDES: Omfartsvej vest om Ringe

Omfartsvejen giver forbindelse til tilslutningsanlægget til Svendborgmotorvejen nord for Ringe fra Gestelevvej og Assensvej. Formålet er at øge fremkommeligheden på rute 323 og 167 samt at sænke uheldsrisikoen. Omfartsvejen udgør en vejklasse 1 og en 4,5 km 2-sporet landevej. Reservationen krydser et område med biologiske interesser, samt områder med skovbyggelinjer og vil således have en negativ indflydelse på miljøet. Det vurderes også at vejen vil have en negativ effekt for byens handelsliv og dermed byens bymiljø fordi at den vil lede en del af trafikken udenom byen og dermed fjerne noget af grundlaget for byen. Vejreservationen opretholdes foreløbigt og vejreservationen indgår i en mere detaljeret analyse af trafikstrukturen i Ringe.

OPRETHOLDES Forlægning af rute 323 øst for Ringe

Projektet omfatter en 2,3 km lang 2-sporet landevej i vejklasse 1. Forlægningens primære formål er dog i forhold til den fremtidige byudvikling i Ringe, hvor en etapevis etablering af forlægningen kan understøtte en videre udbygning af Ringe by, herunder særligt erhvervsområdet, i østlig retning. Ifølge Fyns Amts tidligere undersøgelser, vil vejen forløbe gennem særlige biologiske interesseområder, hvorfor det forventes en negativ effekt på naturområder, hvorimod bymiljøet i Ringe vil blive forbedret som følge af mindre støj og luftforurening. På baggrund af ovenstående vurdering af de fire kriterier, er det tvivlsomt, om reservationen bør bibeholdes i fuldt omfang. En endelig afgørelse anbefales at bero på en nærmere analyse og strategi for trafikken i og ved Ringe.

Ny vej til byudviklingsområde øst for Faaborg

Masterplanen for Faaborg lokaliserer som ny byudvikling mod øst i området ved Alléskoven. I forhold til Faaborg by og opland skal det nye byområde betjenes af eksisterende og nye lokalveje ved Kaleko. Samtidig skal trafikken dæmpes gennem den østlige del af Kaleko. Projekt Vejadgangen etableres dels ved en udbygning af 250 m af Alléskovvej i Kaleko, dels ved at den gennemkørende trafik på Prices Havevej ledes ad en ny 7 m bred vej øst om Kaleko til et nyt kryds på Alléskovvej, jf. figur 19. Udvidelsen af kørebanen på den eksisterende del af Alléskovvej fra 5,0 m til 6,0 m vil kræve arealerhvervelse, hvor det vil blive nødvendigt at ekspropriere dele af forhaverne til matriklerne langs med strækningen. Udvidelsen af vejen vil dog på det meste af strækningen kunne foretages mod nord, hvor der er planlagt ny bebyggelse, hvorved omfanget af arealerhvervelse ved eksisterende matrikler vil være begrænset til at berøre 2 matrikler.

I Masterplanen er det nye kryds mellem den nye vejforbindelse og Alléskovvej foreslået som to forsatte 3-benede kryds. For at understøtte områdets fremtidige vej- og trafikstruktur foreslås dette kryds i stedet udformet som en 4-benet rundkørsel som skitseret i figuren. Det eksisterende kryds Kalekovej - Prices Havevej - Alléskovvej foreslås samtidig reguleret, så det afspejler det fremtidige trafikmønster. Prioriteten i krydset foreslås ændret, således at den primære retning vil være Kalekovej-Alléskovvej. Endvidere foreslås krydset ombygget som en hævet flade for at dæmpe hastigheden gennem byen og understrege ændringen i vigepligt. Etableringen af den nye vejforbindelse øst for Prices Havevej og den ændrede krydsudformning vil betyde en fredeliggørelse af den sydlige del af Prices Havevej gennem den nordlige del af Kaleko, hvor vejen er meget smal og snoet. Med den foreslåede ændring af krydset, vurderes det ikke være nødvendigt at nedrive huse, men ekspropriation af en del af forhaven ved Prices Havevej 2 og/eller Alléskovvej 4 kan blive nødvendig.

Ny vej til byudviklingsområde ved Årslev - Sdr. Nærå

Helheds- og bebyggelsesplanen for Årslev-Sdr. Nærå forudsætter som beskrevet i afsnit 5.2.1, at byudviklingsområdet mod syd vejbetjenes ad en ny vej, der skal forløbe mellem den overordnede fordelingsvej Svendborgvej ved Årslev og lokalvejen Torpegårdsvej i Sdr. Nærå. På strækningen passerer den nye vej Svendborgbanen på en ny bro. For at sikre områdets forbindelse mod nord og øst til fordelingsvejen Ibjergvej - Rolighedsvej omfatter projektet også en ny vej mellem Torpegårdsvej og Åvej samt en tilhørende udbygning af Åvej - Vandstedgyden. Projektet omfatter anlæg af en ny 4 km lang primær lokalvej med kryds ved henholdsvis Svendborgvej og Torpegårdsvej samt mellemliggende kryds for adgangsbetjening af boligområderne. Ved Svendborg-banen fører vejen over banen på en ny bro. Den supplerende vejforbindelse til Ibjergvej består dels af ny vej mellem Torpegårdsvej og Åvej og en udbygning af Åvej og grusvejen Vandstedgyden, i alt ca. 800 m.

Afhængig af hvordan og i hvilken rækkefølge, der byudvikles i den sydlige del af Årslev og Sdr. Nærå, kan den nye vej anlægges i etaper i takt med byudviklingen. Det vurderes, at trafikken til og fra den nye vej primært skal adgangsbetjenes fra Vest via Svendborgvej. I forbindelse med en etapeopdeling af byudviklingen, vil det således være hensigtsmæssigt at starte fra vest mod øst, hvor krydsningen af jernbanen vil udgøre en naturlig etapegrænse. For den del af vejreservationen, der består af den planlagte forbindelse mellem Torpegårdsvej og Ibjergvej er det vurderet, at denne forbindelse alene vil have en begrænset betydning for den eksisterende trafik i Sdr. Nærå, og for trafik til og fra den østligste del af den planlagte byudvikling. Langt størstedelen af trafikken til og fra den nye bebyggelse vurderes derimod at ville køre mod vest og anvende Svendborgvej.

Masterplan for Ringe - vejbetjening af nye boligområder Masterplan Ringe indeholder en plan for byudvikling i den sydlige del af Ringe. Udviklingen vil primært være koncentreret omkring Boltinggårdvej, og vil indeholde 400-600 boliger. Det er i masterplanen vurderet, at en sydlig udbygning af Ringe ikke vil betyde behov for nye vejforbindelser. I forbindelse med en nærmere vurdering af trafikstrukturen i Ringe vil der blive gennemført nærmere analyser af den fremtidige trafik som en følge af en sydlig udbygning med boliger.

Vejreservationer på statsvejnettet

På statsvejnettet i Faaborg-Midtfyn Kommune ligger der vejreservationer for en omfartsvej på rute 43 uden om Heden, en omfartsvej nordvest om Kværndrup der forbinder Svendborg-motorvejen med rute 8, en forlægning af rute 8 ved Gislev samt en forlægning af rute 44 ved Vester Åby. Vejreservationerne på statsvejnettet behandles overordnet, og eventuelle ændringer af disse skal foretages af Vejdirektoratet, som er myndighed for statsvejene. Vejreservationerne er nærmere beskrevet i nedenstående.

OPRETHOLDES Omfartsvej ved Heden

Projektet omfatter en omfartsvej på ca. 1,6 km vest om Heden på rute 43. Omfartsvejen er særlig relevant i forbindelse med en Fyn-Als forbindelse, da en mulig vejforbindelse på Fyns siden indebærer en opgradering af rute 43. På baggrund af vurderingen af vejreservationen ud fra de fire kriterier, anbefales det, at Vejdirektoratet opretholder den pågældende vejreservation.

OPRETHOLDES Omfartsvej nordvest om Kværndrup

Omfartsvejen nordvest om Kværndrup vil aflaste trafikken gennem Kværndrup, herunder også skoleveje i Kværndrup, da den gennemkørende trafik fra kommunens sydlige og vestlige del vil benytte denne vej til Svendborg-motorvejen. På baggrund af vurderingen af vejreservationen ud fra de fire kriterier, anbefales det, at Vejdirektoratet opretholder den pågældende vejreservation.

OPRETHOLDES Forlægning af rute 8 ved Gislev

Forlægningen af rute 8 vest om Gislev vil aflaste den regionale trafik gennem Gislev. Fremkommeligheden for trafikken fra Bøjden - Faaborg mod Nyborg og videre mod Sjælland vil således blive forbedret væsentligt med denne vejforlægning. På baggrund af vurderingen af vejreservationen ud fra de fire kriterier, anbefales det, at Vejdirektoratet opretholder den pågældende vejreservation.

OPRETHOLDES Forlægning af rute 44

Vejreservationen om forlægning af rute 44 ved Åstrup og Vester Åby virker hensigtsmæssig, da vejen på den pågældende strækning er kurvet med mange bakker og deraf følgende overhalingsforbud. Vejen afspejler således ikke den karakter, den har som gennemfartsvej for den regionale trafik mellem Faaborg og Svendborg. Vejreservationen fortsætter i Svendborg Kommune og indebærer en længere forlægning af strækningen til Svendborg. På baggrund af vurderingen af vejreservationen ud fra de fire kriterier, anbefales Faaborg-Midtfyn Kommune, at Vejdirektoratet opretholder den pågældende vejreservation.

Fast forbindelse mellem Als og Fyn

Et af de største mulige fremtidige infrastrukturprojekter i Faaborg-Midtfyn Kommune er en fast forbindelse mellem Fyn og Als. Siden 2017 har Faaborg-Midtfyn Kommune i samarbejde med Sønderborg Kommune målrettet arbejdet på at undersøge perspektiverne i og mulighederne for en fast forbindelse. Projektet har navnet AlsFynBroen og består af en styregruppe, en komité og et sekretariat med to medarbejdere. AlsFynBroens vigtigste opgave har været at få udarbejdet analyser og rapporter om særligt de trafikale og samfundsøkonomiske effekter af en fast forbindelse. (læs mere og se rapporter på www.alsfynbroen.dk)

Screeningsrapport fra Vejdirektoratet

I 2019 er staten dog også gået ind i undersøgelserne af en mulig fast forbindelse. I marts 2019 offentliggjorde Vejdirektoratet en screeningsrapport, som belyser den trafikale og samfundsøkonomiske betydning ved etableringen af en fast Fyn-Als forbindelse. I analysen tager Vejdirektoratet udgangspunkt i en forbindelse på cirka 65 km mellem Sønderborg på Als og Årslev i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune.

Vejdirektoratet tager udgangspunkt i en linjeføring, hvor broen går i land på den sydlige spids af Horne Land og fortsætter vest om Horne og Millinge for længere mod nord at koble sig til Svendborgmotorvejen ved Årslev. Men det er vigtigt at slå fast, at linjeføringen på ingen måde er fastlagt: Der er kun tale om en helt indledende skitsering af en mulig korridor for en fast vejforbindelse.

Hovedpunkter i Vejdirektoratets screeningsrapport:

• Samlet længde af forbindelse: Cirka 65 km, heraf 11 km broforbindelse

• Landanlæg i Faaborg-Midtfyn Kommune: 35 kilometer firesporet motorvej med hastighedsgrænse på 130 km/t

• Samfundsøkonomisk rente: 5,5 procent

• Køretøjer på broen: 17.000 dagligt

• Takstniveau: 70 kr. for personbiler, 290 kr. for lastbiler

• Anlægsomkostninger: 22,4 mia. kr.

• Trafikal aflastning på Vestfyn, i Trekantområdet

For at få mere detaljeret viden om en fast forbindelse kræver det en forundersøgelse i regi af Vejdirektoratet. Det er Folketinget, som beslutter, hvilke infrastrukturprojekter, der skal igangsættes forundersøgelser af.

Samarbejdsaftalen mellem Sønderborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune løber til og med udgangen af 2019. Det skal vedtages i kommunalbestyrelsen i forbindelse med Budget 2020, hvis AlsFynBroen skal fortsætte udover 2019.

Fyn-Als forbindelse

Et af de største mulige fremtidige infrastrukturprojekter i Faaborg-Midtfyn Kommune er en fast forbindelse mellem Fyn og Als. Region Syddanmark har i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune og Sønderborg Kommune i 2011 fået udarbejdet en screeningsanalyse, som belyser den trafikale og samfundsøkonomiske betydning ved etableringen af en fast Fyn-Als forbindelse. I denne analyse er der opstillet forslag til forbindelsens linjeføring over Lillebælt, samt infrastrukturen, der skal give forbindelse til det eksisterende overordnede vejnet på både Als og Fyn.

I screeningsanalysen er der undersøgt to forskellige scenarier for infrastrukturen på landsiden. Det første scenarie medfører, at det på de første ca. 18 km på Fyn-siden vil være nødvendigt at anlægge en helt ny vej syd om Bøjden og videre mod nord, vest om Svanninge. Denne er forudsat udført som motortrafikvej i form af 2+1 vej med 90 km/t. Herfra videre benyttes den eksisterende rute 43, hvor der ved Heden udføres ny omfartsvej på ca. 1,5 km længde. Der vil være flere mulige linjeføringer for en vej på Fyn, som bl.a. kan ligge mere vestligt. For alle linjeføringer er de topografiske forhold en udfordring, idet terrænet varierer mellem kote 2 og 124 m.

Det ene scenarios linjeføringsforslag ligger tæt på Faaborg. Herved kan vejstrækningen også benyttes som en opgradering af den nuværende rute 43, Faaborg- Odense, samt bedre betjene den trafik til og fra rute 8, som vil benytte broforbindelsen. Der forventes desuden behov for flere mindre ændringer eller lukninger af sidevejstilslutninger mm. på den eksisterende landevej (rute 43). Det andet scenario for infrastrukturen på Fyn omfatter en ny motorvejsforbindelse. Vejen er koblet til Svendborg-Odense motorvejen nord for Ringe ikke langt fra Sønder Højrup. Den forsætter herfra i direkte linjeføring mod sydvest og går mellem Østerby og Svanninge, syd om Lillemark, nord om Horne, syd om Bøjden og herfra til bro- eller tunneltilslutningen. Motorvejsscenariet er væsentligt dyrere end scenario 1. Landanlæggene på Fyn og Als vil samlet set være mere end tre gange så dyre i dette scenario som i scenariet med motortrafikvej. Derudover vil selve forbindelsen også være væsentligt dyrere, da den skal udformes med det bredere tværprofil som motorvej.

En samfundsøkonomisk analyse viser, at det første scenario med motortrafikvej er mest rentabelt, og at det andet scenario med en motorvejsløsning ikke vil være rentabelt. Arbejdet med planlægning for en fast forbindelse mellem Fyn og Als er fortsat i gang, og der er ikke taget stilling til hvilken linjeføring, forbindelsen eller landanlæggene skal have. Af denne grund er der i Faaborg-Midtfyn Kommune behov for vejreservationer til begge scenarier. Uanset selve Fyn-Als forbindelsen med bro eller tunnel vil arbejdet omkring en ny eller opgraderet vejforbindelse mellem Bøjden-Faaborg og E20 motorvejen være af vigtig strategisk betydning i forhold til Faaborg-Midtfyn Kommunes ønsker om bedre vejforbindelse fra Faaborg til motorvejen i overensstemmelse med kommunens overordnede trafikstruktur.

Trafiksikkerhed

Hovedformålet med det overordnede vejnet er at betjene den gennemkørende trafik. Herudover forekommer der på dette vejnet en større eller mindre andel af lokal trafik. Lokaltrafikkens karakter (krydsning af vejen, hyppige sving ved sideveje, lav hastighed) er forskellig fra den gennemkørende trafiks karakter, ikke mindst fordi den lokale trafik for en stor del består af de såkaldte "lette trafikanter". Af trafiksikkerhedsmæssige grunde er det derfor nødvendigt, at omfanget af den lokale trafik holdes på et passende lavt niveau i forhold til den gennemkørende trafik. Faaborg-Midtfyn Kommune har i 2018 2012 vedtaget en trafiksikkerhedsplan, der på baggrund af indkomne borgerhenvendelser skolevejsanalyse i 2011, uheldsrapporter siden 2007, borgerhenvendelser og erfaringer som kommunen har indsamlet om trafikken i Faaborg-Midtfyn Kommune og borgerinddragelse har kortlagt trafiksikkerheden.

Trafiksikkerhedsplanen fokuserer på særlige indsatsområder; uheld, særligt utrygge områder, og kampagnetiltag. Som bilag til planen, er der udarbejdet en liste med stiprojekter og en med trafiksikkerhedsprojekter. Disse lister opdateres årligt og ligger derefter til grund for den årlige politiske prioritering.

Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes Trafiksikkerhedsplan er at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken og at forbedre trygheden for især de lette trafikanter. Planen har kortlagt blandt andet ulykkesbilledet og bilhastighederne og har analyseret, hvor der er størst potentiale for at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.

Kommunens overordnede vision for trafiksikkerhedsarbejdet er, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken på kommunens vejnet. Visionen indebærer, at vejene skal være:

• selvforklarende, - vejene leder trafikanterne via udformningen

• tilgivende, - konsekvenserne minimeres, hvis der alligevel sker ulykker.

En anden vision er, at kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt som lette trafikanter på kommunens veje og stier. En tredje vision er, at kommunen gennem arbejdet med trafiksikkerhed påvirker den trafikale adfærd i retning af større ansvarlighed samt bedre trafikvaner og trafikkultur. Kommunens konkrete mål for uheldsreduktion er, at antallet af dræbte og tilskadekomne skal halveres i 2020 med udgangspunkt i gennemsnitstallet for 2009 - 2011.

Vejklassificering

Som et led i kommunesammenlægningen har Faaborg-Midtfyn Kommune i samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn udarbejdet en overordnet klassificering af vejnettet, jf. kort. De overordnede veje består af både stats- og kommuneveje. Kommunevejene (trafikvejene) er i den forbindelse blevet klassificeret ud fra deres funktion i vejnettet i de 2 klasser: Gennemfartsveje og fordelingsveje. Vejklassificeringen er en væsentlig forudsætning for planlægning af byudvikling og trafik, prioritering af vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed samt administration af vej-, trafik-, adgangs- og forsyningsforhold.

Hastighed [Hastighedsplan er nu integreret i trafiksikkerhedsplanen]

Bilernes hastighed er en afgørende faktor både for at trafikulykker sker og for deres alvorlighed. Faaborg-Midtfyn Kommune har derfor i sammenhæng med trafiksikkerhedsplanen udarbejdet en hastighedsklassifikation, et katalog over hastighedsdæmpende foranstaltninger og konkrete planer for hastighedszoner mv. i otte byområder i kommunen. Hastighedsplanen forestår følgende strategier som en del af kommunens arbejde med trafiksikkerheden: Samarbejde, kontrol, kampagner og information, vejudformning og færdselsregulering, fysisk planlægning, data og analyse. Realisering af hastighedsplanens forslag vil ske som led i det videre arbejde med Trafiksikkerhedsplanens projektkatalog.

Vejnettets holdbarhed

I byer med moderat trafik kan vurderes, om der i stedet for f.eks. en vejforlægning kan laves en "miljøprioriteret bygennemfart". Det vil sige en ombygning af den eksisterende vej, så hastigheden dæmpes, og sikkerhed/ tryghed i byen øges, uden at den gennemkørende trafik generes uacceptabelt.

Særtransporter

Ved placering af arealer til byvækst bør nye erhvervsområder placeres således, at vedligeholdelsesomkostningerne på vejnettet bliver mindst mulige. Vedligeholdelsesomkostningerne skyldes især nedslidning på grund af tung godstransport. Det er derfor hensigtsmæssigt, at fremtidige områder til transportkrævende erhverv placeres i nærheden af det vejnet, der vedligeholdes med henblik på stor bæreevne. Veje med stor bæreevne i Faaborg-Midtfyn Kommune er motorvejen Odense - Svendborg, statsvejene mellem Faaborg og Odense og mellem Nyborg og Bøjden. Transport med råstoffer kræver stor bæreevne.

Cykelstier

Cykelstier langs det overordnede vejnet er et væsentligt anlægsområde i kommunen. Desuden er udbygning af de lokale cykelstier af stor betydning for trafiksikkerheden. Et godt stisystem har betydning for:

• lokalbefolkningens valg af transportsystem

• trafiksikre skoleveje

• turisme og folkesundhed

Der er dog langt flere ønsker, end der er mulighed for at honorere økonomisk.

Som del af Trafikplanen har Faaborg-Midtfyn Kommune i 2012 undersøgt en bruttoliste over 57 strækninger på kommunevejene, hvor der er vurderet behov eller registreret et ønske om stianlæg. Ved undersøgelsen er vejstrækningerne blevet vurderet systematisk ud fra en række vægtede forhold: Registrerede ulykker, oplevet utryghed, antal nuværende og potentielt fremtidige cyklister, sammenhæng i stinet, alternative forbindelser og et stianlægs betydning, regionalt og funktionelt.

Støj

Forhold vedrørende vejstøj behandles i afsnit om Støj.

Andre forhold

Faaborg-Midtfyn Kommune er opmærksom på, at energi-, miljø- og klimaforhold kan få betydning for udbygning og vedligeholdelse af den trafikale infrastruktur.

Faaborg-Midtfyn Kommune vil i de kommende år følge op på

• Trafiksikkerhedsplanen, som løbende vil blive omsat til projekter, samt opdateret i forhold nye ønsker og problemstillinger.
• Stiprioriteringsplanen; som løbende vil blive omsat til projekter, samt opdateret i forhold nye ønsker og problemstillinger.

skriver de kommende års trafikale udfordringer og forslag til en række løsninger, som skal bidrage til de fremtidige beslutninger om udvikling af vejinfrastrukturen i kommunen.

Vejplan

Faaborg-Midtfyn Kommune vil i de kommende år følge op på vejplanen.

Ringe

Der skal i de kommende år udarbejdes en vurdering af konsekvenserne på sigt af en vejstruktur ved Ringe ved en hel, delvis eller ingen realisering af de planlagte vejreservationer i byen. Planen skal vise om ressourcerne i stedet helt eller delvis bruges på trafikforbedringer på det eksisterende vejnet i byen, eller på alternative måder at løse de trafikale udfordringer på.

Trafiksikkerhedsplan

Faaborg-Midtfyn Kommune vil i de kommende år følge op på trafiksikkerhedsplanen.

Hastighedsplan

Faaborg-Midtfyn Kommune vil i de kommende år følge op på hastighedsplanen

Stiprioriteringsplan

Faaborg-Midtfyn Kommune vil i de kommende år følge op på Stiprioriteringsplanen.