Gennem en lang årrække er naturen blevet fattigere og mindre varieret. Det giver færre muligheder for oplevelser og samvær, og det betyder, at vi overleverer en fattigere verden til vores efterkommere. Selv om små naturlokaliteter som vandhuller, krat og småskov de seneste år er vundet frem, er det generelle billede, at naturområderne er for små og ligger for spredt.
Vilde arter og deres levesteder overalt påvirkes negativt af menneskelige handlinger - på land og på havet. Store dele af naturen er fortsat sårbar, og tilstanden er gennemgående ikke god. Der er derfor behov for at beskytte den natur, der endnu er tilbage, og behov for at give naturen mulighed for at udvikle sig, så vi genvinder noget af det tabte.
En del af den særligt værdifulde natur er opstået som følge af mange årtiers ekstensiv drift. Her er ophør af driften kritisk, og i sidste ende ødelæggende for værdien af naturen.
Naturpleje og naturgenopretning, skovrejsning og etablering af nye vådområder er vigtige dele af denne indsats. Samtidig er der behov for bedre adgang til og information om naturen, så oplevelser følges af viden og indsigt.
Natur og særligt værdifulde naturområder
Naturværdierne skal forbedres, og befolkningens oplevelsesmuligheder i og adgang til naturområderne skal øges. De vigtigste arealer skal udvides og om muligt sammenkædes. Benyttelsen af naturen må dog ikke skabe væsentlige forringelser i de værdifulde naturområder.
Potentiel natur og økologiske forbindelser
Levevilkårene for plante- og dyrelivet i landbrugslandet skal forbedres. Målet skal blandt andet nås ved at oprette ny natur - navnlig i nær tilknytning til de udpegede naturområder og ved at skabe netværk af natur i økologiske forbindelser, der forbedrer sammenhængen mellem små og store naturlokaliteter. Herunder skal vi være særlig opmærksom på de muligheder, der ligger i råstofgravene, indenfor de potentielle vådområder, på lavbundsjorder samt på øvrige marginaljorder. Det er samtidigt vigtigt, at der etableres ny natur som bufferzoner omkring de vigtigste naturområder for at mindske næringsstofbelastningen fra omgivne naturarealer.
7.2.1
Udpegningerne fremgår af kommuneplanens interaktive kort og hovedkort 6 for naturkvalitet og hovedkort 7 for Grønt Danmarkskort.
Retningslinjer for særligt værdifulde naturområder
7.2.3
De særligt værdifulde naturområder skal bevares og søges udvidet. Deres helt særlige naturværdier skal sikres og gennem pleje og andre tiltag forbedres.
7.2.4
Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse af samfundsmæssig interesse, som forringer et særligt værdifuldt naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye naturarealer, i et omfang så naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forbedret.
7.2.5
Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som finder sted udenfor selve naturområdet, men som får indflydelse på naturområdet. Derudover må der ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, som forringer tilstanden for de særligt værdifulde naturområder på land. Der skal stilles krav om foranstaltninger, der kan sikre overlevelse og fortsat udbredelse af de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af det særligt værdifulde naturområde.
7.2.6
I landbrugsområder med særlige småbiotoper skal de små biotoper bevares, øges i antal og der skal sikres bedre sammenhæng mellem dem. Småbiotoperne skal sikres og forbedres gennem pleje og andre forbedringer.
Retningslinjer for potentiel natur
7.2.7
Udpegede områder til potentiel natur skal så vidt muligt friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder og sammenhænge mellem eksisterende naturområder.
7.2.8
Med henblik på at skabe nye naturområder, der kan fungere som forbindelse mellem eksisterende naturområder i agerlandet, skal der udlægges væsentlige arealer til potentiel natur i råstofgrave uden tilførsel af muld. Der skal samtidigt etableres væsentlige nye vådområder indenfor de potentielle vådområder og på lavbundsjorder.
7.2.9
For byudviklingsområder, der indeholder områder til potentiel natur, skal lokalplaner sikre at dele af området friholdes for bebyggelse, og at der sikres mulighed for sammenhængende natur.
Retningslinjer for eksisterende og potentielle økologiske forbindelser
7.2.10
Ved byggeri og anlæg, der nødvendigvis skal placeres i områderne, skal der stilles krav om tiltag, der sikrer hensynet til en mere sammenhængende natur. Hvor nye anlæg, veje m. v. passerer eksisterende økologiske forbindelser skal der stilles krav om etablering af faunapassager og ledelinjer i landskabet, hvor der er behov for det.
7.2.11
Udpegede områder til eksisterende og potentielle økologiske forbindelser skal så vidt muligt friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder og sammenhænge mellem eksisterende naturområder.
7.2.12 Inden for potentielle økologiske forbindelser gælder dog
Inden for potentielle økologiske forbindelser skal det ved ændringer i arealanvendelsen eller ved byggeri, anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller lignende sikres, at det i fremtiden er muligt at skabe en økologisk forbindelse.
7.2.13
Eksisterende økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser inden for byzone skal styrke byernes rekreative og naturlige miljøer og i videst muligt omfang friholdes som rekreative forbindelser ud til det omkringliggende åbne land.
7.2.14
For byudviklingsområder, der indeholder eksisterende økologiske forbindelseslinjer eller områder til potentielle økologiske forbindelser, skal lokalplaner sikre at dele af området friholdes for bebyggelse, og at der sikres mulighed for sammenhængende natur.
Retningslinjer for naturområder indenfor NATURKVALITETSPLAN
7.2.15
Naturområder skal bevares og søges udvidet. Der skal sikres mulighed for et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv.
7.2.16
Naturbeskyttelsesinteresserne skal tilgodeses, også uden for de udpegede naturområder.
7.2.17
Naturområder, der indgår i byer og sommerhusområder, bevares og styrkes som naturområde med øget biodiversitet som en del af by- eller sommerhusområdernes rekreative rum.
7.2.18
Naturområder i byudviklingsområder skal bevares, og de skal sikres mulighed for et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv, der understøtter målsætningen i naturkvalitetsplanen.
7.2.19
Hvis der undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse af samfundsmæssig interesse, som forringer et naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye naturarealer, i et omfang så naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forbedret. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som finder sted uden for selve naturområdet, men som får indflydelse på naturområdet. Derudover må der ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, som forringer tilstanden for naturområderne på land.
Natur og særligt værdifulde naturområder
På land rummer naturområderne arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, dvs. moser, enge, overdrev, heder, strandenge, søer, vandhuller og vandløb. Desuden omfatter naturområderne større skove og skove, som er af værdi som spredningsveje i agerlandet.
Uden for de udpegede naturområder findes en række mindre, ofte ikke juridisk beskyttede naturområder, som er af meget stor værdi som små levesteder og spredningsveje for planter og dyr. Det er f.eks. levende hegn og diger, mindre vandhuller, kildevæld, småbevoksninger m.m. Det er vigtigt, at sådanne små naturområder bevares og suppleres. I forbindelse med etablering af byggeri og anlæg m.v. bør disse naturværdier bevares og forbedres.
Naturområderne er delt op i ”særligt værdifulde naturområder” og ”naturområder”. I de ”særligt værdifulde naturområder” findes ofte sjældne, truede eller sårbare arter eller naturtyper. Arealerne er medtaget på baggrund af følgende kriterier: Skovarealer med lang kontinuitet (mere end 200 år), artsrige stævningsskove, naturområder der er højt målsat i kommunens naturkvalitetsplan, værdifulde og højt målsatte vandløb, arealer med bioscore over 5 (se det nationale biodiversiteskort) og arealer med HNV-score over 5 (High Nature Value) hvor der ydes særligt plejetilskud til ekstensiv drift.
I ”naturområder” findes den almindelige natur, hvor der ikke er kendskab til forekomst af særlige arter eller naturtyper, men hvor der findes karakteristiske arter for den enkelte naturtype. I ”naturområderne” findes grundlaget for naturens robusthed og potentiale. Områderne består af beskyttede naturområder, større sammenhængende skovområder, væsentlige sten- og jorddiger, vådområder og lavbundsarealer med permanentet aftaler samt visse efterbehandlede råstofområder.
Visse steder forekommer der i agerlandet koncentrationer af småbiotoper med sårbare og beskyttelseskrævende arter. Det drejer sig oftest om stendiger med forekomst af markfirben m.m. læhegn der er levested for hasselmus og flagermus samt vandhuller med forskellige paddearter.
Der må ikke foretages aktiviteter, der forringer naturområderne, men den nuværende, lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. De aktiviteter, der kan forringe naturområderne, kan være aktiviteter direkte i naturområderne eller aktiviteter uden for områderne, men med en effekt på naturområderne.
Det gør vi
Vi skal pleje de kommunalt ejede naturområder. Vi vil have fokus på at øge områdernes værdi som levesteder for dyre- og plantelivet og som oplevelsessteder for befolkningen.
Vi har udarbejdet en naturkvalitetsplan der sætter rammerne for kommunens administration, samt for den aktive indsats for at sikre og forbedre naturområderne. Vi vil løbende foretage vidensindsamling for derved at skabe et forbedret vidensgrundlag med henblik på at revidere naturkvalitetsplanen.
Vi vil sikre og forbedre den eksisterende beskyttede natur, og vi vil arbejde på at udbygge naturarealet i samarbejde med ejerne.
Vi vil prioritere de særligt værdifulde naturområder højt i denne offentlige indsats for at bevare og styrke plante- og dyrelivet. Derfor vil vi først og fremmest sikre, forbedre og udbygge de mest sårbare naturtyper samt forbedre levevilkårene for truede arter og deres levesteder.
Vi vil sikre den bynære natur, så den både bliver beskyttet som natur og bliver benyttet som nærrekreative naturområder.
Naturkvalitetsplan
Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet en naturkvalitetsplan som sætter rammerne for kommunens administration samt for prioriteringen af indsatsen for at forbedre og udbygge naturindholdet i de lysåbne naturområder (moser, enge, strandenge, overdrev) i kommunen.
Potentiel natur og økologiske forbindelseslinjer
Danmarks natur er trængt, og det er den også hos os. Naturarealernes antal og omfang er blevet mindre, og den menneskelige påvirkning af den tilbageblevne natur medfører, at mange vilde dyr og planter er sårbare overfor tilbagegang og lokal udryddelse.
De fleste naturområder i agerlandet er under pres, fordi områderne modtager næringsstofbidrag, enten direkte fra dyrkede arealer eller gennem atmosfæriske bidrag med kvælstof. Derfor er vore naturområder i vidt omfang dominerede af næringskrævende arter, der giver tilgroning af naturområderne. Flere steder er den våde natur (søer, vandløb, kilder og moser) samtidigt under pres fra enten dræning, vandindvinding eller fra udledning af regnvand fra byområder m.m. Dette medfører at en række vådområder enten tørrer ud eller bliver hyppigere oversvømmede til skade for de mere sårbare arter.
Derfor er der behov for områder, hvor vi aktivt sætter ind og etablerer natur, hvor det kan fremme sammenhængen mellem naturområderne. Så sikrer vi dyrs og planters vandringsveje og nye permanente levesteder, en solid genpulje for eftertiden og gode oplevelsesmuligheder for os selv.
De internationale naturbeskyttelsesområder, de eksisterende naturområder og områderne til potentiel natur udgør en sammenhængende grøn struktur i kommunens og Fyns landskaber – de eksisterende økologiske forbindelser. Områder til potentiel natur er hovedsageligt marginale landbrugsjorder, som ligger mellem eller i tilknytning til eksisterende naturområder. Ofte er der tale om lavbundsområder og skrånende arealer. Områderne ønskes fremover brugt til mere ekstensiv drift.
De økologiske forbindelseslinjer er relativt brede rammeområder, som supplerer den eksisterende grønne struktur. områder til økologiske forbindelseslinjer er udlagt langs eksisterende ledelinjer i landskabet, ådale m.m., samt på tværs af vandskellene for at sikre forbindelse mellem forskellige ådalssystemer eller for at forbinde skovområder, der ligger adskilt af dyrkede arealer.
Behersket eller ingen efterbehandling af råstofgrave kan bidrage til øget biodiversitet. I graveområder i forbindelse med eller tæt ved naturområder kan der med fordel etableres nye naturområder gennem ingen eller behersket efterbehandling af råstofgravene eller dele heraf.
Ved blotlægning i råstofgravene af jomfruelig mineraljord med lavt indhold af næringsstoffer, skaber man muligheden for at få skabt nye, næringsfattige naturområder, hvor specialister i kolonisering af bar jord vil kunne trives. Både planter og dyr vil have gavn af sådanne områder, hvor udviklingen starter fra nul. Den nye natur i råstofgravene vil fungere som sprednings- og vandringsveje for planter og dyr og kunne binde eksisterende naturområder bedre sammen.
Inden for de økologiske forbindelseslinjer skal det tilstræbes at skabe en større tæthed af små naturområder, vildtremiser eller skove. Derved øges spredningsvejene for det åbne lands planter og dyr, så eksisterende naturområder ikke bliver fysisk og genetisk isolerede.
Det gør vi
Vi vil foretage større og mindre naturgenopretninger i de områder, der er lagt ud til potentiel natur og økologiske forbindelseslinjer for at fremme sammenhængen mellem naturområderne, så dyr og planter sikres frie vandringsveje, for at skabe mere kvalitet i den eksisterende natur, så dyr og planter kan finde nye permanente levesteder.
Vi vil medvirke til at skabe flere skovområder, som knytter den eksisterende natur bedre sammen.
Vi vil fjerne opstemninger i vandløb og etablere faunapassager i det åbne land. De kommunale vandløb vil blive prioriteret højt.
Vi vil udlægge grønne kiler i lokalplaner for at sikre grønne korridorer gennem byområderne. Hensynet til potentiel natur og økologiske forbindelseslinjer tillægges stor vægt.
Vi vil indarbejde regnvandsbassiner i byens grønne korridorer med en placering og udformning, så bassinerne får værdi som natur og rekreativ værdi for borgerne.
Regnvandsbassiner i det åbne land skal udformes, så deres naturværdi bliver på højde med naturlige søer.
I forbindelse med efterbehandlingen af færdiggravede råstofgrave vil vi arbejde for, at en væsentlig del bliver efterbehandlet til natur og rekreative formål.
Forud for udarbejdelse af tilladelse til råstofindvinding vil vi arbejde for, at der sammen med ansøger og arealets ejer lægges en overordnet plan for arealets fremtidige anvendelse med henblik på hel eller delvis efterbehandling til natur og/eller anden rekreativ anvendelse.
I forbindelse med realisering af vådområdeprojekter og lavbundsprojekter vil vi arbejde for at disse får så højt et naturindhold som muligt.
Potentielle økologiske forbindelser
De potentielle økologiske forbindelser omfatter områder, der rummer mulighed for at udvikle sig til en naturtype eller andet naturareal, som kan knytte eksisterende økologiske forbindelser sammen og/eller skabe forbindelse med eksisterende naturbeskyttelsesområder. Det kan f.eks. ske gennem ekstensivering af driften eller etablering af levesteder som f.eks. vandhuller, småbiotoper og levende hegn. Der er bl.a. udpeget potentielle økologiske forbindelser for hasselmus, markfirben, sjældne padder og særlige sommerfugleinteresser.
Udpegningen er forholdsvis bred og er ikke et udtryk for, at områderne over tid helt skal udgøres af naturarealer, men er i stedet et udtryk for, at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde et naturligt dyre- og planteliv, eller fremstå som grønne kiler med natur og friluftsformål. Den nærmere afgrænsning af de enkelte økologiske forbindelser defineres, når den nærmere planlægning skal gennemføres - enten i forbindelse med lokalplanlægning, vandmiljøindsatser, friluftsprojekter eller frivillige aftaler om naturpleje, skovrejsning, jordfordeling mv.
