Redegørelse - Butiksstruktur

Detailhandelsanalysen omfatter en kortlægning af butikkerne i Faaborg-Midtfyn Kommune, deres beliggenhed, butikstype, omsætning, bruttoetageareal mv.

Der er i januar 2019 registreret 198 butikker i Faaborg-Midtfyn Kommune. Knap 40 % er dagligvarebutikker, og godt 60 % er udvalgsvarebutikker. Faaborg og Ringe har 68 % af kommunens butikker men kun 25 % af kommunens indbyggere, hvilket med al tydelighed viser de to byers rolle som overordnede handelsbyer i kommunen.

Faaborg

Faaborg har 14 % af kommunens indbyggere men knap 40 % af butikkerne. Handelslivet i Faaborg er koncentreret i bymidten. Det egentlige strøg med en større tæthed af butikker, spisesteder, kulturtilbud mv. strækker sig fra SuperBrugsen til Faaborg Museum. Her ligger hovedparten (19 ud af 32) af kommunens beklædningsbutikker sammen med dagligvarebutikker og øvrige udvalgsvarebutikker. I den nordlige del af Faaborg, mellem Nyborgvej, Assensvej, Johan Rantzaus Vej og Odensevej er der et større område til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Området rummer både øvrige udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper, herunder bilforhandlere.

Faaborg har fra 2011 til 2019 mistet 12 butikker svarende til 14 %, hvilket er noget lavere end tilbagegangen på 23 % i kommunen som helhed.

Ser vi på det centrale strøg i Mellemgade, Torvegade og Østergade, så er antallet af butikker lige præcist her ikke faldet. Det centrale butiksstrøg har med et uændret butikstal klaret sig godt sammenlignet med resten af byen, kommunen og tendenserne på landsplan. Spisesteder og andre byerhverv er ikke kortlagt, men indtrykket er, at der er kommet mere af den slags. I 2011 var der i den østlige del hen mod museet flere tomme lokaler, men også den del vurderes at have fået et løft – bl.a. fordi Punkt 1 og Expert har lokaliseret sig i den tidligere Netto-bygning.

Tilbagegangen i Faaborg er ret lige fordelt på brancherne. Eksempler på lukkede butikker er Fakta, Vero Moda og Designa Køkken. Trods tilbagegangen har Faaborg klaret sig godt. Tilbagegangen har været mindre end i resten af kommunen og mindre end i Ringe. En del af forklaringen er, at turismen bidrager godt til handelslivet i Faaborg, og så er det lykkedes at skabe en god koncentration af ikke bare butikker, men også spisesteder, kulturtilbud og andet, som bidrager til bylivet og skaber det koncentrerede miljø med et attraktivt miks af butikker og andet, som turister og lokale kunder efterspørger.

Ringe

Ringe har 11 % af kommunens indbyggere men 30 % af kommunens butikker.

Butikkerne er koncentreret i den afgrænsede bymidte, der er langstrakt og strækker sig fra Odensevej mod nord via Algade og Centrumpladsen til Ørbækvej, hvor den ender ved Lidl ude ved motorvejen. Bymidten rummer en blanding af beklædningsbutikker, dagligvarebutikker og øvrige udvalgsvarebutikker.

I den østlige del af Ringe mellem Svendborgmotorvejen og Bygmestervej er der et større område til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Området rummer øvrige udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper, herunder bilforhandlere.

Ringe har fra 2011 til 2019 mistet 13 butikker svarende til 18 % mod 23 % i kommunen som helhed og kun 14 % i Faaborg. Især beklædningsbutikkerne har haft tilbagegang. 5 beklædningsbutikker er lukket svarende til 31 %. Ud over den generelle tilbagegang som følge af nethandlen og en svag forbrugsudvikling er forklaringen på Ringes tilbagegang sandsynligvis nærheden til det store udbud i Odense SØ, som ligger kun 20 minutter i bil fra Ringe.

Butikskoncentrationen i Ringe midtby er størst i Algade, hvor alle byens beklædningsbutikker findes. I gågadeområdet i Algade er der fortsat en god koncentration af butikker, spisesteder og andre kundeorienterede servicetilbud og kun få tomme lokaler.

Årslev-Sdr. Nærå

Årslev-Sdr. Nærå, der er kommunens tredjestørste by, har 7 butikker. Butikkerne ligger inden for den todelte bymidteafgrænsning langs Stationsvej og langs Overvejen, tæt på Broskolen.

Årslev-Sdr. Nærå har mistet tre ud af de seks dagligvarebutikker, der var i 2011, herunder DagligBrugsen. Til gengæld har Årslev-Sdr. Nærå fastholdt sine få udvalgsvarebutikker. Tilbagegangen i dagligvarebutikker er sket på trods af, at Årslev-Sdr. Nærå har haft vækst i befolkning og trods det, at dagligvareindkøb normalt sker tæt på bopælen. En forklaring kan være, at Årslev-Sdr. Nærå ligger så tæt på Odense, at dagligvarebutikkerne i Odense også betragtes som lokale, og at unge familier, der flytter til Årslev-Sdr. Nærå, er Odense-orienterede i kraft af, at mange har arbejde i Odense.

Nr. Lyndelse-Nr. Søby

Butikkerne i Nr. Lyndelse-Nr. Søby, som er kommunens fjerdestørste by med knap 1.800 indbyggere, ligger alle langs Albanivej i og ved bymidten. I perioden 2011-2019 har Nr. Lyndelse-Nr. Søby mistet to dagligvarebutikker, herunder en KIWI.

Lokalbyerne

Alle lokalbyer har fortsat mindst en dagligvarebutik. Der har siden 2011 været en mindre tilbagegang. I 2011 havde lokalbyerne i gennemsnit 2,1 dagligvarebutik pr. by. I 2019 havde de 2,0 dagligvarebutik pr. by. Tilbagegangen har altså været begrænset. Den begrænsede tilbagegang kan også beskrives af, at tre lokalbyer var nede på en enkelt dagligvarebutik i 2011. I 2019 havde fire lokalbyer kun en enkelt dagligvarebutik tilbage. Til gengæld er udvalgsvarehandlen gået stærkt tilbage i lokalbyerne. I 2011 var der 23 udvalgsvarebutikker i lokalbyerne. I 2019 var der kun 9 tilbage. To tredjedele af udvalgsvarebutikkerne er forsvundet på de otte år.

Landsbyer og landområder

Der er fortsat enkelte butikker tilbage i landsbyerne og landområderne. Der er 10 dagligvarebutikker tilbage mod 15 i 2011, og 10 udvalgsvarebutikker mod 12 i 2011.

Kommunen som helhed

Faaborg-Midtfyn Kommune har mistet ca. 23 % af sine butikker i perioden 2011-2019. Tilbagegangen svarer til tendenserne på landsplan. I Faaborg-Midtfyn Kommune er det bemærkelsesværdigt,

at Faaborg har haft en væsentligt mindre tilbagegang end gennemsnittet, og at det især er det centrale strøg fra SuperBrugsen til Faaborg Museum, der har klaret sig godt,
at Ringe, der i lang tid har været en god og stærk handelsby og modstået konkurrencen fra Odense nu viser svaghedstegn,
at lokalbyerne Årslev-Sdr. Nærå og Nr. Lyndelse-Nr. Søby, der med placeringen tæt på Odense og en dertil knyttet befolkningsvækst også har haft tilbagegang, og at tilbagegangen sker inden for dagligvarer,
at de øvrige lokalbyer fortsat har en eller flere dagligvarebutikker, at tilbagegangen i dagligvarebutikker har været beskeden, men at udvalgsvarehandlen er gået stærkt tilbage.
at der fortsat er 10 dagligvarebutikker i landsbyerne og landområderne.

Det samlede bruttoetageareal i Faaborg-Midtfyn Kommune er på 94.200 m² fordelt på 42 % til dagligvarer, 38 % til udvalgsvarer og 20 % til særligt pladskrævende varer.

Faaborgs og Ringes store andele af butikker kommer også til udtryk i fordelingen af bruttoetageareal. Faaborg tegner sig således for ca. 34 % og Ringe for ca. 38 % af det samlede bruttoetageareal. Koncentrationen er størst inden for udvalgsvarer, hvor Faaborg og Ringe har 92 % af det samlede areal.

I tråd med, at der er forsvundet et betydeligt antal butikker i perioden 2011-2019, har Faaborg-Midtfyn Kommune mistet knap 20.000 m² bruttoetageareal svarende til 17 %.

I Faaborg er bruttoetagearealet reduceret med 15 %. I Ringe har reduktionen i bruttoetagearealet på kun 5 % været mere begrænset. I Faaborg er der registreret et mindre areal inden for alle hovedbrancher end i 2011, men faldet har været størst inden for dagligvarer. I Ringe er butiksarealet stort set uændret. Dagligvarearealet og arealet til særligt pladskrævende varer er blevet større. Beklædning og øvrige udvalgsvarer har tabt areal.

Bruttoetagearealet i Årslev-Sdr. Nærå er mindsket med knap 40 %. Dagligvarearealet er gået mest tilbage. Årsagen er de butikslukninger, der er beskrevet tidligere. Bruttoetagearealet i Nr. Lyndelse og Nr. Søby er også gået tilbage siden 2011 og skyldes lukningen af KIWI.

I de fleste mindre byer er der registreret mindre areal, men enkelte byer har haft fremgang. Tilbagegangen i arealet for særligt pladskrævende varer i Allested-Vejle har været stor og skyldes lukningen af Stark med knap 3.000 m².

Butikkerne i Faaborg-Midtfyn Kommune omsatte for ca. 1,8 mia. kr. i 2018 ekskl. bilforhandlere, som står for yderligere ca. 340 mio. kr. Omsætningen er ca. 60 mio. kr. eller 3 % mindre end i 2011. Omsætningen er steget med 1,5 % i Faaborg og 4,2 % i Ringe. Set på brancher har dagligvarer og øvrige udvalgsvarer tabt omsætning, mens der har været fremgang inden for beklædning.

Mere end 65% af omsætningen i detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune sker i dagligvarebutikkerne. I de fleste andre kommuner er fordelingen mellem dagligvarer og udvalgsvarer mere ligeligt fordelt. Overvægten af dagligvarer kan forklares med nærheden til Odense og i mindre grad Svendborg, som tiltrækker kunder fra et stort opland. Overvægten af dagligvareomsætning i Faaborg-Midtfyn Kommune skyldes derfor i højere grad en svaghed på udvalgsvarehandlen end en styrke på dagligvarehandlen.

Fordelingen af omsætningen på byerne viser med tydelighed Faaborgs og Ringes rolle som lokale handelshovedbyer.

Anvendt metode ved opgørelse af omsætning

For hver butik er omsætningen, dvs. salg af varer til private inkl. moms, registreret for det seneste hele regnskabsår (2018).

Oplysninger om omsætning er som udgangspunkt indsamlet direkte fra den butiksdrivende ved besøg i butikken. Hvis den butiksdrivende ikke har ønsket at oplyse omsætningen, er den vurderet under besigtigelsen af COWIs detailhandelseksperter med mangeårig erfaring. De oplyste og vurderede omsætningstal er sammenholdt med COWIs nøgletal fra andre analyser samt opslagsbøger.

For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der ikke er relateret til detailhandlen, er den del af omsætningen fratrukket. F.eks. vil omsætning fra brændstofsalg hos tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt medicin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne. Indenfor udvalgsvarer vil f.eks. detailomsætningen i byggemarkeder blive for stor, hvis ikke engrossalget til håndværkere trækkes ud.

Omsætningen fra butikker med særligt pladskrævende varegrupper på nær forhandlere af motorkøretøjer indgår i den øvrige udvalgsvareomsætning.

Alle oplysninger behandles anonymt hos COWI A/S. Omsætningstal er alene offentliggjort for store virksomhedsgrupper, så det ikke er muligt at gennemskue en enkelt virksomheds omsætning.

Turisternes forbrug i butikkerne i Faaborg-Midtfyn Kommune er beregnet til i størrelsesordenen 90 mio. kr. i 2018 svarende til 5 % af butikkernes samlede omsætning.

Anvendte metoder

Turismen er et erhverv, der satses på at udvikle, og et erhverv der har betydning for detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Derfor har der været ekstra fokus på at få mere viden om, hvor meget turisterne bidrager med. Der er anvendt forskellige metoder, herunder undersøgelser fra VisitDenmark, og detailhandlerne er blevet spurgt om turismes andel af omsætningen. Ved brug af de to metoder i kombination er det muligt at tegne et billede af turismens andel af detailhandelsomsætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Ved hjælp af VisitDenmarks undersøgelser er det muligt at få overnatningstal for kommuner. Overnatningstallene er opgjort for både danske og udenlandske turister, og der er døgnforbrug pr. person for de forskellige nationaliteter. Ud fra det kan der beregnes et forbrug, der bliver skabt af de overnattende turister i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Overnatninger og endagsturister

I 2018 blev der registreret i alt ca. 300.000 turistovernatninger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Ca. 75 % af overnatningerne kan tilskrives danske turister og ca. 25 % udenlandske turister. Det samlede forbrug fra overnattende turister i Faaborg-Midtfyn Kommune er beregnet til ca. 95 mio. kr. Heraf bidrager danske turister med ca. 75 mio. kr. og udenlandske turister med ca. 20 mio. kr.

Overnatningerne dækker over kommercielle overnatninger på hotel, vandrehjem m.fl. og feriehuse. Endagsturister er vurderet ud fra gennemsnitlige forhold mellem overnattende turister og endagsbesøgende i danske kommuner.

Turisternes handel ifølge detailhandlerne

Detailhandlerne i ca. 115 butikker, svarende til knap 60 % svarede, at de har turister som kunder. Turisternes forbrug udgjorde ca. 5 % af den årlige omsætning svarende til en samlet omsætning fra turisterne på ca. 85 mio. kr. Detailhandlernes svar omfatter al turisme under ét, dvs. både overnattende og endagsturister og udtrykker deres bedste skøn. Det kan selvfølgelig være vanskeligt for detailhandlerne at skelne mellem danske turister og borgere fra egen kommune, men i størrelsesorden passer de ca. 85 mio. kr., som kan beregnes ud fra detailhandlernes svar, til de ca. 95 mio. kr., som kan beregnes ud fra overnatningsstatistikken.

Der er stor forskel på, hvor meget turismen bidrager til byernes detailhandel. Faaborg og de mindre byer har med 6 % størst andel af omsætningen fra turismen. I Ringe og Årslev-Sdr. Nærå er andelen væsentligt lavere. I Nr. Lyndelse-Nr. Søby er andelen på niveau med Faaborg og de mindre byer, men der er få butikker og få svar i Nr. Lyndelse-Nr. Søby, og det gør selvfølgelig andelen følsom over for små afvigelser.

Turismens andele af omsætningerne inden for hovedbrancherne er forskellige. Turismens andel af dagligvareomsætningen er 4 %, inden for beklædning 7 % og inden for øvrige udvalgsvarer 8 %.

Det vurderes, at de overnattende turister har et højere dagligvareforbrug end endagsturisterne, som sandsynligvis lægger en større andel af deres forbrug i restauranter, caféer og lignende, men det er også sandsynligt, at endagsturister i nogen grad shopper tøj, sko, kunsthåndværk o. lign.

Samlet set giver turismen et godt bidrag til detailhandlen i Faaborg og de mindre byer. Turismen skaber grundlag for flere butikker end der ellers ville være, den skaber arbejdspladser, og den giver de lokale adgang til et større og bedre butiksudbud. Turismen giver også mulighed for iværksætteri. Der er markant flere selvstændige butikker, dvs. butikker uden for kædesamarbejde, hvor der er mange turister.

Faaborg-Midtfyn Kommune havde i 2018 et underskud på handelsbalancen på ca. 310 mio. kr. fordelt på et underskud på ca. 80 mio. kr. for dagligvarer og på ca. 230 mio. kr. for udvalgsvarer. Handelsunderskuddet på især udvalgsvarer skyldes som nævnt nærheden til Odense og i mindre grad Svendborg. Underskuddet på dagligvarer er mere begrænset, fordi dagligvareindkøb typisk sker tæt på boligen.

Definition

Handelsbalancen er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et geografisk afgrænset område. Hvis handelsbalancen for en kommune er under 100 % betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker udenfor kommunen. Tilsvarende betyder en handelsbalance over 100 %, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder fra udenfor kommunen. Handelsbalancen er således en måde at vurdere detailhandlens styrke og tiltrækningskraft. Handelsbalancen betegnes også som dækningsgraden.

I beregningen af handelsbalancen er der taget højde for e-handlen. I beregningerne er det derfor borgernes forbrug i fysiske butikker som holdes op til mod omsætningen i fysiske butikker.

En stigning i handelsbalancen er ikke nødvendigvis udtryk for at detailhandlen i et område er gået frem.

Handelsbalancen for Faaborg-Midtfyn Kommune er samlet set på 85 % i 2018. Omsætningen i samtlige butikker i kommunen er således ca. 15 % lavere end indbyggernes samlede forbrug. Handelsbalancen var 86 % i 2011. At handelsbalancen er stort set uforandret fra 2011 til 2018 fortæller, at butikkernes andel af forbruget ikke har ændret sig gennem perioden. Samlet set har detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune således ikke tabt markedsandele til detailhandlen i de konkurrerende kommuner, dvs. Odense og i mindre grad Svendborg Kommune. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det forbrug borgerne lægger i netbutikker er trukket ud af forbrugstallene, så handelsbalancen udtrykker forholdet mellem omsætningen i de fysiske butikker og borgernes forbrug i fysiske butikker.

Set på de enkelte varegrupper er handelsbalancen faldet med 7 %-point inden for dagligvarer men steget med 4 %-point for beklædning og 7 % for øvrige udvalgsvarer.

I Faaborg by er den samlede handelsbalance steget fra 225 % i 2011 til 236 % i 2018, hvilket viser, at Faaborg har erobret markedsandele. Stigningen er fordelt på en vækst inden for dagligvarer på 12 %-point og handelsbalancen for på 35 %-point inden for beklædning, mens handelsbalancen er på samme niveau for øvrige udvalgsvarer. Handelsbalancen på 236 % viser også, at Faaborg har en stor rolle som hovedby for handel, der dækker et større opland i den sydlige del af kommunen og er indkøbsby for turister i området.

I Ringe er den samlede handelsbalance faldet fra 240 % i 2011 til 237 % i 2018, hvilket viser at Ringe har mistet markedsandele. Handelsbalancen for dagligvarer er faldet med 24 %-point, mens den er steget med 4 %-point for beklædning og 46 %-point for øvrige udvalgsvarer. Også i Ringe viser handelsbalancen at byen spiller en rolle som hovedby for indkøb i det omkringliggende opland.

På grund af diskretionshensyn er det ikke muligt at beregne handelsbalancen for de øvrige byer i kommunen.

Dagligvareindkøb sker normalt meget lokalt, men i Faaborg-Midtfyn Kommune er handelsbalancen 93 %, hvilket er lidt mindre end det kan forventes. Underskuddet på dagligvarehandlen skyldes sandsynligvis, at en del borgere handler dagligvarer i Bilka, Kvickly, Føtex mv. i Odense og måske lidt i Svendborg i forbindelse med arbejde eller andre ærinder i de to byer. Handelsbalancen for beklædning er 56 % og viser, at der er et stort tab af handel ud af kommunen, men beklædning er en branche, hvor adgangen til et stort udbud i Odense og i mindre grad Svendborg spiller en stor rolle for, hvor kunderne vælger at handle. For øvrige udvalgsvarer er handelsbalancen 80 %. Her står kommunens detailhandel stærkere. I nogle brancher som f.eks. elektronik sker indkøbene stort set kun i de større byer på Fyn, når der ikke købes ind på nettet, mens andre brancher som f.eks. byggemateriale i højere grad købes lokalt. Det spiller også ind, at der er enkelte stærke butikker, som sandsynligvis trækker kunder til fra andre kommuner. Det gælder f.eks. Trend Bazaar og Årstidens Bolighus i Ringe.