FAABORG, HYRDEHØJ/PARKVEJ
Kulturmiljøet, ved Hyrdehøj/Parkvej i Faaborg, er et villakvarter fra begyndelsen 1950'erne.
Kulturmiljøet, ved Hyrdehøj/Parkvej i Faaborg, er et villakvarter fra begyndelsen 1950'erne.
BESKRIVELSE
Kulturmiljøet omfatter et villakvarter, i den østlige del af Faaborg, med fritliggende boliger fra begyndelsen af 1950’erne.
Hovedparten af villaerne er opført tæt og med samme afstand til vejen. Hvilket giver en tydelig rytme i bebyggelsen og et klart defineret gaderum. Mellem vejen og de enkelte huse er der grønne forhaver, som bidrager til kvarterets karakter.
Hovedparten af bygningsmassen fremstår med om- og tilbygninger, dog uden væsentlig påvirkning for miljøet som helhed, da facaderytmer, bygningsplacering og forhaver i vidt omfang er fastholdt.
AFGRÆNSNING
BEVARING OG UDVIKLING
Bevaringsinteresserne i området er middel. Områdets bebyggelse bevares og i en vis grad fastholdes i deres oprindelige udtryk, dog med mulighed for tilpasning til nutidige funktionskrav. De grønne haver, især forhaver er et væsentligt karaktertræk som bør bevares. Placering og facadeudformning, især mod gaden, er væsentlige faktorer for at fastholde miljøets værdi. Til- og ombygninger samt øvrige ændringer bør foretages med respekt ift. den enkelte bygnings arkitektoniske stilarter. Ny bebyggelse tilpasses den eksisterende bygningsmasse i forhold til placering, skala, landskabsbearbejdning og arkitektur. Området har potentialer i forhold til bosætning.
SAK-VURDERING/ POTENTIALEVURDERING
LÆS MERE
Kommuneatlas Faaborg, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1992, Miljøministeriet Planstyrelsen i samarbejde med Faaborg Kommune.
Screening af kulturmiljøer / Faaborg Midtfyn Kommune, Arkitektskolen i Aarhus.
Kortlægning af sæligt bevaringsværdige kulturmiljøer i Faaborg – Midtfyn kommune 1800-1950, Øhavsmuseet.