Naturen i Danmark er under pres. Grønt Danmarkskort er et nyt planlægningsværktøj, der har til formål at binde naturen sammen i et nationalt naturnetværk. For at bevare en biologisk mangfoldighed er det nødvendigt at sikre og forbedre kvaliteten i de eksisterende naturområder og at skabe større og mere sammenhængende naturområder.
Rygraden i Grønt Danmarkskort består af de særligt værdifulde naturområder herunder internationalt beskyttede Natura 2000-områder. Samlet set udgør kommunens 4 naturudpegninger Faaborg-Midtfyns bidrag til Grønt Danmarkskort. Disse udpegninger er
- særlig værdifuld natur – herunder Natura2000
- potentiel natur
- økologiske forbindelser
- potentielle økologiske forbindelser
Udpegningen til Grønt Danmarkskort har fokus på at skabe sammenhænge mellem eksisterende naturområder - også på tværs af kommunegrænser.
Kommunerne skal samarbejde om at udpege et landsdækkende Grønt Danmarkskort, som skal danne grundlag for en forstærket indsats for at bevare og udvikle naturværdierne og sikre større og mere sammenhængende naturområder. Grønt Danmarkskort skal også sikre synergi med indsatser for klima, miljø samt rekreative interesser.
Grønt Danmarkskort kan anvendes af både kommuner, Staten, foreninger og fonde, som grundlag for en prioritering af kommende naturindsatser.
7.3.1 Prioritering af naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort
Prioritering af naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort:
Indenfor områder udpeget i Grønt Danmarkskort skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres.
Indenfor Grønt Danmarkskort skal naturnetværket søges udviklet, også på tværs af kommunegrænser.
Naturindsatsen indenfor Grønt Danmarkskort prioriteres højt i følgende områder
- Natura 2000-områder, samt øvrige eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000.
- Nye naturområder, som kan udvides eller kan skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder
Herudover vægtes også indsatser indenfor naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, skovrejsning, et bedre vandmiljø, samt friluftsliv og rekreation.
Grønt Danmarkskort fremgår af kommuneplanens interaktive kort og hovedkort 7. I Grønt Danmarkskort indgår: Alle Natura 2000-områder, øvrige særligt værdifulde naturområder og økologiske forbindelser, potentielle naturområder og økologiske forbindelser samt naturområder, der bidrager til andre formål
Grønt Danmarkskort viser det samlede naturnetværk i Danmark, og er en masterplan for de fynske kommuners sammenhængende naturudpegninger. Det grønne danmarkskort viser, hvor kommunerne i fremtiden vil målrette deres naturpleje og planlægge for ny sammenhængende natur - på tværs af kommunegrænserne.
Grønt Danmarkskort indeholder natur- og skovområder, herunder alle Natura 2000-områder og særligt værdifulde naturområder. De særlige værdifulde naturområder er en delmængde af det samlede antal naturområder, og er udvalgt fordi de rummer særlige naturværdier. Arealerne er medtaget på baggrund af følgende kriterier: Skovarealer med lang kontinuitet (mere end 200 år), artsrige stævningsskove, naturområder der er højt målsat i kommunens naturkvalitetsplan, værdifulde og højt målsatte vandløb, arealer med bioscore over 5 (se det nationale biodiversiteskort) og arealer med HNV-score over 5 (High Nature Value) hvor der ydes særligt plejetilskud til ekstensiv drift, samt helt kystnære arealer som kystskrænter, strandvolde og strandenge med naturlig hydrologi.
I Grønt Danmarkskort indgår også de eksisterende og potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder. Særligt for de potentielle økologiske forbindelser gælder, at udpegningen ikke er et udtryk for, at områderne over tid helt skal udgøres af naturarealer, men er i stedet et udtryk for, at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde et naturligt dyre- og planteliv, eller fremstå som grønne kiler med natur og friluftsformål. Den nærmere afgrænsning af de enkelte økologiske forbindelser defineres, når den nærmere planlægning skal gennemføres - enten i forbindelse med lokalplanlægning, vandmiljøindsatser, friluftsprojekter eller frivillige aftaler om naturpleje, skovrejsning, jordfordeling mv.
Udpegningen for potentielle naturområder er mere præcis end udpegningen for de potentielle økologiske forbindelser, og omfatter især arealer, der ligger tæt ved eksisterende natur eller skov og består eksempelvis af skræntskove og stævningsskove, som ikke er omfattet af fredskov, udvalgte lavbundsarealer og vådområder, efterbehandlede råstofgrave og skræntarealer samt andre marginaljorder hvor der er behov for at beskytte særlige arter.
Eksisterende natur-, skovområder og økologiske forbindelser, samt potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser er koordineret med Digitale Naturkort, og hvor nødvendigt er tilrettet og revideret efter ny viden.
Tilvejebringelse af Grønt Danmarkskort fokuserer i første omgang på at sikre de eksisterende særlige værdifulde naturarealer og Natura 2000-områder gennem optimal pleje. Udbygningen af det grønne danmarkskort sker dernæst ved pleje af tilstødende eller nærliggende naturarealer, som har potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur, samt ved at sammenbinde disse arealer, således at større sammenhængende og stabile værdifulde naturområder opstår. Denne indsats skal, hvor muligt, ses i sammenhæng med indsatser friluftslivet, klimatiltag, vådområder, skovrejsning, samt pleje af småbiotoper som vandhuller, diger og levende hegn, krat, mv.
Udpegningerne er ikke til hinder for almindelig landbrugsmæssig drift eller for andre eksisterende aktiviteter såsom jagt eller færdsel. Med undtagelse af områder, hvor pleje af eksisterende natur eller tilvejebringelse af ny natur tager afsæt i lovgivning, skal det grønne danmarkskort overvejende udbygges ved frivillige aftaler med lodsejerne.
Naturråd og tværkommunalt samarbejde
I januar 2018 blev det fynske Naturråd nedsat, og skulle i 1. halvår 2018 udarbejde anbefalinger til kommunernes videre arbejde med udpegning af Grønt Danmarkskort, herunder kommunernes udpegningskriterier for de fire naturkategorier. Med udpegninger til Grønt Danmarkskort er der taget afsæt i naturrådets anbefalinger til kommunens videre arbejde med Grønt Danmarkskort. Naturrådets slutdokument kan ses her slutdokument_med_indkomne_mindretalsudtalelserpdf.pdf
Faaborg-Midtfyn Kommune har arbejdet sammen med de omkringliggende kommuner for at sikre naturnetværket på tværs af kommunegrænserne.
Inden det blev bekendtgjort, at der skulle nedsættes naturråd med rådgivende rolle, havde en administrativ arbejdsgruppe under Byregion Fyn i vinterhalvåret 16/17 udarbejdet fælles udpegningskriterier og retningslinjer samt redegørelse til brug for det fremtidige arbejde med kommuneplanlægningen i de fynske kommuner. Det fælles grundlag for Grønt Danmarkskort blev til over en række heldagsmøder, hvor også sammenhæng på tværs af kommunegrænser blev gennemgået og sikret.
