Redegørelse - Fremtidigt arealbehov

Afhængigt af udviklingen i privatforbruget, væksten i e-handlen mv. kan der forventes alt mellem et større behov for areal til detailhandel til, at fremtidens forbrug kan ske på et detailhandelsareal, der er mindre end det nuværende.

De seneste ca. 10 år har budt på en stigende urbanisering mod de store byer, økonomisk afmatning, en stigende e-handel og øget konkurrence mellem kommunernes detailhandel. Nye tal tyder på, at den økonomiske afmatning er stoppet, og at privatforbruget langsomt stiger igen, men udviklingen på længere sigt er usikker. Meget andet vil også have indflydelse på handelslivet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Følgende faktorer har betydning for behovet for areal til detailhandel:

Kommunens og erhvervslivets engagement i udviklingen af detailhandlen
Befolkningsudviklingen
Udviklingen i privatforbruget
Udviklingen i internethandlen
Udvikling i handelsbalancen overfor nabokommunerne
Udviklingen i turismen
Udviklingen i butikkernes omsætning pr. m²

Der er opstillet to scenarier for udviklingen. Maksimumsscenariet beskriver en fremtidig udvikling, hvor alle parametre har udviklet sig positivt for detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Minimumsscenariet udtrykker den omvendte situation.

Kommunens engagement i udviklingen af detailhandlen

Faaborg-Midtfyn Kommunes engagement i udviklingen af detailhandlen har stor betydning. Det gælder f.eks. lokalisering af dagligvarebutikker, et attraktivt bymiljø, en indsats for at styrke butiksudbuddet ved aktiv kontakt til kæder og små specialbutikker mv. Flere af tiltagene kan med fordel gennemføres i tæt samarbejde med handelslivet og grundejerne, som ligeledes er med til at sætte rammerne for detailhandlens udvikling.

Befolkningsudviklingen

Vækst i indbyggertallet betyder flere kunder og har stor betydning for detailhandlen. Ifølge Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet stige med ca. 1.320 personer eller ca. 2,6 % i perioden 2018 til 2031. Samlet set svarer stigningen til en vækst i det årlige forbrug på i størrelsesordenen 55 mio. kr. i 2018-priser. Der regnes kun med én mulig befolkningsudvikling svarende til Faaborg-Midtfyn Kommunes prognose.

Udviklingen i forbruget

Efter 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som konsekvens af den økonomiske krise.

Samlet set er omsætningen i detailhandlen faldet med ca. 8 % fra 2007-2017 på landsplan. Omsætningen ligger i dag lidt under niveauet i 2005. Tallene bygger på udviklingen i det sæsonkorrigerede mængdeindeks fra Danmarks Statistik.
Omsætningen i dagligvarebutikkerne er faldet med ca. 9 %. Discountbutikkerne under ét har haft markant fremgang under lavkonjunkturen. Siden 2012 har omsætningen ligget på et nogenlunde konstant niveau.
Beklædning er den mest konjunkturfølsomme branche.
Tilbagegangen i perioden 2007-2017 har været på ca. 20-25 % på landsplan.Omsætningen i de øvrige udvalgsvarebutikker er faldet med ca. 3 % men ligger efter en relativt stor stigning i perioden 2013-2017 næsten på niveauet i 2006.

Forbruget nåede et lavpunkt omkring 2013. De seneste tendenser er, at forbruget igen stiger svagt. Forbruget er siden 2013 steget med knap 5 %, men stigningen er uens fordelt. Forbruget af øvrige udvalgsvarer er steget moderat, mens forbruget af dagligvarer og beklædning er stort set uændret.

Det forventes, at privatforbruget fremover vil vokse moderat i et 12-årigt tidsperspektiv. Det vurderes altså, at opbremsningen i forbruget langsomt vender, og at der igen bruges flere penge på detailhandelsvarer.

Nethandel

E-handlen vinder frem. Siden 2007 er omsætningen femdoblet, og i 2017 nåede internethandlen et omfang på ca. 115 mia. kr. I nethandlen indgår både serviceydelser som rejser, flybilletter og underholdning og detailhandelsvarer som tøj, elektronikvarer og bøger. Amazon planlægger at etablere sig i Danmark. Det sammen med den generelle udvikling i nethandlen vil betyde, at nethandlen sandsynligvis vil fortsætte sin vækst. Det sammen med den generelle udvikling i nethandlen vil betyde, at nethandlen sandsynligvis vil øge sin vækst.

Nethandlen er meget brancheafhængig. Eksempelvis bliver en stor del af forbrugerelektronik, bøger og børnetøj handlet online, mens det stadig kun er godt 2 % af dagligvarerne, der handles online. Væksten forventes især at ske inden for brancher som elektronik og beklædning, men også handel inden for nye brancher som dagligvarer og møbler forventes at blive mere udbredte på nettet. Hvis væksten primært sker i rene netbutikker, vil det reducere behovet for arealer til butiksformål, da varelagre og distribution vil kunne foregå i f.eks. lagerbygninger i erhvervsområder. Sker omsætningen derimod som et supplement til omsætningen i den fysiske butik, vil det i nogle tilfælde direkte medvirke til at øge behovet for butiksareal eller kan medvirke til at sikre eksistensen af fysiske butikker.

I de to scenarier forudsættes det, at nethandlen fortsat vil vokse. I scenariet, der beskriver minimumsbehovet for nyt areal til detailhandel, er det forudsat, at nethandlen vil fortsætte sin kraftige vækst. Eksempelvis forventes den at dække 40 % af forbruget af øvrige udvalgsvarer i 2031. I maksimumsscenariet forventes nethandlen at vokse mere beskedent og dække 27 % af forbruget af øvrige udvalgsvarer i 2031.

Turisme

Turismen har betydning for detailhandlen. Om de senere års positive udvikling i turismen fortsætter, er vanskeligt at vurdere. I minimumsscenariet er det forudsat, at turismen bliver på det nuværende niveau, og at turisterne bruger ligeså mange penge i detailhandlen som i dag. I maksimumscenariet er det forudsat, at den positive udvikling i turismen fortsætter, og at turismen fortsat vokser.

Udvikling i handelsbalancen overfor omverdenen

Faaborg-Midtfyn Kommunes og handelslivets engagement i udviklingen af detailhandlen kan påvirke handelsbalancen over for Odense og andre konkurrerende kommuner, ligesom vækst i turisme vil styrke Faaborg-Midtfyn Kommunes detailhandel, men de konkurrerende byer vil også udvikle deres detailhandel. Byernes styrkeforhold som indkøbsbyer ændrer sig over tid. Odense har de sidste mange år styrket sin position som overordnet handelsby på Fyn og vil fortsat være en hård konkurrent, som måske kan erobre endnu større andele. Spørgsmålet er, hvordan styrkeforholdet vil udvikle sig 12 år frem.

Scenarierne udtrykker et spænd i udviklingen i handelsbalancen. I minimumsscenariet er det forudsat, at Faaborg-Midtfyn Kommunes andele af handlen med dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer vil være på samme niveau som i dag. I maksimumscenariet forudsættes det samme. Hvis der forudsættes, at Faaborg-Midtfyn Kommune styrker sin regionale position, vinder markedsandele og at den turismeafledte omsætning i Faaborg-Midtfyn Kommune vokser, så ville arealbehovet være endnu større.

Fremtiden for detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune handler også om udefrakommende tendenser, som sammen med den lokale udvikling vil afgøre, hvor store behov der bliver for udvikling.

Minimumsscenariet

Minimumsscenariet, hvor der er mindst behov for nyt areal til detailhandelsudvikling, kan beskrives ved:

at den lave vækst i forbruget af detailhandelsvarer fortsætter i mange år endnu, og at borgerne ikke bruger væsentligt flere penge på varer, end de gør i dag,
at nethandlen vokser kraftigt og tager større andele fra byernes butikker i 2031,
at handelsbalancerne bliver på samme niveau, hvilket svarer til at Faaborg-Midtfyn Kommune vil fastholde sin markedsandel,
at indbyggertallet vokser med ca. 1.320 personer i perioden 2018-2031.

Resultatet af minimumsscenariet er, at omsætningen i 2031 vil kunne ske på et areal, der er ca. 7.000 m² mindre end i dag. Der vil blive et mindre behov for dagligvarebutiksareal på ca. 1.000 m², et mindre behov til beklædningsbutikker på ca. 1.000 m² og et mindre behov til øvrige udvalgsvarebutikker på ca. 5.000 m² end i dag.

Maksimumsscenariet

Maksimumsscenariet kan beskrives ved:

at forbruget igen vil vokse og i 2031 nå niveauet fra 2007-2008, hvilket vil betyde vækst i forbruget af både dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer,
at væksten i nethandlen bliver mindre markant og at nethandlen i mindre grad vil tage handel fra de fysiske butikker,
at handelsbalancen for dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer forbliver på samme niveau som i dag,
at indbyggertallet vokser med ca. 1.320 personer i perioden 2018-2031.

I maksimumsscenariet vil der blive behov for en udvidelse af butiksarealet med ca. 12.000 m². Behovet vi være fordelt på 3.500 m² til dagligvarebutikker, 1.000 m² til beklædningsbutikker og 7.500 m² til butikker, der forhandler øvrige udvalgsvarer.

Samlet vurdering

Samlet set viser beregningerne, at forbrugsvæksten i de to scenarier bliver ganske forskellige. Det skyldes især udviklingen i nethandlen og privatforbruget, hvor kun ganske små forskelle i forudsætningerne slår stærkt igennem over en længere årrække.

Minimums- og maksimumscenariet angiver tilsammen et spænd for, hvad der anses som realistiske udviklinger. Det mest sandsynlige scenarie er et middelscenarie, dvs. et gennemsnit af minimums- og maksimumsscenariet. Resultatet af middelscenariet er, at de nuværende dagligvare-, beklædnings- og udvalgsvarebutiksarealer skal udvides med ca. 2.300 m² for at matche arealbehovet i 2031.

Afhængig af, om udviklingen vil læne sig op ad minimums- eller maksimumsscenariet, vil dagligvarehandlen i 2031 kunne ske på et areal der er mellem ca. 1.000 m² mindre end det nuværende eller ca. 3.500 m² større end det nuværende. Behovet for areal til udvalgsvarebutikker spænder fra et areal, der er ca. 6.000 m² mindre end det nuværende til et areal, der er ca. 8.500 m² større end i dag.

Selv om beregningerne af arealbehovet 12 år frem viser, at det mest sandsynlige vil være, at den fremtidige detailhandel vil kunne klares på et butiksareal som kun er lidt større end i dag, så betyder det ikke, at der ikke vil være behov for mere areal til udvikling af detailhandlen frem over. For det første er udviklingen i behovet meget følsom over for ændringer i forudsætningerne. Hvis udviklingen forløber som i maksimumsscenariet, så vil der som nævnt være et større behov for yderligere areal til detailhandel. For det andet er detailhandlen et dynamisk erhverv, som betyder, at der er et løbende behov for fornyelse af detailhandlen. Også af den grund er der behov for et passende areal til fornyelse og udvikling.

Behovene vil være størst i de byer, hvor indbyggertallet forventes at vokse mest. Den politiske målsætning er, at nå en befolkningstilvækst på 3.000 nye borgere, svarende til, at der skal bygges 2.000 boliger frem mod 2031. Den planlagte fordeling er: Faaborg (400 personer eller ca. 180 boliger), Ringe (545 boliger eller ca. 1.200 personer), Årslev-Sdr. Nærå (545 boliger eller 1.200 personer), Nr. Lyndelse-Nr. Søby (270 boliger eller ca. 600 personer). Hertil kommer boliger i de mindre byer svarende til ca. 1.000 personer. Vækst i befolkningstal vil øge grundlaget for detailhandlen. Især dagligvarehandlen er lokalt orienteret. Der kan som en grov tommelfingerregel regnes med et behov på 1 m² dagligvareareal pr. indbygger. Befolkningstilvæksten vil dermed, hvis de nye borgere køber ind lokalt, skabe et behov i hele kommunen på ca. 3.000 m². Behovet vil være størst i Ringe og Årslev-Sdr. Nærå, hvor den forventede befolkningstilvækst i 2031 vil give grundlag for en ny dagligvarebutik i hver by af størrelsesorden som en discountbutik. Boligbyggeriet i de mindre byer vil styrke behovet i de fire byer yderligere, da de nye beboere i de mindre byer sandsynligvis vil købe en del af deres dagligvarer i de fire større byer, men uanset det, peger vurderingerne ikke på at der er et behov for en større udvidelse af detailhandelsarealet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at udviklingen i detailhandlen er afhængig af meget andet end befolkningsudviklingen. Nethandlen, udviklingen i Odense mv. vil begrænse behovet for detailhandelsareal i Faaborg-Midtfyn Kommune.