Redegørelse - Detailhandlen kort fortalt

Faaborg-Midtfyn Kommune har gennemført en analyse af detailhandlen som grundlag for Kommuneplan 2019-2031 og stillingtagen til fremtidige butiksprojekter. Resultaterne af analysen er sammenlignet med en tilsvarende analyse fra 2013 med data fra 2011. Det giver mulighed for at følge udviklingen over en længere periode og få et overblik.

Som led i detailhandelsanalysen er der indsamlet informationer fra handelslivet. Der skal derfor lyde en stor tak til alle, der har bidraget. En særlig tak skal lyde til detailhandlerne for den store imødekommenhed under vores besøg i butikkerne. Uden de mange gode informationer havde det ikke været muligt at gennemføre analysen.

Det følgende er en kort præsentation af de vigtigste konklusioner fra detailhandelsanalysen.

Færre butikker og mindre areal men samme markedsandel

Konklusionen på detailhandelsanalysen er kort fortalt, at Faaborg-Midtfyn Kommune siden 2011 har mistet 23 % af sine butikker og 17 % af detailhandelsarealet. 58 af de 256 butikker, der var i 2011, er forsvundet, og butiksarealet er gået tilbage med næsten 20.000 m² til 94.000 m² fra de 114.000 m², der var i 2011.

Omsætningen er 3 % mindre end i 2011, men handelsbalancen, som udtrykker forholdet mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug, er stort set uforandret på omkring 85 %. Butikkernes omsætning er altså 15 % mindre end borgernes forbrug, hvilket skyldes at en del handel går ud af kommunen til Odense og i mindre grad til Svendborg.

Den uforandrede handelsbalance siden 2011 er et udtryk for, at det svage fald i omsætningen er blevet fulgt af et tilsvarende svagt fald i borgernes forbrug, når deres køb i nethandlen trækkes fra. Den uforandrede handelsbalance fortæller dermed også, at det er lykkedes for detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune at fastholde sin andel af handlen i konkurrencen mod Odense og andre konkurrerende byer.

Når det er sagt, så taler tilbagegangen i butikstal og butiksareal sit tydelige sprog. Handelslivet er hårdt trængt af stigende nethandel og svag udvikling i forbruget af detailhandelsvarer. Faaborg-Midtfyn Kommune er en del af en generel udvikling, og så er detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune påvirket af en tilbagegang i kommunens indbyggertal på omkring 400 siden 2011.

Dagligvarehandlen taber markedsandele

Ser vi på brancherne, så er tilbagegangen i antal butikker, areal og omsætning stort set jævnt fordelt på brancherne, men ser vi på handelsbalancerne, så har dagligvarehandlen tabt 7 %-point, mens beklædning har vundet 4 %-point og øvrige udvalgsvarer har vundet 7 %. Det er positivt, at detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune har været i stand til at vinde markedsandele inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer men også bemærkelsesværdigt, at der er tabt markedsandele inden for dagligvarer, så der fra at have været balance mellem omsætning og forbrug i 2011 nu er et underskud på 7 %.

Byerne har klaret sig forskelligt

Ser vi på byerne, så har Faaborg tabt forholdsvis få butikker, tilbagegangen i areal er under gennemsnittet i kommunen, handelsbalancen er steget, og turisterne yder et værdifuldt bidrag til handelslivet. Faaborg har samlet set klaret sig godt gennem en periode, hvor detailhandlen generelt har været i tilbagegang, og hvor Faaborg har haft tilbagegang i indbyggertallet.

Ringe har mistet en større del af sine butikker end Faaborg, og der er en mindre tilbagegang i butiksarealet trods det, at Ringe har haft befolkningstilvækst siden 2011. Handelsbalancen viser en lille tilbagegang. Ringe, der i lang tid har været en god og stærk handelsby og har modstået konkurrencen fra Odense, viser nu svaghedstegn.

De to udviklingsbyer, Årslev-Sdr. Nærå og Nr. Lyndelse-Nr. Søby, der ligesom Ringe ligger tæt på Odense, har også haft tilbagegang. Tilbagegangen er sket fra et udgangspunkt med få butikker i 2011. Det er bemærkelsesværdigt, at Årslev-Sdr. Nærå og Nr. Lyndelse-Nr. Søby også har haft tilbagegang inden for dagligvarer i en periode, hvor de ligesom Ringe har haft vækst i indbyggertallet.

De mindre byer og landområderne har siden 2011 mistet en tredjedel af deres butikker. Der er nu kun 51 butikker tilbage mod 79 i 2011. Antallet af dagligvarebutikker er gået tilbage fra 38 i 2011 til 32 i 2019, men alle større og mindre lokalbyer har fortsat en dagligvarebutik. I 2011 havde kun tre byer en enkelt dagligvarebutik. I 2019 har fire byer kun en enkelt dagligvarebutik tilbage. De mindre byer og landområderne har mistet mere end halvdelen af deres udvalgsvarebutikker (beklædning, øvrige udvalgsvarer og butikker med særligt pladskrævende varer under et). I 2011 var der 41 butikker. I dag er der 19 tilbage.

Beregning af arealbehov 2019-2031

Som et led i detailhandelsanalysen er der beregnet to scenarier for behovet for areal til butikker i Faaborg-Midtfyn Kommune de næste 12 år. Scenarierne udtrykker et maksimum og et minimum. Der er flere faktorer, som påvirker behovet for butiksareal, eksempelvis udviklingen i handelsbalancen overfor nabokommunerne, herunder Odense, nethandlens udvikling, udviklingen i privatforbruget af detailhandelsvarer og befolkningsudviklingen.

Beregningen viser, at hvis alt udvikler sig til fordel for detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune, så vil der blive et merbehov på 3.500 m² til dagligvarer og 8.500 m² til udvalgsvarer. Hvis det omvendte sker, så vil detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune have behov foret areal, der er 1.000 m² mindre til dagligvarer og 6.000 m² mindre til udvalgsvarer end i dag.

Hvor stort et behov, der skal regnes med, kan ikke afgøres ud fra en faglig vurdering men vil afhænge af en tro på, hvilken udvikling der forventes at være mest sandsynlig. Vurderingen kan ud over beregningen også ses på baggrund af, at butiksarealet gik tilbage med ca. 20.000 m² fra 2011 til 2019. Her spiller det ind, at detailhandlen blev presset af et fald i forbruget efter finanskrisen, at nethandlen for alvor kom i gang, og at indbyggertallet i Faaborg-Midtfyn Kommune gik tilbage. Fremadrettet forventes det, at de sidste tre års befolkningsfremgang vil fortsætte, men nethandlens vækst må forventes at fortsætte.

Rammen for detailhandelsbyggeri fastholdes

På baggrund af behovsberegningerne og den samlede analyse har Faaborg-Midtfyn Kommune besluttet at fastholde de rammer for udbygning af detailhandlen, der var i den tidligere kommuneplan. Ved at fastholde den hidtidige ramme vil der være plads til at bygge ca. 85.000 m². Det er naturligvis langt mere end der vil blive behov for, men den store ramme skal ses på baggrund af, at der ud over de to hovedbyer er fem større lokalbyer og otte mindre lokalbyer, som alle skal have en passende ramme til udvikling. Rammerne for udvikling er fastsat så alle større og mindre lokalbyer har mindst 1.500 m² til udvikling. Hovedbyerne Faaborg og Ringe og de to udviklingsbyer, Årslev-Sdr. Nærå og Nr. Lyndelse-Nr. Søby har større rammer med god plads til udvikling.

Der er således i kommuneplanen sikret god plads til udvikling af detailhandlen i de enkelte byer, men når det er sagt, så er Faaborg-Midtfyn Kommune meget opmærksom på risikoen for, at antallet af butikker og butiksarealet vil fortsætte med at falde, og at handelslivets vilkår handler om meget andet end at skabe plads til butiksbyggeri.

Anbefalinger til udvikling af handelslivet

Faaborg-Midtfyn Kommune har i de senere år arbejdet aktivt for at fremme handelslivet i Faaborg og i Ringe. I begge byer er der ansat bymæglere til at arbejde med et godt byliv og herunder også fremtidssikre detailhandlen. Bymæglerne er ansat af lokale foreninger for på den måde at give et større og bredere ejerskab til bylivet. De har været ansat i en toårig prøveperiode og er nu forlænget.

I et andet projekt; Styrket erhverv i gadeplan deltager 60 butikker over en treårig periode i en proces for at komme i front med hjemmesider, webshops, nyhedsbreve, professionelle Facebooksider og andet indenfor digital markedsføring med henblik på at styrke konkurrencen fra de store handelscentre og store webbutikker.

Men der er fortsat også mange muligheder og gode erfaringer andre steder fra at tage fat på.

Som inspiration til det fortsatte arbejde med at fremme handelslivet kan der på baggrund af detailhandelsanalysen peges på følgende:

Detailhandlen er presset af lav vækst i forbruget og stigende nethandel, men andre byerhverv er i vækst. Vi spiser mere ude, vi dyrker vores sundhed og skønhed, og vi går til kulturarrangementer og søger oplevelser. Der bliver derfor flere spisesteder, flere fitnesscentre, flere skønhedsklinikker og flere behandlere, flere kulturtilbud mv., og det kan allerede ses i vores byer, men der er behov for at hjælpe udviklingen på vej mod mere blandede bymidter og bymidter, hvor de besøgende føler sig godt tilpas i smukke omgivelser, hvor børnene kan lege, og hvor der er oplevelser og muligheder for aktivitet.
Nærhed er en stærk tendens i detailhandlens udviklingen. Den nærmeste butik ligger i lommen. Det er nemlig mobiltelefonen. Derfor er der tendenser til, at kæderne udvikler mindre butikstyper, som kan placeres tæt på, hvor kunderne er. Det kan vise sig at give nye muligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er også en tendens til, at byernes butikker i højere grad vil blive selvstændige butikker med deres helt eget vareudbud, som kunderne ikke finder på nettet. Det er derfor også vigtigt at fremme iværksætterkulturen og bakke op om dem, der starter op.
Flere butikker, herunder dagligvarebutikker, vil gerne ligge i kanten af byerne, men prisen for det er, at de tager kunder fra de dagligvarebutikker, der ligger i bymidten, og da dagligvarebutikkerne ligesom Bilka i et storcenter trækker kunder ind, hvor de andre butikker ligger, så kan konsekvensen blive, at de lokale kunder køber udvalgsvarer i Odense, Svendborg eller på nettet. Det er derfor vigtigt at overveje fordele og ulemper meget omhyggeligt, når der er ønsker om at etablere butikker uden for de centrale butiksstrøg.
Turismen bidrager med 90 mio. kr. om året i detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune, og det er positivt, men potentialet i turismen er slet ikke udtømt. Fremme af turismen, som er et af de erhvervspolitiske mål, vil komme detailhandlen, spisestederne og alle andre byerhverv og kulturtilbud til gode. Faktisk er detailhandlen det erhverv, der bedst skaber lokale arbejdspladser ud af turismen.
Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede et godt samarbejde med handelslivet, men det kan udvikles, og bredes ud til også at omfatte grundejerne. Der er f.eks. i Norge meget positive erfaringer med at skabe et tæt samarbejde mellem detailhandlen, grundejerne og kommunen.
Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder intenst på at udvikle både hovedbyer og de større og mindre lokalbyer, og det er det vigtigt at fortsætte med. Vækst i befolkning skaber flere lokale kunder, og et bedre bymiljø omkring handelslivet gør det mere attraktivt for kunderne, og det er vigtigt. I dag er en bymidte mere et oplevelsesmiljø end et indkøbsmiljø.