Klimatilpasning

• At forebygge oversvømmelser fra ekstemregn, vandløb og havet i byer og landsbyer.
• At forebygge oversvømmelse af vigtige serviceinstitutioner som plejehjem, fængsler, beredskabscentre og forsyning (kraft- og varmeværker, transformerstationer, vandværksboringer, naturgas, affaldsstationer, renseanlæg).
• At det i videst muligt omfang undgås, at befolkningen bringes i kontakt med spildevand fra overfyldte kloaker.
• At forebygge oversvømmelse og oversvømmelsesskader af vigtige infrastrukturanlæg som overordnede veje og jernbaner.
• At forebygge oversvømmelser i hele kommunen ved at arbejde for øget nedsivning og tilbageholdelse af overfladevand, hvor det giver mening.
• At anskue øgede vandmængder som en ressource til at skabe merværdi i både eksisterende og nyanlagte områder f.eks. ved etablering af attraktive rekreative områder med blå elementer.
• At tilpasse klimatilpasningsanlæg til de eksisterende omgivelser og arbejde for robuste og fleksible løsninger.
• At arbejde for, at nye områder til byformål planlægges, så konsekvenserne ved ændringer i klimaet begrænses
• At samarbejde med andre kommuner med hensyn til at etablere nødvendige afværgeforanstaltninger og redegøre for, hvilken påvirkning disse afværgeforanstaltninger matte have på andre kommuner

Oversvømmelse ved ekstremregn

9.0.1 Byudvikling

Der må ikke udlægges nye arealer til en anvendelse der hindrer, at arealet kan tilpasses klimaændringerne på længere sigt.

9.0.2 Krav om afværgeforanstaltninger

Inden for de oversvømmelsestruede områder kan der kun planlægges for eller gives tilladelser til tekniske anlæg, infrastruktur, byudvikling og spredt bebyggelse, såfremt der etableres afværgeforanstaltninger så en udnyttelse af det pågældende område ikke forværrer problematikker med vand andetsteds. Alternativt skal bygherre godtgøre, at der ikke vil ske oversvømmelser på og omkring stedet.

9.0.3 Naboarealer til oversvømmelsestruede områder ved ekstrem regn

Ved tilladelser til tekniske anlæg, infrastruktur, by- udvikling og spredt bebyggelse inden for de oversvømmelsestruede områder skal det vurderes, om naboarealer har klimatilpasningsproblemer, som kan afhjælpes samtidigt hvis muligt.

9.0.4 Krav til nyanlæg

Inden for de oversvømmelsestruede områder skal nyanlæg og arealer udformes, så eksisterende bymæssige og kulturmæssige værdier, så vidt muligt sikres.

9.0.5 Håndtering af regnvand 

Ved planlægning af byområder, bygninger og anlæg inden for de oversvømmelsestruede områder skal regnvand håndteres tættest muligt på kilden og for så vidt muligt nyttiggøres.

9.0.6 Regnvand som et rekreativt element 

Regnvand skal, hvor det er muligt, indgå rekreativt i byens rum og klimatilpasningsanlæg skal tilpasses det eksisterende miljø og hvor muligt tilføre området merværdi.

9.0.7 Naturplaner og naturprojekter

Ved udarbejdelse af fremtidige naturplaner og naturprojekter skal det vurderes, hvorvidt fremtidige naturprojekter kan bidrage til håndteringen af de større mængder regnvand.

(Oversvømmelsestruede områder er områder, der forventes oversvømmet ved ekstrem regnvejr i år 2050 ved en 5/10 års og en 100 års hændelse. Oversvømmelsestruede områder fremgår af kommuneplanens interaktive kort eller hovedkort 10a/ hovedkort 10b).

For kloakerede områder (Kortbilag O1 i Klimatilpasningsplan 2015/ hovedkort 10a) vises forventede oversvømmelser for en 5 års og en 100 års hændelse. Da der kun er en lille forskel på udbredelsen af oversvømmelser mellem disse 2 scenarier, har vi valgt ikke at vise de forventede oversvømmelser for 10, 20 og 50 års hændelser, da forskellen er minimal.

For landområder (Kortbilag O2 i Klimatilpasningsplan 2015/ hovedkort 10b) vises oversvømmelser med forskellige farver i forhold til, hvor sandsynligt vi mener, det er, at der kan stå vand på terrænet:

• Arealer med afgrøder i omdrift vil sandsynligvis være drænet - markeres med gul.
• §3 områder som omfatter lavninger er sandsynligvis naturligt våde - markeres med grøn.
• Andre arealer der sandsynligvis kan blive midlertidig oversvømmet ved ekstremregn - markeres med lyseblå

For at vise, at en 100 års regnhændelse i 2050 ikke forårsager markant større oversvømmelser end en 10 års regnhændelse, er 100 års regnhændelsen vist på kortet med mørkegrøn farve. I kortet ligger 10 års regnhændelsen oven på 100 års regnhændelsen. Det betyder, at hvis 100 års regnhændelsen forårsager en oversvømmelse med større udbredelse end for 10 års regnhændelsen, vil 100 års hændelsen kunne ses som en mørkegrøn kant rundt om de gule, blå og grønne
områder.

Oversvømmelse ved stormflod

9.0.8 Planlægning og tilladelser inden for oversvømmelsestruede områder

Inden for de oversvømmelsestruede områder kan der kun planlægges for eller gives tilladelser til tekniske anlæg, byudvikling og spredt bebyggelse, såfremt der gennemføres en forsvarlig klimatilpasning/- sikring.

9.0.9 Naboarealer til oversvømmelsestruede områder ved stormflod

Ved tilladelser til tekniske anlæg, infrastruktur, byudvikling og spredt bebyggelse inden for de oversvømmelsestruede områder skal det vurderes, om naboarealer har klimatilpasningsproblemer, som bør afhjælpes samtidigt hvis muligt.

9.0.10 Krav til større sikringsanlæg

Ved etablering af større sikringsanlæg mod forhøjet vandstand og stormflod, skal anlæg tilføre lokalområdet en merværdi, hvis muligt.

(Oversvømmelsestruede områder er alle områder, som vil blive oversvømmet ved en 100 års hændelse i år 2100, hvilket svarer til kote 2,53 meter, se kommuneplanens interaktive kort eller hovedkort 10c).

Oversvømmelseskortet for stormflod (Kortbilag O3 i Klimatilpasningsplan 2015/ hovedkort 10c) viser de havstigningsniveauer, som svarer til de beregnede stormflodshændelser for 2050 og 2100. Kortet viser, at der ikke er stor forskel mellem de oversvømmelser, der forventeligt vil ske ved en 50 årshændelse i 2050 og en 100 årshændelse i 2100.

9.0.11 Observation ved oversvømmelse

Områder der udsættes for oversvømmelse ved stormflod holdes under observation i forbindelse med stormflod.

Kysterosion

9.0.12 Stormflod og kysterosion 

Områder der udsættes for lille-moderat erosion holdes under observation i forbindelse med stormflod.

Fremtidigt klima

Klimaændringerne påvirker vores planlægning. En forudsætning for at kunne udføre en klimatilpasset planlægning er, at vi har viden om fremtidens klima. Faaborg-Midtfyn Kommunes klimatilpasningsplan er baseret på den viden og de forventninger til klimaforandringerne som FN’s Klimapanel (IPPC) gør rede for i deres 4. hovedrapport fra 2007. I rapporten opstilles 4 scenarier for, hvordan klimaet forventes at udvikle sig baseret på en fremskrivning af den hidtidige udvikling.

Den femte hovedrapport fra IPPC udkom i 2014. Den har resulteret i en ændring af de opstillede klimascenarier fra 2007, hvorfor Staten nu anbefaler, at kommunerne anvender hhv. scenarie RCP4.5 og RCP8.5 afhængigt af tidshorisont for planlægningen. Hovedændringen består i, at den globale opvarmning forventes at overstige 1,5 grader tidligere end før antaget, hvis verdens CO₂ udledning fortsætter på det nuværende niveau. Alt andet lige er der således behov for, at vi forbereder os på, at de forventede klimaændringer kommer til at ske tidligere og udviklingen sker hurtigere.

De største konsekvenser er forbundet med stormflodshændelser i Faaborg. Grundet Faaborgs topografi betyder de ændrede scenarier dog forholdsvist lidt ifht. den hidtidige planlægning.

Kommuneplanens kortlægning af nedbørs- og stormflodshændelser er baseret på det tidligere anbefalede klimatilpasningsscenarie A1B, og er ikke revideret i henhold til de nye scenarier RCP4.5 og RCP8.5 i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2019.

I Faaborg-Midtfyns Kommune forventes relativt få konsekvenser af klimaforandringerne. Det skyldes, at kommunen har et veludbygget kloaknet og et landområde hvor kommunens topografi og jordbundsforhold er gunstige. Kommunen er dog sit ansvar bevidst og sender ikke bare store vandmængder videre til f.eks. Odense Kommune via f.eks. Odense Å.

Kysterosion

Faaborg-Midt Kommune har 120 km kystlinje målt fra Faldsled til Fjællebroen og Strandhuse. Dertil lægges øerne Vigø, Illumø, Lyø, Bjørnø, Avernakø og Svelmø. Kysten fra Faldsled til Fjællebroen-Strandhuse karakteriseres overvejende af sand- og lerkyster. Kystklinter i ler og sand ses omkring Ørnebjerg syd for Faldsled, Kalvøre ved Bøjden, Bøjdenhalvøen (strækningen Kalvøre - Dyndkro – Knæet – Horne Næs), Stensbjerg Knæ, fra campingpladsen ved Sinebjerg – Ørnehøj, Knolden, Sisserhoved og Bøgebjerglund ved Katterød Rev.

Krumodder ses ved Alne Nor og Kalveøre Rev på Bøjden Halvøen og ved Knoldsand syd for Dyreborg.

Kystens udseende formes af strøm og bølger der er bestemmende for materialevandringen. Nogle steder vokser kysten, andre steder eroderes den. Kommunens kyst er generelt ikke eksponeret, hvilket også ses ved det stærkt bugtede forløb med odder af marint sand og ler.

Krumodder ved Bøjden og Alne Nor.

Kommunen har ingen kyststrækninger der udsættes for stor, kronisk kysterosion. Det fremgår af kystatlas.dk at kysten i Faaborg-Midtfyn Kommune kendetegnes ved en lille erosionsrate. Flere steder er kysten således under fremrykning, hvilket ses ud for Katterød, Åstrup og Fjællebroen-Strandhuse. Kun mindre strækninger omkring Faldsled, Bøjdenhalvøen og Åstrup udsættes for moderat erosion. Bjørnø, Avernakø og Svelmø udsættes for lille-moderat erosion. Kun tre små strækninger omkring Avernakø udsættes for en stor erosionsrate. Det er alle steder områder, hvor der ikke er bebyggelse eller planer om byudvikling.

På de kyststrækninger, der i dag kendetegnes ved moderat erosion, og hvor der er eksisterende bebyggelse, herunder også sommerhusbebyggelse, men ingen planer om byudvikling, (Faldsled og vestlig del af Bøjdenhalvøen) vurderes det, at der p.t. ikke er behov for at etablere afværgeforanstaltninger. Områder med moderat erosionsrate vil blive holdt under observation for erosion.

Kommunens kyststrækning har en stor landskabelig og rekreativ værdi. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til naturen, landskabet og offentlighedens adgang til at gå en tur langs stranden, hvis der etableres kystbeskyttelse. For at styrke beskyttelsen af de landskabelige værdier langs kysten skal de uberørte og åbne kystrækninger friholdes for kystsikring.

Det er således kommunens vurdering, at der p.t. ikke er kyststrækninger, der udsættes for erosionsrater som medfører, at der skal etableres afværgeforanstaltninger.

Udskrift fra Kystatlas.dk., visende kronisk erosion. Sort: Lille erosionsrate. Gul: Moderat erosionsrate.

Kyster der udsættes for kronisk erosion fremgår af retningslinjekortet. Kan ses HER:

Oversvømmelse ved stormflod

Dele af Faaborg by og Faaborg Havn er særligt udsat for oversvømmelser under en stormflod. Faaborg by har store samfundsmæssige og kulturhistoriske værdier og infrastruktur samt mange forskellige aktører. Kommunen anser det som en samfundsmæssig opgave at koordinere en klimaindsats i området. Risikoanalysen peger også på, at der i flere sommerhusområder og enkelte lokalsamfund langs kysten vil opstå stormflodsrelaterede problemer som konsekvens af klimaforandringerne. Her er det dog de enkelte grundejere, der i fællesskab må igangsætte initiativer for at imødekomme klimaforandringerne.

Vores kyststrækninger vil på sigt blive påvirket af en forhøjet havvandsstand og hyppigere stormflodshændelser, men set i forhold til hvor meget kystlinje der er i kommunen, vil forholdsvist få værdier som bygninger og infrastrukturanlæg blive påvirket. På øerne er boliger og andre bygninger placeret højt, og på fastlandet er det i et samfundsøkonomisk perspektiv, primært i dele af Faaborg, at problemet er størst. Faaborg er den største by i kommunen og sammen med Ringe, Årslev og Nr. Lyndelse er den tiltænkt en rolle som lokomotiv for kommunens udviklingspotentiale. Derfor skal den fremtidige kommunale klimatilpasningsindsats koncentreres her, for så vidt angår kystsikring. Det er vigtigt, da Faaborg med den kulturhistorisk velbevarede bykerne og de mange boliger og erhverv udgør en væsentlig værdi, som skal sikres mod fremtidige stormflodshændelser.

Det er således vigtigt at holde sig for øje, at nogle arealer ikke er velegnede til byudvikling, da de indenfor byggeriets levetid forventes at blive udsat for jævnlige oversvømmelser. Hvor et anlæg nødvendigvis skal placeres i oversvømmelsestruede arealer, skal anlægget udformes, så det ikke hindrer eller begrænser områdets funktion til håndtering af store vandmængder. Anlægget skal i så fald indrettes, så det kan tåle periodevise oversvømmelser. Det fastlægges ikke i retningslinjerne hvilke afværgeforanstaltninger, der skal laves eller til hvilken kote, der skal sikres. Det fremgår at retningslinjen at klimatilpasningen eller klimasikringen skal være forsvarlig. Da trusselsbilledet ændrer sig over tid og der er forskel på om der planlægges for for eksempel parkeringspladser eller boliger er fokus på at sikre til det niveau, der skønnes forsvarligt på det givne tidspunkt.

I kommuneplanen er der indarbejdet et retningslinjekort over kommunens kyststrækning, der udsættes for oversvømmelse ved stormflod. hovedkort 10a/ hovedkort 10b/ hovedkort 10c

Det åbne land

I kommunens kloakerede områder, er der ikke overhængende risiko for større oversvømmelser i den nærmeste fremtid. Det datamæssige grundlag for kortlægning af disse områder er forholdsvis dårligt og udpegning af fokusområder i disse områder afventer bedre analyseværktøjer, som forventes udviklet i de kommende år. Kortlægningen er derfor udtryk for et absolut "worst case scenarie".

Eneste større byområde i oplandet til Odense Å er Ringe By. Hovedparten af Ringe By er separatkloakeret og regnvandet ledes til Sallinge Å, hvilket kan medføre kraftige afstrømninger fra byen ved skybrudshændelser. Faaborg-Midtfyn Kommune har gennem de sidste 10 år gennemført en lang række vådområdeprojekter i Odense Å systemet bla. i Sallinge Å, Odense Å. Disse projekter vil medvirke til at forsinke tilstrømningen af vand til Odense by i forbindelse med skybrudshændelser. Der arbejdes på at etablere nye vådområder i oplandet til Odense Å som yderligere vil kunne forsinke vandtilstrømningen til Odense By.

Fra Faaborg-Midtfyn Kommune afledes der regnvand til Odense Å og Vindinge Å og derfra ind i nabokommunerne i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven.

Faaborg-Midtfyn Kommune indgår sammen med de øvrige fynske kommuner i et fagligt netværk om spildevand og klimatilpasning. Her er der dialog om kommende projekter indenfor spildevand og klimatilpasning, som kan påvirke udenfor kommunens grænser. Herudover har kommunerne nedstrøms ikke henvendt sig med konkrete problemstillinger om regnvandshåndtering i forbindelse med klimatilpasning, der kræver fælles indsats. Sker det, indgås dialog og evt. samarbejde.

Der er ingen planer om etablering af afværgeforanstaltninger i form af kystbeskyttelse i umiddelbar nærhed af kommunegrænserne mod Svendborg og Assens kommuner. Hvis der i fremtiden opstår behov for kystsikring, der kan påvirke kystforholdene ind i nabokommunerne indgås dialog med pågældende kommune.

Klimatilpasningsplan 2015

Kommunen udarbejdede i 2015 en klimatilpasningsplan. Denne plan er Faaborg-Midtfyn Kommunes første oplæg til en klimasikret kommune i forhold til de nuværende og de kommende klimaudfordringer. Formålet med planen var, at få overblik over, hvor risikoen for oversvømmelser er størst, og hvor store konsekvenser en oversvømmelse medfører. Det giver os et grundlag for at prioritere den fremtidige indsats for at imødekomme klimaændringerne. Planen indeholdt en kortlægning af oversvømmelsesrisikoen som følge af ekstremregn og stormflod fra havet.

Den første klimatilpasningsplan omhandler kun tilpasning til de vandrelaterede klimaændringer, dvs. oversvømmelser fra ekstremregn og stormflodshændelser. Forhold omkring grundvand er ikke medtaget pga. mangelfuldt datagrundlag. Når der foreligger ny viden, skal det vurderes, om det giver anledning til ændringer i kommuneplanen.

Faaborg-Midtfyn Kommune har i samarbejde med kommunens forsyningsselskab FFV Energi & Miljø A/S foretaget en kortlægning af risikobilledet ved fremtidige regnhændelser og stormflodshændelser. Kortlægningen er udarbejdet på screeningsniveau.

Fokusområder

Kommunalbestyrelsen valgte i 2015 at fokusere klimatilpasningsindsatsen på tre områder: Dele af Faaborg by og havn, Områder i Årslev – Sdr. Nærå samt Vejle og Nr. Lyndelse.

Faaborgområdet

Dele af Faaborg by og havn er særligt udsat for oversvømmelser ved stormflod, men forventes også at kunne blive påvirket af oversvømmelser fra regnvand. På baggrund af de data der foreligger, er det for Faaborgs vedkommende kritisk hvis vandstanden stiger til 1,7 m. (En stigning på ca. 1,5 m svarer til en 20 års hændelse). Ved en forhøjet vandstand på 1,7 m oversvømmes Banegårdspladsen og vandet strømmer mod nordvest ind til arealerne omkring Sundet. En stormflod svarende til en 100 års hændelse vil medføre en forhøjet vandstand på 2,53 m. Sikres de havnenære arealer til minimum kote 2,50 m vil byggeriet og de bagved liggende byområder som vender ud mod Sundet være sikret til at kunne modstå en 100 års hændelse. Der vil i årene fremover skulle udarbejdes mere detaljerede analyser og løsningsforslag til klimatilpasning og -sikring af de oversvømmelsestruede arealer i Faaborg. Nogle af de arealer der forventes påvirket i situationer med ekstrem regn, er allerede planlagt klimatilpasset gennem Spildevandsplan 2013-2017. I forbindelse med den igangværende byomdannelse på den tidligere slagterigrund lægges der i arkitektkonkurrencen op til, at der skal ske sikring af Faaborg Havn i størrelsesordenen 2,5 – 3,0 meter.

Oversvømmelse ved stormflod, visende en 50 års hændelse i 2050 og en 100 års hændelse i 2100.

Konsekvenser af stormflodshændelser har høj prioritet og konsekvenser af regnhændelser har middel prioritet.

Årslev-Sdr. Nærå området

Områder I Årslev – Sdr. Nærå påvirkes allerede i dag ved kraftige regnhændelser, når Vindige Å ikke kan aflede vandet hurtigt nok og vand opstuves på terræn.

Kommunen har fået udarbejdet en hydraulisk model og foretaget en robusthedsanalyse for Vindinge Å og Broåen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Resultatet er følgende:

Ved skybrudsregn kan udledningerne fra byen, i kombination med stor grødevækst i vandløbene, give anledning til oversvømmelser langs vandløbet, der normalt kun forekommer om vinteren. I sådanne situationer er det således byens vand, der giver anledning til oversvømmelse.

Ved kraftig regn og tøbrud om vinteren vil der være en stor afstrømning fra det naturlige opland til Broåen og Vindinge Å, der giver tilsvarende oversvømmelser i Årslev-Sdr. Nærå som under sommerskybrud, blot i en længere periode. I sådanne situationer betyder byens vand meget lidt for udbredelsen af oversvømmelsen. Områderne, der oversvømmes i dag, er allerede vandlidende under normale vandstandsforhold i Vindinge Å, da den terrænnære grundvandsstand er mindre end 1 m under terræn ved en sommermiddelvandstand i vandløbene.

Ved en robusthedsanalyse af Broåen og Vindinge Å er der fastlagt et maksimalt udledningsniveau på 1 l/s/ha total opland, som kan afledes fra både nuværende og planlagte kloakoplande, uden det vil medføre en øget risiko for oversvømmelse af vandløbsnære arealer eller øget erosion i vandløb.

Der iværksættes ikke yderligere tiltag der afhjælper oversvømmelserne. Ved planlægningen af Fremtidens Forstad vil regnvandshåndtering udgøre en væsentlig del af arbejdet med detailplanlægningen i de nye bydele.

Vejle-Nr. Lyndelse området

Kortlægningen i 2015 viste, at man nogle steder ville kunne opleve oversvømmelser ved 5 års hændelser i 2050, hvilket svarer til hvert 10. år i dag. Problematikkerne er afhjulpet gennem tiltagene i Spildevandsplan 2013-17. Der gøres således ikke mere her.

Afværgeforanstaltninger

Der er udarbejdet retningslinjer for henholdsvis regnvand i nye byområder og for regnvand i byer og på landet. Der er således taget stilling til oversvømmelseskilder og håndtering af den, samt hvilke typer afværgeforanstaltninger, der skal anvendes hvor. Retningslinjerne fastsætter ikke konkrete servicekrav til de konkrete afværgeforanstaltninger, men forbliver på et overordnet beskrivende niveau.

Kommunalbestyrelsen vil fremme sine mål gennem administration af kommuneplanens retningslinjer om klimatilpasning og ved at indarbejde klimahensyn i nye beredskabsplaner, lokalplaner og andre planer, hvor det er relevant samt ved gennemførelse af spildevandsprojekter og fremtidig spildevandsplanlægning.

Det tværfaglige samarbejde skal styrkes, så vi bliver bedre til at indtænke klimatilpasning i projekter på tværs. Det er f.eks. vigtigt, at der i planlægningen af nye byområder meget tidligt tages stilling til, hvordan også vand fra vejarealer håndteres, ligesom f.eks. indretningen af en skoles legeplads kan have betydning for, hvorvidt det er nødvendigt at regnvandskloakere i området omkring skolen.

Ligeledes er det vigtigt, at borgerne inddrages i det videre arbejde med klimatilpasning rundt om i kommunen. Kun på den måde sikrer vi, at der skabes de bedste muligheder for at imødekomme fremtidige klimaforandringer, så mange steder som muligt.

Kommunen følger op på handlingerne for klimatilpasning ved løbende at konkretisere handlinger for de prioriterede områder som er området omkring Årslev og Sdr. Nærå, Vejle og Nr. Lyndelse samt Faaborg by og havn.