Geologi

• Beskytte værdifulde geologiske landskabstræk som åse, ådale, tunneldale, randmorænebakke, dødislandskaber mv.

• Beskytte værdifulde geologiske landskaber mod tilsløring fra byggeri, tilgroning, beplantning, større tekniske anlæg, samt mod fjernelse af særligt karaktergivende elementer.

6.2.1 Særlige geologiske beskyttelsesområder

I de særlige geologiske beskyttelsesområder, se kommuneplanens interaktive kort / hovedkort 5, kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes.

Værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares og tilsvarende skal værdifulde geologiske profiler, der afdækkes ved råstofgravning, søges bevaret.

Retningslinjerne, som skal sikre de geologiske værdier, har i praksis en tæt sammenhæng med beskyttelsen af de landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative interesser det åbne land.

Inden for de geologiske beskyttelsesområder skal værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes overgange og sammenhænge sikres.

Geologiske beskyttelsesinteresser

Landskaber, hvis geologiske oprindelse fremstår særligt tydeligt, har stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for, hvordan landskabet oprindeligt opstod. Flere af dem er også velbesøgte udflugtsmål og har national betydning. Ud over landskabelig værdi har områderne også forsknings- og undervisningsmæssige værdier. Ud af ca. 200 geologiske interesseområder i Danmark ligger 5 områder helt eller delvist i Faaborg-Midtfyn Kommune og er omfattet af kommunens udpegning af særlige geologiske interesseområder. De beskrives i det følgende.

Svanninge Bakker og Odense Ådal

Fyns mest markante bakker, der formodentlig er dannet under sidste istid, hvor gletsjeren Det Ungbaltiske Fremstød lå som inaktiv is i området. Isen opdæmmede søer, hvor der på bunden blev aflejret materiale. Da isen smeltede, lå søbunden tilbage som sandede bakker. Den sydlige del blev efterfølgende skubbet op af en ny fremrykkende gletsjer og blev til det, der kaldes en randmoræne. Smeltevand fra området fossede mod nordøst i datidens Odense Ådal.

Området har stor national forsknings- og undervisningsmæssig værdi på grund af den komplekse tilblivelse. Turistmæssigt er det et af Fyns mest besøgte landskaber, og der er et godt samspil med kulturhistoriske og de øvrige naturhistoriske interesser.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng bevares og fremstår klart i landskabet. Dette gælder især udsigten mellem de høje bakker og ådalens 3 terrassetrin. Råstofindvinding, vejanlæg, bebyggelse, skovrejsning og lignende kan sløre landskabet.

Synebjerg og Odense Ådal

Synebjerg er et markant bakkedrag på overgangen til ådalen ved Odense Å og formodentlig del af tilsvarende dannelsesprocesser som Svanninge Bakker. Området har derfor samme værdi og forvaltning som Svanninge Bakker med Odense ådal.

Sallinge Ås

Sallinge Ås er en af Danmarks bedst bevarede åse, og derfor har denne sjældne landskabstype stor national værdi. Åsen er dannet af sand i en revne i en stillestående gletsjer under sidste istid. Åsen indgår i et klassisk forløb med åse, smeltevandsdale og -sletter samt tunneldale, der strækker sig mod øst til Storebælt. Området har stor forsknings-, undervisnings- og besøgsmæssig værdi.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, især åsene og tunneldalene, deres indbyrdes overgange og sammenhæng fremtræder klart i landskabet.

Det Sydfynske Øhav

Området er et bakket istidslandskab, der blev oversvømmet i Stenalderen. Det Sydfynske Øhav har international værdi på grund af sin enestående samling af kystformer som strandvolde, krum- og ret odder, vinkelforlande og strandenge. De geologiske interesser danner også basis for de meget store arkæologiske, biologiske og kulturhistoriske interesser. Det Sydfynske Øhav er således interessant til både turisme, undervisning og forskning.

Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer mange steder kan forløbe uhindret, så den naturlige balance mellem erosion og pålejring opretholdes. Der bør derfor kun udføres de mest nødvendige anlæg til kystbeskyttelse, herunder af tekniske anlæg og væsentlige samfundsøkonomiske værdier.

Stenstrup issø og Snarup bakker

En mindre del med bakkerne ved Snarup ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bakkerne består af sand på siderne og ler på toppen og er dannet i stillestående issøer under sidste istid. De er en sjælden landskabstype i Danmark. Det meste af Stenstrup Issø ligger i Svendborg Kommune. Det er Danmarks næststørste issø. Dens historie er et vigtigt dokument for klimaudviklingen i Nordeuropa. Området er et vigtigt sted for forskning og undervisning i det danske landskabs dannelse.

Udpegningsgrundlag

Der er et sammenfald mellem de særlige geologiske og landskabelige beskyttelsesområder. De geologiske beskyttelsesområder udgør dog et mindre areal end de samlede landskabelige beskyttelsesområder. De geologiske beskyttelsesområder, er overført uændret fra Regionplan 2005 for Fyns Amt.

De geologiske landskabsformer indgår som væsentlige elementer i kommunens landskabsbeskrivelse og analyse, og indgår dermed også i udpegningen af områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser. Se afsnit om Landskaber.

Kommunen vil i planlægning for arealanvendelse generelt tage hensyn til de geologiske beskyttelsesområder, og det samme vil ske i administration af Planlovens landzonebestemmelser ved byggetilladelser mv. Der vil også blive lagt vægt på de geologiske bevaringsinteresser over for Regionen, når de planlægger for indvinding af råstoffer.