Det er fortsat målet, at styrke Faaborg og Ringe som kommunens hovedbyer for detailhandel. Det er her, vi har det største butiksudbud, og her vi har mulighed for at fastholde indkøbsbyer med en god bredde i indkøbsmulighederne. Målet er, at de to byer skal have et bredt dækkende udbud af udvalgsvarebutikker og alle almindelige former for dagligvarebutikker.
Der skal fortsat arbejdes på:
- at tiltrække butikskæder, som Faaborg og Ringe ikke har i dag, men som typisk etablerer sig i tilsvarende byer. Der skal arbejdes på at hjælpe flere butiksiværksættere og selvstændige butikker på vej.
- at turismepotentialet på især Faaborg-egnen skal udvikles for at undestøtte Faaborgs handelsliv - og omvendt.
- at skabe bymidter med en bredere profil med attraktive rammer for spisesteder, sundheds- og skønhedstilbud, kulturtilbud, oplevelser og et attraktivt bymiljø, som nutidens forbruger efterspørger.
Det er målet, at udnytte den positive udvikling i indbyggertallet i udviklingsbyerne Årslev-Sdr. Nærå og Nr. Lyndelse-Nr. Søby til først og fremmest at styrke dagligvarehandlen, men også at skabe gode mulighed for, at udvalgsvarebutikker og andre byerhverv kan etablere sig i tilknytning til dagligvarebutikkerne. Det er derfor også målet, at dagligvarebutikkerne placeres i tilknytning til bymidterne.
I de større og mindre lokalbyer er det målet at bevare muligheden for at købe dagligvarer og enkelte udvalgsvarebutikker, der lokalt er grundlag for.
Butikker med særligt pladskrævende varegrupper afgrænses i overensstemmelse med planlovens § 5 n, nr. 3 til butikker, der f.eks. forhandler motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer og møbler samt ammunition og eksplosiver.
Det er målet, at fastholde og udvikle et koncentreret og attraktivt miljø i den centrale del af bymidten i Faaborg fra SuperBrugsen til Faaborg Museum. Detailhandelsanalysen har vist, at Faaborg har klaret sig godt siden den forrige analyse i 2011. En del af forklaringen er, at indkøbsmiljøet er koncentreret om den centrale del af bymidten. Her har kunderne let og hurtig adgang til et stort udbud af forskellige butikker og kan kombinere indkøbsturen med et besøg på en café, et spisested, et museumsbesøg, en tid hos frisøren eller et ærinde på rådhuset.
Der holdes fast i det, der har vist sig at virke
Strategien er derfor at holde fast i det, der har vist sig at virke. Butikkerne skal fortsat være samlet mest muligt om den centrale del af bymidten mellem SuperBrugsen og Faaborg Museum. Det gælder, når nye butikker ønsker at etablere sig i Faaborg, eller når eksisterende butikker ønsker af flytte.
For at skabe den bedst mulige udvikling i detailhandlen i Faaborg skal der arbejdes for:
-
at fastholde det koncentrerede handelsmiljø i den centrale del af bymidten langs Mellemgade, Torvegade og Østergade og sikre, at der fortsat er en tæthed og en bredde i udbuddet af både butikker, spisesteder, kultur og andre tilbud, som gør området attraktivt for både lokale kunder og turister.
-
at placere nye dagligvarebutikker i tæt tilknytning til den centrale del af bymidten for derved at trække kunder ind til de øvrige butikker.
-
at der i den centrale del af havnen kan være mindre butikker, som knytter sig til havnens rekreative og kulturelle funktion.
-
at give gode muligheder i de ydre dele af bymidten for større udvalgsvarebutikker, som vil supplere handelslivet i den centrale del af bymidten og skabe en stærk helhed.
Bymidten i Faaborg har en rummelig afgrænsning. For at understøtte handelslivet omkring Mellemgade og Østergade mest muligt, og tydeliggøre at de forskellige dele af bymidten spiller forskellige roller, opdeles bymidten i den centrale del af bymidten, den centrale del af havnen og de ydre dele af bymidten.
Faaborg har områder til detailhandel, som spiller forskellige roller og som tilbyder etableringsmuligheder fra små strøgbutikker til de helt store butikker.
Mål for den centrale del af bymidten
Profilen i den centrale del af bymidten skal være mindre udvalgsvare- og specialbutikker og - hvor det er muligt og under hensyntagen til bymiljøet - også større udvalgsvarebutikker, der kan give mulighed for fornyelse af detailhandlen i strøgområdet. Der skal være mulighed for sammenlægning af butikslokaler i bymidten, så der kan skabes butikslokaler på op til 500 m² eller mere, hvor det kan forenes med bygningernes bevaringsværdier.
SuperBrugsen i Mellemgade er den sidste tilbageværende dagligvarebutik i den centrale del af bymidten. Det er vigtigt at sikre, at der dagligt kommer mange kunder til den centrale del af bymidten for at købe dagligvarer, da det smitter positivt af på udvalgsvarebutikkerne.
Faaborg har klaret sig godt og har allerede byens størrelse taget i betragtning en særdeles stærk dagligvarehandel med Føtex som større varehus med fuldt dagligvaresortiment og mange udvalgsvarer, SuperBrugsen som større supermarked med fuldt dagligvaresortiment samt Netto, Rema 1000, Lidl og Aldi, dvs. stort set alle discountkæder, der er aktive i Danmark.
Det er målet at styrke bosætningen og udvikle turismen i Faaborg, hvilket på lang sigt vil øge grundlaget for dagligvarebutikkerne, og der er ingen tegn på, at Faaborg mister dagligvarehandel til andre byer i større omfang lige nu. Tværtimod står Faaborg med en handelsbalance for dagligvarer på 237 % meget stærkt som dagligvareby. Den høje handelsbalance fortæller, at dagligvarebutikkerne i Faaborg tiltrækker meget handel fra et større opland omkring byen. Eventuelle nye dagligvarebutikker vil derfor få en stor del af deres omsætning fra de nuværende dagligvarebutikker i Faaborg. En del af omsætningen i en ny dagligvarebutik vil komme fra den centrale del af bymidten. Hvis dagligvarehandlen i den centrale del af bymidten bliver mindre, så vil det føre til færre kunder og mindre handel i de øvrige butikker i den centrale bymidte.
Nye dagligvarebutikker skal derfor placeres i eller i kanten af den centrale bymidte, så det bidrager til at styrke den samlede handel i Faaborg. Uden for den centrale bymidte må antallet af dagligvarebutikker ikke øges, men der må gerne bygges en ny, hvis en eksisterende lukkes.
I den centrale del af bymidten må dagligvarebutikker være op til 3.500 m². Udvalgsvarebutikker må være op til 2.000 m².
Den centrale bymidte suppleres af og spiller sammen med den centrale del af havnen og de ydre dele af bymidten.
Mål for den centrale del af havnen
Målet for den centrale del af havnen er at udvikle et tæt, levende og attraktivt byområde, som supplerer den centrale del af bymidten og bidrager til helheden med spisesteder, turisme- og havneorienterede butikker, museer, teater, havnebad og andre offentlige kultur- og publikumstilbud. Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder målrettet på at udvikle slagteriområdet og den centrale del af havnen som én helhed. I foråret 2019 er der udskrevet en arkitektkonkurrence.
Detailhandel på havnen skal ikke føre til en udhuling af handelslivet i den centrale del af bymidten. Det skal derfor være butikker, som knytter sig til havnens rekreative og kulturelle funktion, der kan placeres her.
De ydre dele af bymidten
De ydre dele af den afgrænsede bymidte strækker sig mod vest til Rema 1000, mod nord til Føtex og mod øst ud til Netto. De ydre dele af bymidten supplerer den centrale bymidte med større butikker, som ikke umiddelbart kan passes ind i de centrale dele af bymidten. Butikker i den ydre del af bymidten skal derfor mindst være 500 m².
Antallet af dagligvarebutikker i de ydre dele af bymidten må ikke øges og de eksisterende dagligvarebutikker i området må ikke udvides ud over 3.500 m² for Føtex og 1.200 m² for de øvrige dagligvarebutikker. Udvalgsvarebutikkerne i de ydre dele af bymidten må være op til 5.000 m².
Der skal fortsat arbejdes for en klar arbejdsdeling mellem Herregårdscenterområdet og den centrale del af bymidten. Der sigtes mod, at Herregårdscenterområdet udnyttes dels til større udvalgsvarebutikker på mellem 500 og 5.000 m², og dels til kontorer og andre byerhverv.
Området syd for Banegårdspladsen ud mod Netto er en anden mulighed for større udvalgsvarebutikker på 500 – 5.000 m².
Udnyttelsen af Herregårdscenterområdet og området syd for Banegårdspladsen til større butikker giver mulighed for at lokalisere større udvalgsvarebutikker i Faaborg forholdsvis bynært, så byens detailhandel samles på et mindre område i og omkring den centrale bymidte.
Bymidtens detailhandel skal herudover styrkes ved, at der udbydes attraktive boligområder både i bymidteområdet og i kanten af Faaborg, som over en periode vil styrke befolknings- og kundeunderlaget, og at der satses kraftigt på at udvikle turismen i Faaborg endnu mere og sikre, at handelslivet får størst muligt udbytte af turismen.
Område til butikker med særligt pladskrævende varer
Butikker med pladskrævende varer kan etablere sig i bymidteområdet, herunder i og ved Herregårdscentret og syd for Banegårdspladsen, hvor de vil spille godt sammen med den centrale del af bymidten. Butikker med pladskrævende varer kan også etableres i erhvervsområdet nord for Johan Rantzaus Vej. Dette område egner sig til byggemarkeder og havebrugsmarkeder mv.
I Ringe er det målet at holde fast i det gode handelsliv, som Ringe hidtil har haft, og helst udvikle det. Ringe har fortsat et stærkt og godt handelsliv, når byens størrelse og nærheden til Odense SØ mv. tages i betragtning. Detailhandelsanalysen viser, at Ringe fortsat har et godt handelsliv, men den viser også, at Ringes handelsliv er presset.
Ringes styrke som handelsby er det koncentrerede handelsmiljø i bymidten. Den tætte struktur giver synergi mellem butikkerne ligesom i et storcenter. Kunderne har fordel af, at det er let at overskue udbud, pris, kvalitet mv. i flere forskellige konkurrerende butikker, og f.eks. kombinere en indkøbstur med et besøg på biblioteket. SuperBrugsen og flere af Ringes øvrige dagligvarebutikker ligger centralt og trækker hver dag mange kunder til. Der er en god struktur. SuperBrugsen og Biblioteket, som er bymidtens to store trækplastre, ligger på hver sin side af indkøbsstrøget i Algade, og der er på begge sider ved både Biblioteket og SuperBrugsen gode parkeringsmuligheder, ligesom bymidten er godt betjent med kollektiv transport. Det spiller også positivt ind, at det overordnede vejnet leder mange forbi bymidten på vej til og fra arbejde, fritidsaktiviteter mv.
For at skabe den bedst mulige udvikling i detailhandlen i Ringe skal der arbejdes for:
- at fastholde det koncentrerede handelsmiljø i det centrale strøgområde ved Algade og sikre, at der fortsat er en tæthed og en bredde i udbuddet af både butikker og andre tilbud, som gør området attraktivt for kunderne.
- at placere nye dagligvarebutikker i tæt tilknytning til strøgområdet for derved at trække kunder ind til de øvrige butikker.
- at give gode muligheder uden for strøgområdet for større udvalgsvarebutikker og andre former for butikskoncepter, som vil supplere handelslivet i strøgområdet og skabe en stærk helhed.
Det er Kommunalbestyrelsens mål, at udviklingen inden for bymidteafgrænsningen først og fremmest skal ske i den centrale del af bymidten, som omfatter Centrumpladsen, Algade, Jernbanegade, Østergade, Stationsvej, Vestergade og Ørbækvej vest for jernbanen. Bymidten udvides med et mindre område ved Netto, så hele Nettos areal bliver en del af bymidten.
Bymidten i Ringe har en rummelig afgrænsning og er derfor delt op i den centrale del af bymidten og de ydre dele af bymidten. Områderne spiller hver deres rolle i Ringes handelsliv.
Mål for den centrale del af bymidten
Handelslivet i det centrale område har fordel af, at SuperBrugsen, Fakta og delvist Netto ligger centralt og sikrer, at der hver dag kommer mange kunder. SuperBrugsen er byens største dagligvarebutik med et areal på cirka 3.600 m2.
Der er planlagt en større byudvikling i Ringe med plads til 545 nye boliger frem mod 2030, hvilket svarer til en befolkningstilvækst på omkring 1.200 personer. Befolkningstilvæksten vil øge grundlaget for detailhandlen og især for dagligvarehandlen, men det stigende befolkningsgrundlag vil formentlig først være fuldt til stede omkring 2030, og da handelslivet i centrum lige nu har behov for at genvinde sin styrke, fastholdes målet om, at udvikling i dagligvarehandlen skal ske i eller i tilknytning til den centrale del af bymidten.
I den centrale del af bymidten kan dagligvarebutikker være op til 4.500 m² og udvalgsvarebutikker op til 2.000 m², hvilket sikrer gode muligheder for udvidelse af butikkerne i det centrale område.
Mål for de ydre dele af bymidten
I de ydre dele af bymidten må antallet af dagligvarebutikker ikke øges. Eksisterende dagligvarebutikker må udvides op til 1.200 m².
Nye udvalgsvarebutikker i den østlige del af den ydre bymidte skal være større end 500 m² for at sikre, at den centrale del af bymidten fortsat har en koncentration af mange mindre butikker samtidig med, at Ringe også kan tilbyde muligheder for de større udvalgsvarebutikker. Udvalgsvarebutikker i de ydre dele af bymidten må ikke være større end 5.000 m².
Der må ikke etableres nye udvalgsvarebutikker i den nordlige del af den ydre bymidte langs Odensevej. Eksisterende butikker må udvide op til 5.000 m²
Mål for område til butikker med pladskrævende varer
Der er udlagt arealer til butikker med pladskrævende varer ved Bygmestervej, Stegshavevej og Odensevej. Området ved Bygmestervej har begrænset rummelighed, mens der er god plads til nye butikker i industriområdet omkring Stegshavevej og i området ved Odensevej. Butikkernes størrelser skal være på mindst 500 m² og op til 5.000 m².
Det er Kommunalbestyrelsens mål, at udvikle handelslivet i Årslev-Sdr. Nærå, så det i højere grad svarer til byens størrelse og bidrager til målet om at skabe en attraktiv Fremtidens Forstad. Årslev-Sdr. Nærå er vokset kraftigt gennem en længere årrække og har i dag godt 3.800 indbyggere. Antallet af butikker er trods befolkningstilvæksten faldet siden den forrige detailhandelsanlyse i 2011. Eksempelvis er DagligBrugsen lukket. En del af forklaringen er, at Årslev-Sdr. Nærå ligger tæt på Odense, men som en hurtigtvoksende by er det fortsat Kommunalbestyrelsens opfattelse, at der er et uudnyttet potentiale for at udvikle en bredere detailhandel i Årslev-Sdr. Nærå. Målsætningen om at skabe Fremtidens Forstad understøtter dette potentiale.
Der holdes fast i, at detailhandlen skal udvikles inden for bymidteafgrænsningen i tilknytning til Rema 1000. En udvikling af bymidten her vil skabe mulighed for butiksudvikling, hvor der i forvejen kommer mange kunder. Det første mål er, at Årslev-Sdr. Nærå vil kunne få en ny stor dagligvarebutik til afløsning af DagligBrugsen. Det er altså fortsat målet, at en ny dagligvarebutik skal placeres i bymidteområdet og tænkes ind i sammenhæng med projektet i Årslev-Sdr. Nærå om Fremtidens Forstad.
Det er kommunalbestyrelsens håb, at der efterhånden også vil vise sig basis for, at Årslev-Sdr. Nærå kan udvikle et lidt større udbud af mindre udvalgsvarebutikker. Udvikling af en egentlig bymidte i Årslev-Sdr. Nærå vil være en langsigtet opgave, hvor fremtidige lokaliseringer af nye butikker og andre byfunktioner placeres i ét sammenhængende område og efterhånden skaber en mere tydelig bymidte. Det kræver strategisk placering af nye butikker, hvor de giver synergi til hinanden for herigennem at lykkes og nå målet om en egentlig bymidte.
Det er også kommunalbestyrelsens mål, at detailhandlen i Nr. Lyndelse-Nr. Søby skal udvikles, så det i højere grad svarer til byområdets størrelse, men det må også erkendes, at størrelsen af det sammenhængende byområde Nr. Lyndelse-Nr. Søby på 2.800 indbyggere og nærheden til Odense sætter grænser for, hvad det er realistisk at sætte som mål for udviklingen i byens detailhandel.
Målet for Nr. Lyndelse-Nr. Søby er først og fremmest, at udbuddet af dagligvarebutikker i første omgang øges med en ny dagligvarebutik, som kan modvirke det tab byen har fået efter, at to dagligvarebutikker er lukket siden 2011.
De større og mindre lokalbyer har generelt haft tilbagegang i detailhandlen siden den forrige detailhandelsanalyse i 2011, men de har stort set bevaret de dagligvarebutikker, de havde i 2011.
Målet er derfor, at lokalbyerne kan fastholde deres dagligvareforsyning, og at der vil være grobund for at udvikle de udvalgsvarebutikker, der lokalt vil være grundlag for.