Kommunalbestyrelsen ønsker aktivt at bakke op om Folketingets energi- og klimapolitiske målsætning om at øge andelen af vedvarende energi til 35 % i 2020. Det forudsættes, at en del af udbygningen skal ske med vindmøller. En stor del af udbygningen med vindmøller forventes at ske på havet, men der skal også fortsat opstilles vindmøller på land. Vindmøllerne bliver stadig større med stigende krav til valget af placering. Udover hensynet til vindressourcer skal der tages omfattende hensyn til den landskabelige påvirkning og øvrige hensyn i det åbne land, herunder til nabobeboelse. Kommunerne skal planlægge for områder, hvor der kan opstilles vindmøller på land. Staten planlægger for opstilling på havområder.
I kommuneplanen skal der opstilles retningslinier for, hvordan hensyn til landskab, natur og miljø herunder nabobeboelse sikres i forbindelse med opstilling af vindmøller, og der kan udpeges arealer til opstilling af vindmøller ud fra en samlet afvejning af interesser. I Kommuneplan 20132009 var der udpeget 4 vindmølleområder til vindmøller på maks. 80 m. Disse videreføres i Kommuneplan 20192013. I forbindelse med Kommuneplan 2009 blev det vurderet, at der ikke er arealer egnet til opstilling af møller med totalhøjde på 125-150 m i kommunen. Der er således ikke udpeget vindmølleområder i kommunen reserveret til sådanne møller. Kommunalbestyrelsen lægger imidlertid stor vægt på at fremme produktion af bæredygtig energi, hvorfor kommunalbestyrelsen i forbindelse med den kommende strategiske energiplan vil lægge stor vægt på at fremme produktionen og anvendelsen af andre bæredygtige energiformer så som, solenergi, jordvarme og biogas.
- At fremme vedvarende energi i overensstemmelse med de nationale mål
- At udbygningen af vindmøller på land sker ved udskiftning af ældre og udtjente vindmøller med færre og mere effektive vindmøller
- At udbygningen af vindmøller sker under størst muligt hensyn til de omboende
- At udbygningen af vindmøller sker inden for færrest mulige områder
- At udbygningen af vindmøller sker under hensyn til natur, kulturhistoriske og landskabelige værdier
12.1.1 Hvor kan der opstilles vindmøller
Der kan kun opstilles vindmøller i områder, der er specifikt udpeget i kommuneplanen eller lokalplaner. Disse områder fremgår af kommunens interaktive kort / Hovedkort 3.
Opstilling af vindmøller uden for disse områder, kan kun ske i områder, der udlægges ved supplerende planlægning.
12.1.2 Lokalplanlægning for vindmøller
Opstilling af vindmøller kan kun ske på baggrund af en lokalplan.
Lokalplanen skal indeholde en vurdering af, hvordan møllerne visuelt vil påvirke beboelse, natur, landskab, og de kulturhistoriske værdier, samt oplysning om områdets vindenergimæssige egnethed. Den skal desuden angive vindmøllernes største og mindste totalhøjde, udformning, farve, antal og præcise placering af vindmøllerne inden for lokalplanområdet, samt angive konsekvensområdet for nye følsomme funktioner.
Lokalplanen skal indeholde en redegørelse for omfanget af støjgener, herunder om miljøstyrelsens vejledende støjkrav kan overholdes, samt for omfanget af skyggekast i forhold til de nærmeste beboere jf. retningslinie 8.1.5 og retningslinie 12.1.6
12.1.3 Opstillingsmønstre og vindmøllernes udformning
Vindmøller skal i videst mulig omfang opstilles på en måde, der tager hensyn til landskabelige og æstetiske forhold, og skal normalt opstilles på en ret linie med en indbyrdes afstand på 3-4 gange rotordiameter. Møller inden for samme område skal have samme fysiske udformning, tilnærmelsesvis samme total højde, farve og omløbsretning samt være 3 bladet.
Inden for samme vindmølleområde skal møllernes navhøjde, rotordiameter og omdrejningstal tilnærmelsesvis være ens. Vindmøller må have en maksimal totalhøjde på 80 m, med mindre andet er angivet i kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.
12.1.4 VVM-pligt
Ved planlægning for en eller flere møller med en total højde på over 80 m eller for 4 møller og derover, skal der gennemføres en VVM - procedure samt udarbejdes kommuneplantillæg. Der kan derudover være tale om VVM pligt, hvis det ved en screening (jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 2) af et vindmølleprojekt vurderes, at projektet vil påvirke miljøet i et væsentligt omfang.
12.1.5 Husstandsvindmøller
Husstandsmøller jf. definitionen i redegørelsen kan opstilles efter en konkret afvejning i forhold til andre interesser, såfremt:
- møllerne placeres mindst 150 m fra nabobebyggelse og disses udendørs opholdsarealer og højst 20 m fra bebyggelse på egen grund, og
- opstillingen ikke strider mod de kommunale retningslinier i øvrigt
12.1.6 Forholdet til nærmeste beboelse
Vindmøller skal holde en afstand til nærmeste beboelse og nærmeste kommune- eller lokalplanlagt areal til støjfølsom arealanvendelse på minimum 4 gange den enkelte vindmølles totalhøjde.
Inden for en afstand af minimum 4 gange den enkelte vindmølles totalhøjde, må der ikke planlægges for eller gives tilladelse til støjfølsom arealanvendelse, med mindre det kan godtgøres at vejledende støjgrænser kan overholdes.
Ved lokalisering af eller udskiftning af enkeltstående vindmøller mindre end 600 m til nærmeste beboelse, eller planlægning for byvækst nærmere end 600 m til eksisterende og planlagte enkeltstående vindmøller, skal der i den kommunale planlægning og ved meddelelse af tilladelser redegøres særligt for omfanget af gener i form af støj og skyggekast i forhold til beboelserne.
Den kommunale planlægning skal ved udlæg af støjfølsom arealanvendelse inden for påvirkningszonen fra eksisterende og planlagte møller (jf. redegørelsesdelen) redegøre for, at gældende støjgrænser kan overholdes.
Vindmøller må ikke påføre nærtliggende beboelse mere en 10 timers skyggekast om året. Lokalplanlægningen skal redegøre for omfanget af skyggekast.
12.1.7 Radiokæder
I vindmølleområder, der er dækket af de overordnede radiokædeforbindelser, eller hvori Erhvervsstyrelsens maritime anlæg er placeret, skal lokalplanlægning for opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering foretaget i overensstemmelse med anvisninger fra Erhvervsstyrelsen.
12.1.8 Trafiksikkerhed
Vindmøller må ikke opstilles nærmere større veje eller jernbaner end 1 gange totalhøjden. Ved opstilling af vindmøller i en afstand af mellem 1,0 og 1,7 gange møllens totalhøjde skal Vejdirektotatet og/eller Banedanmark have lejlighed til at vurdere de sikkerhedsmæssige forhold. Endvidere skal det ved opstilling af vindmøller mindre end 250 m fra større veje sikres, at møllerne ikke udgør en visuel forstyrrelse, der kan fjerne trafikantens opmærksomhed fra trafikken og vejens forløb.
12.1.9 Husstandsmøller
Møller mindre end 25 meter i totalhøjde, målt fra terræn til vingespids i højeste position (husstandsmøller) kan opstilles uden for vindmølleområderne. Retningslinje 12.1.10-12.1.14 danner grundlag for den konkrete vurdering i behandlingen af landzoneansøgninger om husstandsvindmøller.
12.1.10 Nærområde
Husstandmølleres visuelle påvirkning af landskabet vurderes med udgangspunkt i det område, hvor møllen vil opleves som et fremtrædende landskabselement. Dette område kaldes nærområdet. Nærområdet fastsættes normalt til et område med en radius på 1000 meter omkring møllen, dog jf. retningslinje 12.1.14
12.1.11 Landskabspåvirkning
Husstandsmøllen skal placeres og udformes, så den harmonerer visuelt med landskabet. I et uforstyrret landskab vil opstilling af tekniske anlæg oftest ikke harmonerer med vedligeholdelsen af landskabet.
12.1.12 Værdifulde udsigter, landskaber og kulturmiljøer
Der kan ikke opstilles vindmøller, hvis de vurderes at påvirke oplevelsen af værdifulde udsigter, herunder udsigter til og fra kysten og Øhavet, til beskyttelseslandskaber eller bevaringsværdige kulturmiljøer.
12.1.13 Design
Møllens design skal tilpasses karakteren af den omkringliggende bebyggelse, landskab og tekniske anlæg, så det samlede anlæg fremstår som en æstetisk helhed.
12.1.14 Kummulative effekter
Andre vindmøller eller tekniske anlæg, der er synlige fra opstillingsstedet, indgår i vurderingen af den samlede virkning af anlæggene. Det skal sikres, at landskabet bevarer sit præg som naturligt landskab.
Ved beboelse forstås både nabobeboelse og beboelse på den ejendom, hvorpå vindmøllen/vindmøllerne er opstillet.
Ved 10 timers skyggekast skal forstås: 10 timers reel skyggetid beregnet i programmet WindPro eller lignende program.
Ved vindmøllens total højde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn.
Vindmøller kan ikke opstilles i områder, som er fredede eller under fredning eller omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur eller §§§ 15, 16 og 17 om beskyttelseslinier ved strand, søer og skove. De kan heller ikke opstilles, så de berører eller beskadiger beskyttede sten- og jorddiger efter § 29 i museumsloven.
Alle vindmøller uanset størrelse skal anmeldes til kommunen, inden de etableres.
Lokalplanlægning for vindmøller
Ud over retningsliniens krav til indhold af en lokalplan, skal den efter vindmøllecirkulæret desuden angive vindmøllernes maksimale totalhøjde, udformning, farve, antal og præcise placering af vindmøllerne inden for lokalplanområdet samt angive det geografiske konsekvensområde for nye følsomme funktioner.
VVM for vindmøller
Ved planlægning for en eller flere møller med en total højde på over 80 m eller for 4 møller og derover, skal der gennemføres en VVM - procedure samt udarbejdes kommuneplantillæg. Der kan derudover være tale om VVM pligt, hvis det ved en screening (jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 2) af et vindmølleprojekt vurderes, at projektet vil påvirke miljøet i et væsentligt omfang
Vindmøller i Faaborg-Midtfyn Kommune
Planlægningen for vindmøller er et led i energisektorens omstilling fra at være baseret på fossile brændstoffer til i højere grad at være baseret på vedvarende energikilder. I 2025 skal 35 % af vores energiforbrug komme fra vedvarende energikilder. Heraf skal halvdelen komme fra vind. Det betyder at der stadig skal flere vindmøller op og at vi skal erstatte gamle møller med nye. I 2007 blev ca. 17 % af det samlede energiforbrug i Danmark dækket af vedvarende energi. Vindenergi udgjorde ca. 20 % af den samlede vedvarede energiproduktion.
I Faaborg-Midtfyn Kommune står der 37 vindmøller, se Hovedkort 4 ekskl. Husstandsvindmøller. De leverer hvert år ca. 35 mio kWh. Det svarer til elforbruget i ca. 5000 husstande. Møllerne er opstillet mellem 1989 og 2002, men primært i årene omkring 1993 og 1999.
I forbindelse med kommuneplan 2009 blev det undersøgt om der i Faaborg-Midtfyn Kommune kunne findes egnede området til store landvindmøller med en totalhøjde på mellem 125 m og 150 m. Forudsætningen for opgaven var at der skulle findes arealer der kunne rumme mindst 3 møller, dvs. 12,5 ha. Analysen herefter omfattede en GIS-analyse, visibilitetsanalyser (foretaget af Naturstyrelsen) samt en konkret gennemgang af hvert enkelt område. Der blev ikke fundet egnede arealer til store landvindmøller i Faaborg-Midtfyn.
Lokal tilskyndelse til vindmølleplanlægning
For at understøtte en lokal forankring af de nye vindmøller indeholder lov om fremme af vedvarende energi, der trådte i kraft 1. januar 2009, en række ordninger, der tilgodeser de lokalområder, hvor de nye møller skal opstilles:
- En model for lokalt medejerskab i vindmølleprojekter
- En garantifond til støtte for lokale vindmøllelaug
- En grøn ordning
- En værditabsordning for naboer
- Ordningerne administreres af Energinet.dk
- Udpegningsgrundlag
Husstandsmøller
Retningslinjerne for husstandvindmøller og master skal sikre, at en række landskabelige og nabomæssige hensyn indgår i behandlingen af ansøgninger om husstandsmøller og master. Generelt gælder det, at møllerne skal overholde gældende krav i forhold til støj, typegodkendelser, landzonetillaelse og godkendelser i øvrigt. Retningslinjerne sikre at følgende vurderes:
- Udstrækningen af nærområdet
- Landskabkarakteren i nærområdet
- Landskabets kompleksitet (mængden af forskelligeartede landskabselementer).
- Udsigter
Husstandmøller og master skal opstilles, så de indpasses bedst muligt i det åbne land. Det betyder, at der skal ske en vurdering af møllens relation til landskabet i nærområdet, møllens design i relation til omgivelserne, samt samspil med øvrige tekniske anlæg og vindmøller i nærområdet.
Nærområdet er det område, hvor møllen vurderes at være et fremtrædende landskabselement. Udstrækningen af dette område afhænger af landksabets karakter og møllens størrelse. I et kuperet landksab med varierende beplantning kan nærområdet være lille, mens det i et fladt, åbent område vil være større. Generelt vil et landksab med små rum og mange elementer af bebyggelse og beplantning være mindre egnet til opstilling af vindmøller. Hvis landskabet samtidig opleves som karakterstærkt (bebyggelse og beplantning opleves ensartet og sammenhængende) vil vindmøllen yderligere virke fremmed, fordi den vil være visuelt forstyrrende for helheden.
Karakteren af landskabet i nærområdet har indflydelse på afgørelsen om opstilling af vindmøller. I mange tilfælde opleves en mølle, som står fuldt synligt som mindre indgribende end en mølle, hvor de roterende vinger lapper ind over træer eller bygninger. I disse tilfælde opleves der en visuel konflikt mellem møllen og omgivelserne. Denne konflikt kan nedsættes, hvis møllen gives et enkelt og "rent" design.
Hvis der er flere møller eller andre tekniske anlæg indenfor området, vurderes det, om det samlede indtryk vil påvirke landskabsoplevelsen negativt. Som en del af denne vrudering indgår det, om der er harmoni mellem eksisterende synlige møller.
Et væsentligt forhold er vindmøllens relation til eventuelle vrædifulde udsigter, f.eks. til kysten eller værdifulde landskabsområder som markante ådale, herregårde eller lignende.
I den kommende planperiode vil den primære indsats være udarbejdelsen af den strategiske energiplan. Planen skal arbejde med hvordan den fremtidige energiforsyning skal være sammensat. Fremtidens energiforsyning vil rumme en vifte forskellige enegikilder, herunder vindmøller, biogas og solceller.
