SANDHOLT
Sandholt er en firfløjet herregårdsanlæg, fra 1590’erne omgivet af voldgrave på tre sider.
Sandholt er en firfløjet herregårdsanlæg, fra 1590’erne omgivet af voldgrave på tre sider.
BESKRIVELSE
Sandholt er et firfløjet herregårdsanlæg opført fra omkring 1502 og frem til slutningen af 1700-tallet, det er omgivet af voldgrave på tre sider, avlsgård og park. Avlsgården ligger mod øst, hvor den ældste ladebygning er fra 1770’erne.
Sandholt Slot, som er fredet, er ca. 2.700 m² stort, er firfløjet og i henholdsvis 2 og 3 etager med to ottekantede tårne. Tårnene har kobbertage. Slottet er hvidkalket og med rødt tegltag.
Bygningerne har gennemgået en omfattende restaurering fra 1980-2000.
Godset anvendes i dag til landbrug og beboelse.
Sandholt er omfattet af fredning.
AFGRÆNSNING
BEVARING OG UDVIKLING
Bevaringsinteresserne i området er høje og ved planlægning bør der tages hensyn til områdets helhed - struktur og enkeltelementer, så det visuelle indtryk af kulturmiljøet bevares.
Det er derfor vigtigt, at områdets bygninger bevares, fastholdes i deres oprindelige udtryk, og ændringer foretages varsomt og med respekt for arkitektur og detaljerigdom.
Ligesom områdets og bygningernes anvendelse bør fastholdes i sine nuværende eller lignende funktioner, og forfald dermed hindres.
Området har potentialer i forhold til bosætning, turisme samt kulturhistorie og oplevelse.
SAK-VURDERING/ POTENTIALEVURDERING
LÆS MERE
Kommuneatlas Faaborg, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1992, Miljøministeriet Planstyrelsen i samarbejde med Faaborg Kommune.
Screening af kulturmiljøer / Faaborg Midtfyn Kommune, Arkitektskolen i Aarhus.
Kortlægning af særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i Faaborg – Midtfyn kommune 1800-1950, Øhavsmuseet.
Landsbyregistrering i Fyns Amt, Historiske forhold, Faaborg Kommune, Fyns amtskommune.
Hovedgårdsregistrering i Fyns Amt, Faaborg Kommune, Fyns Amt.