Affaldsbehandling

Der frembringes mere og mere affald i danske husstande og virksomheder. Derfor er det meget vigtigt at finde gode måder at genbruge og håndtere affaldet på. Kommunerne har ansvaret for at planlægge og tilrettelægge håndteringen af affald inden for rammerne af den danske affaldspolitik. Kommunerne skal også om nødvendigt planlægge for arealer, så der kan ske udvidelser eller bygges nye behandligsanlæg til affald i form af f.eks. deponerings- og forbrændingsanlæg.

  • medvirke til, at affaldsmængden begrænses mest muligt
  • medvirke til, at genanvendelsesprocenten i det indsamlede affald øges
  • sikre, at bortskaffelse af affald sker på en miljøvenlig og effektiv måde
  • medvirke til, at der er tilstrækkelig kapacitet til bortskaffelse af affald

Udlæg af arealer til deponi og forbrændingsanlæg

Der skal ikke i den kommende planperiode findes placeringsmuligheder for nye deponier eller affaldsforbrændingsanlæg i Faaborg-Midtfyn Kommune.

For forbrændingsanlæggene, Odense Kraftvarmeværk og Svendborg Kraftvarmeværk, er der begge steder tilstrækkelig kapacitet.

For deponierne, Odense Nord og Klintholm I/S er der begge steder tilstrækkelig kapacitet.

Kommunal organisering af affaldsområdet

Siden 1.1.2008 har affaldsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune været organiseret i to dele.

  1. Myndighedsopgaver herunder planlægning og tilsyn er placeret i den kommunale administration.
  2. Alle driftsopgaver er samlet i FFV Renovation A/S. Driftsopgaverne omfatter hovedsageligt dagrenovation, genbrugsindsamling og genbrugsstationer.

Fælleskommunale affaldsselskaber

Faaborg-Midtfyn Kommune er medlem i følgende, fælleskommunale affaldsselskaber:

  • FAKS, Fyns Affalds Koordinerings Selskab A.m.b.A., som desuden omfatter Assens, Middelfart og Nordfyns kommuner. Selskabet forhandler forbrændingsaftaler og har ansvaret for den nedlukkede losseplads ved Sandholt Lyndelse med drift og vedligeholdelse af gas- og perkolatsystemer.
  • Klintholm I/S, som er et fælleskommunal deponi, som desuden omfatter Kerteminde, Langeland, Nyborg, Ærø og Svendborg kommuner. Ud over den daglige drift organiserer selskabet eksport af slam fra kommunernes spildevandsrenseanlæg til Tyskland, hvor det videreforarbejdes.
  • Motas, Modtagestation Syddanmark I/S, som indsamler og håndterer farligt affald for en række 15 syddanske kommuner.

Kommunale regulativer på affaldsområdet

Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende regulativer:

  • Et regulativ for erhvervsaffald, der gælder for alle virksomheder, offentlige og private institutioner. Regulativet fastsætter pligter for virksomhederne og regler for håndtering af affaldet.
  • Et regulativ for husholdningsaffald, der gælder for dagrenovation og alt andet affald fra husholdninger. Regulativet fastlægger borgers pligter og regler for håndtering af affaldet.

I kommunens affaldsplan 2015-2020 fastlægges den overordnede affaldsbehandling i kommunen. Der er senest lavet et tillæg til Affaldsplan 2015-2020 om blandt andet udsortering af madaffald ved husholdningerne.

Regulativerne bliver jævnligt opdateret, idet affaldsområdet hele tiden opdager nye måder til genbrug og genanvendelse.

Faaborg-Midtfyn Kommune er medejer af en række fælleskommunale affaldsselskaber og har aftaler med en række affaldsselskaber for at sikre tilstrækkelig kapacitet. Kommunen leverer således affald til forbrændingsanlægene Odense Kraftvarmeværk og Svendborg Kraftvarmeværk, til deponi på Odense Nord og Klintholm I/S, og farligt affald til Modtagestation Syddanmark I/S.

De nærmere krav til håndtering af affald fastlægges i regulativer. Kommunalbestyrelsen har således vedtaget regulativer for håndtering af erhvervsaffald og husholdningsaffald i kommunen.

I kommunens affaldsplan 2009-2020 fastlægges den overordnede affaldsbehandling i kommunen. Affaldsplanen rummer initiativer om nedlæggelse, omlægning og forbedring af genbrugsstationer både for private og for erhvervet, optimering af dagrenovation, øget fokus på muligheden for at komme af med batterier samt øget fokus på at afhjælpe henkastet affald.