Byudvikling

Ved udlæg af arealer i Kommuneplan 2019-2031 har Faaborg-Midtfyn Kommune lagt vægt på, at der skal være mulighed for at nå målet om en vækst i indbyggertal på 3.000 frem mod 2030, ligesom der skal være plads til at udvikle erhvervslivet i kommunen.

Nye boligområder

Der lægges generelt vægt på, at nye boligområder er attraktivt beliggende og drager fordel af de landskabskvaliteter, som stort set alle kommunens byer er begunstiget med. Det er også målet, at de nye boligområder får bymæssige kvaliteter via en omhyggelig planlægning af områdernes udformning med grønne områder, flotte vejforløb, stier til skole, naturområder mv.

Erhvervsområder

Det er målet at skabe gode rammer for vækst i erhvervslivet i kommunen. De særlige udviklingsmuligheder, som motorvejsbyerne har, skal fastholdes, samtidig med, at der i kommunen som helhed skal være god dækning med erhvervsarealer, hvor det er realistisk at forvente egentlig erhvervsudvikling fremover.

Byomdannelse

Omdannelse af eksisterende byområder, hvor de tidligere anvendelser er hørt op, har fortsat høj prioritet. En del af det, der blev prioriteret i den forrige kommuneplan, er allerede lykkedes, bl.a. på jernstøberigrunden i Ringe. Udvikling skal fortsætte. Der er udpeget større byomdannelsesområder i Faaborg og Ringe, og opgaven er ikke blevet mindre efter, at slagterigrunden i Faaborg er kommet til som et nyt omdannelsesområde, siden den forrige kommuneplan.

3.0.1 Byudvikling 

Større byudvikling kan kun ske i de fire udviklingsbyer og de 11 lokalbyer. Byudvikling skal ske inden for de byudviklingsarealer, der er angivet på kommuneplanens interaktive kort / hovedkort 1 eller i kommuneplantillæg til kommuneplan 2019-2031.

Etablering af nye byområder skal ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse (indefra og udefter). Parker og grønne områder, der ligger i eller overføres til byzone, anses også for at være eksisterende byområde.

Naturområder i byudviklingsområder skal i videst muligt omfang bevares og de skal sikres mulighed for et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv.

Naturområder, der indgår i byer og sommerhusområder, bevares og styrkes som naturområde som en del af by- eller sommerhusområdernes rekreative rum.

3.0.2 Byudvikling og landbrug

Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbrugsejendommenes arronderingsforhold, så der så vidt muligt undgås indgreb i en i forvejen hensigtsmæssig arrondering af landbrugsejendomme. Ved udlæg af nye byzonearealer skal kommunen redegøre for afvejningen mellem byvækstinteresser og jordbrugsinteresser.

Arealanvendelse til miljøfølsomme formål skal normalt respektere en afstand af 300 m til landbrugets driftsbygninger med henblik på at forebygge miljøkonflikter.

3.0.3 Byudvikling inden for kystnærhedszonen

I kystnærhedszonen forudsættes det som hovedregel, at den rummelighed, der findes i allerede udlagte byzonearealer så vidt muligt udnyttes, før der udlægges nye byzonearealer.

3.0.4 Udlæg af arealer til transportkrævende erhverv

Ved udlæg af arealer til transportkrævende erhverv skal der lægges betydelig vægt på, at de lokaliseres tæt på det overordnede og bæredygtige vejnet.

3.0.5 Byudvikling ved Ringe Nord

Der skal i lokalplanen for Rin.E.3 være udarbejdet en landskabsplanlægning for den fremtidige nordlige afrunding af
byen, og denne planlægning skal være implementeret i lokalplanens bestemmelser for den fremtidige anvendelse
af Rin.E.3 arealet. Der kan ikke vedtages en lokalplan for Rin.E.3, før vejmyndigheden har godkendt arealets overordnede vejbetjening.

3.0.6 Omdannelseslandsby

Ny Stenderup udpeges til omdannelseslandsby.

Der skal udarbejdes lokalplan for omdannelseslandsbyen før nybyggeri kan placeres uden tilknytning til eksisterende samlet bebyggelse.

I omdannelseslandsbyen kan boliger og dertil hørende sekundære bygninger placeres uden tilknytning til eksisterende samlet bebyggelse.

Erhvervsbyggeri må kun placeres i tilknytning til eksisterende erhvervsbygninger.

3.1.5

Der skal i lokalplanen for Rin.E.4 være udarbejdet en landskabsplanlægning for den fremtidige nordlige afrunding af byen, og denne planlægning skal være implementeret i lokalplanens bestemmelser for den fremtidige anvendelse af Rin.E.4 arealet. Der kan ikke vedtages en lokalplan for Rin.E.4, før vejmyndigheden har godkendt arealets overordnede vejbetjening.

Bolig- og erhvervsområder med rummelighed til nybyggeri. Områder, hvor der er enkelte eller spredte ubebyggede arealer indgår ikke.

Arealer til boliger

Arealudlæggene til boligbyggeri er fastlagt på baggrund af et grundigt forarbejde. I 2018 blev der udarbejdet en boligstrategisk analyse, som bygger på statistiske analyser, fremskrivninger, interviews med tilflyttere til kommunen, potentielle tilflyttere fra andre kommuner, vurderinger af byernes attraktivitet mv. På baggrund af analyserne indeholder boligstrategien et forslag til, hvad der skal planlægges for de næste 12 år svarende til kommuneplanperioden. Der er dels et forslag til, hvor mange boliger, der skal planlægges for i hver af de fire udviklingsbyer, og dels et forslag til hvordan boligbyggeriet kan planlægges fordelt på de forskellige boligtyper. Rummelighedsbehovet til Kommuneplan 2019 er opgjort på baggrund af dette arbejde.

Arealudlæg i kommunen som helhed

Boligstrategien anbefaler, at der frem til 2030 planlægges efter et samlet boligbyggeri på 2.000 boliger svarende til en befolkningstilvækst på 3.000 personer. I de fire udviklingsbyer skal der være plads til en befolkningstilvækst på 2.000 personer, og lokalbyerne og landsbyerne skal have plads til en vækst på 1.000 personer.

Boligbyggeriet foreslås i de fire udviklingsbyer fordelt med 180 boliger i Faaborg, 545 i Ringe, 545 i Årslev-Sdr. Nærå og 270 Nr. Lyndelse-Nr. Søby. Fordelingen er lavet ud fra en vurdering af, hvordan efterspørgslen på boliger har været hidtil, hvordan boligmarkedet forventes at udvikle sig fremadrettet og med afsæt i analysen af de mest sandsynlige målgruppers bosætningspræferencer. Nærhed til Odense har vist sig at betyde meget for, hvor tilflytterne ønsker at flytte hen. Samlet er der i Kommuneplan 2019 udlagt 175 ha til boligbyggeri i de fire udviklingsbyer, hvilket giver god plads til at realisere målet om at bygge 1.540 boliger i de fire byer.

Kommuneplanen har hidtil udlagt arealer til boligbyggeri i 11 lokalbyer ud over de fire udviklingsbyer, ligesom der er udlagt betydelige arealer i landsbyerne. Siden befolkningsudviklingen i Faaborg-Midtfyn Kommune vendte fra tilbagegang til fremgang i 2015 har de 11 lokalbyer bidraget godt til væksten, dog skal der her også tages højde for de flygtninge, som kommunen modtog i august 2015. Mulighederne for boligbyggeri i de 11 lokalbyer er derfor i højgrad søgt fastholdt. Der er i de 11 lokalbyer en samlet rummelighed til boligbyggeri på 103 ha svarende til arealbehovet til ca. 820 enfamilieshuse. Med en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,2 i et nyt enfamilieshus er der plads til ca. 1800 flere borgere i de 11 lokalbyer. Dette tal vil blive langt større, hvis dele af arealet anvendes til fx rækkehusbyggeri. Hertil kommer arealerne, der er udlagt til boligformål i tilknytning til kommunens mange landsbyer. Der er altså rigelig plads til at nå målet om en befolkningstilvækst på 1.000 uden for de 4 udviklingsbyer.

Det åbne land består af landsbyer – dvs. byer mindre end de 11 lokalbyer – og landdistrikter. Siden sidste kommuneplan i 2013 har der overordnet været en befolkningsnedgang i landsbyerne på 89 personer hvilket svarer til et fald på ca. 2 %. Dog viser befolkningsstatistikerne en overordnet positiv udvikling fra 2015 og frem til 2019. I landdistrikterne har der været et fald i indbyggertallet på 178 personer eller 1,3 %. De 26 ha til boligbyggeri, der var udlagt i den forrige kommuneplan i landsbyerne, fastholdes.

Samlet set svarer de 304 ha, der udlægges til boligbyggeri med Kommuneplan 2019 til en reduktion i udlæggene fra den forrige kommuneplan fra 2013 på ca. 26 ha. Heraf er flere af reduktionenerne foretaget på baggrund af forhold som regnvand- og støjproblematikker samt vejreservationer. Det egentlige boligudlæg er derfor ikke reduceret væsentligt fra den forrige kommuneplan.

Faaborg-Midtfyn Kommune vil følge udviklingen løbende og tilpasse arealudlæggene til boliger både i udviklingsbyerne, lokalbyerne og landsbyerne, hvis det viser sig, at efterspørgslen udvikler sig anderledes end forventet.

Arealudlæg i de enkelte udviklingsbyer, lokalbyerne og landdistrikterne

Som grundlag for Kommuneplan 2019 har Faaborg-Midtfyn Kommune ved udgangen af 2018 gennemgået rummeligheden i den forrige Kommuneplan 2013. Gennemgangen viser, at der er 330 ha ledigt areal til boligbyggeri tilbage i de områder, der blev udlagt i Kommuneplan 2013. Af de godt 330 ha er 154 ha omfattet af lokalplaner, og 30 ha er byggemodnet.

Der er god dækning med byggemodnede arealer i Ringe og Faaborg og i mange af de mindre byer. Der mangler byggemodnede arealer i Årslev-Sdr. Nærå, men de er under udvikling. I Nr. Lyndelse er der snart behov for igangsætning af en 3. etape af udbygningen vest for Albanivej.

Faaborg-Midtfyn Kommune vil gennem en aktiv jordpolitik arbejde for, at der er et godt udbud af jord til byudvikling i de fire udviklingsbyer og de større lokalbyer. Hvor der udlægges nye arealer, skal der sikres sammenhæng til den eksisterende by via stier og grønne områder. Den private byudvikling suppleres af kommunal bygemodning, hvor det vurderes nødvendigt for en hensigtsmæssig byudvikling. I de mindre lokalbyer vil udgangspunktet være, at byudviklingen skal ske som privat byggemodning med mindre særlige forhold taler for et kommunalt engagement efter en konkret vurdering.

Ændringer i arealudlæggene

Kommuneplan 2019 indebærer følgende ændringer i arealudlæggene i de enkelte byer:

Ringe: Langs Ringes nordvestlige afgrænsning er der udlagt en vejreservation, til en fremtidig omfartsvej. Denne vejreservation er i dag medtaget i de kommuneplanrammer, der ligger op til. Dette er dog vurderet til at være misvisende i forhold til den reele mulighed for udnyttelse af arealerne. Derfor er boligrammerne Rin.B.18 og Rin.B.22 tilsammen reduceret med ca. 8 ha.

Årslev-Sdr. Nærå: I forbindelse med projektet Fremtidens Forstad i det sydlige del af Årslev udlægges nyt boligområde øst for Møllegårdsvænget på ca. 15 ha. Til gengæld udtages ca. 15 ha af den sydlige del af Års.B.12 vest for Lensvej, ligesom den vestlige del af Års.B.13 indskrænkes med med ca. 6 ha, så boligrammen kun omfatter projektområdet for Fremtidens Forstad. Derudover omdannes ca. 3,5 ha af erhvervsrammen Års.E.5 ved Håndværkervangen til boligformål og medtages i den tilstødende boligramme Års.B.6. Herefter er der 50 ha tilbage til boligbyggeri i byen.

Nr. Lyndelse-Nr. Søby: Boligområdet ved Skovrevelgyden udvides mod øst med ca. 2 ha. Syd for Lumbyholmvej udlægges et nyt område på ca. 4 ha. til fremtidigt boligbyggeri i overensstemmelse med den nye masterplan for Nr. Lyndelse-Nr. Søby, hvorefter der er udlagt 34 ha. til boligbyggeri i byen. Ændringen betyder samtidig, at byvækstretningen i Nr. Lyndelse-Nr. Søby ændres til en udvikling mod vest i stedet for som hidtil mod sydøst. Dette sker med afsæt i byens masterplan, som er blevet til i tæt samarbejde med lokalområdets borgere og interessenter.

Kværndrup: Der udtages et areal på 8 ha. i den sydlige del mellem Svendborgvej og Hovedvejen (rammeområde Kvæ.B.7), hvorefter der er 22 ha. tilbage til boligbyggeri i byen.

Nr. Broby: Der udtages et areal på ca. 9 ha. vest for Teglværksvej (rammeområde Nrb.B.8) mens boligrammen Nrb.B.4 udvides med ca. 0,5 ha bl.a. omkring Stationsvej overfor Sparbutikken. Herefter er der ca. 16 ha. tilbage til boligbyggeri i byen.

Ryslinge: Boligrammen Rys.B.4 på ca. 8 ha der ligger i den nordøstlige del af Ryslinge ophæves. Til gengæld udlægges et nyt boligområde syd for Fabers Fabrikker på ca. 5 ha. Samtidig sker der en justering af boligrammen Rys.B.5 i den sydlige del af Ryslinge langs Aavej, hvor ca. 3 ha udtages, da den sydlige del af boligudlægget er påvirket af oversvømmelse i forbindelse med skybrud.

Byvækstretninger og rækkefølgeplan

Arealudlæggene i de enkelte byer sker i overensstemmelse med byvækstretningerne og rækkefølgeplanlægningen, se kort her.  Udbygning af boliger i hovedbyerne og lokalbyerne skal ske i overensstemmelse med rækkefølgeplanen i prioriteret rækkefølge indenfor hvert lokalområde. Rækkefølgeplanen bygger på princippet om, at byerne skal udvikles indefra og ud. Det betyder, at nye boligområder skal placeres i tilknytning til den eksisterende by, inden der kan udvikles på yderliggende arealer.

Arealer til erhverv

Antallet af arbejdspladser i Faaborg-Midtfyn Kommune i brancher, som typisk lokaliserer sig i erhvervsområder, har ifølge Danmarks Statistik stort set været uændret. Det gælder f.eks. industri, bygge- og anlægsvirksomheder og transportvirksomheder. I 2016 var der 5.686 arbejdspladser i brancherne, hvilket var 32 flere end i 2012 svarende til en vækst på 1 %. Der har været en del forskydninger mellem brancherne. Metalindustrien og bygge- og anlægsvirksomhederne har skabt mange flere arbejdspladser, mens der har været en større tilbagegang i føde- og drikkevareindustrien.

Det har de senere år vist sig, at produktionsvirksomhederne skaber vækst og flytter arbejdspladser tilbage til Danmark. Der er flere årsager. Bl.a. har udviklingen i robotteknologi medvirket til at øge de danske virksomheders konkurrenceevne, ligesom fx adgang til højt kvalificeret og fleksibel arbejdskraft og stigende produktionsomkostninger i lavtlønslandene skaber fordele for produktionsvirksomhed i Danmark. Udviklingen i produktionserhvervene og dermed behovene for arealer til vækst ser derfor bedre ud nu end tidligere. I Faaborg-Midtfyn Kommunen har udviklingen af robotklyngen betydet, at lokale virksomheder indenfor især metalindustrien er blevet underleverandører til klyngens virksomheder.

Faaborg-Midtfyn Kommune kan i den nordlige del af kommunen tilbyde erhvervsområder tæt på Motorvej E20 og Svendborg-motorvejen. Her er der gode muligheder for at tiltrække arbejdskraft fra et stort område på Fyn, Trekantområdet mv., og der er ideelle muligheder for transport af gods og varer.

En opgørelse af rummeligheden i erhvervsområder, der var udlagt i Kommuneplan 2013, viser, at der i 2018 var 172 ha ledigt erhvervsareal tilbage i kommunen. Af de 172 ha var 34 ha lokalplanlagt, og omkring 1 ha var byggemodnet. En måde at skabe gode rammer for erhvervsvækst kan være at arbejde for profilerede erhvervsområder. I den kommende periode vil Faaborg-Midtfyn Kommune undersøge, hvorvidt der er grundlag for at reservere enkelte erhvervsområder til en mere afgrænset erhvervstype, for herigennem at understøtte synergieffekterne ved at være placeret samlet i erhvervsklynger.

Arealerne, der var udlagt i Kommuneplan 2013, ændres ikke væsentligt, men der er udlagt en ny erhvervsrammer for Sinai Mejeri. Derudover ophæves alle erhvervsrammerne i Ny Stenderup, som led i arbejdet med byen, som omdannelseslandsby. Der sker også en reduktion i erhvervsområderne Års.E.5 ved Håndværkervangen i Årslev og Gla.E.1 i Gl. Allested, som omdannes til henholdsvis bolig formål og blandet bolig- og erhvervsformål. Samlet set er der med Kommuneplan 2019 udlagt 166 ha. Rummeligheden til erhvervsudvikling i de enkelte byer fremgår af skemaet. Som det fremgår, er der sikret plads til udvikling i udviklingsbyerne med mest plads i de velbeliggende erhvervsområder i Ringe samtidig med, at der også er plads til udvikling i flere af lokalbyerne. Der er fx et større erhvervsområde i Kværndrup med god beliggenhed ud til motorvejen.

For at understøtte udviklingen af Egeskov Slot som turistattraktion og centrum for opleveler af høj kvalitet, som F.eks. Heartland Festival udlægges 2 rekreative rammer; Ege. R.1 og Ege.R.2 så der kan udarbejdes lokalplan for slot, haveanlæg og omkringliggende arealer til brug for festivalformål.

Der udlægges 2 rammer for at sikre, at den fremtidige udvikling af turistattraktionen koncentrerer sig omkring den nuværende samlede bebyggelse. Al blivende større bebyggelse og anlæg skal placeres i Ege.R.1. Rammeområdet Ege.R.2 kan anvendes til parkering og midlertidige begivenheder såsom festival og lignende. Tekniske installationer til brug for tilbagevendende midlertidige events, som teknikhuse til el, vand og kloak kan også placeres i Ege.R.2. Der er eksisterende landbrug og boliger i området. De vil kunne opføre bebyggelse i tilknytning til den eksisterende bebyggelse efter de almindelige landzonebestemmelser.

Ligeledes udlægges en ramme til blandet bolig- og erhvervsformål omkring Boltinggård Gods Bol.BE.1, for at understøtte udviklingen af især filmrelateret erhverv og aktiviteter på Boltinggaard Gods til gavn for filmproduktionen på Fyn. Det muliggør ligeledes lokalplanlægning for anvendelser til hotel- og kursusvirksomhed, samt messe- og markedsevents.

Ved at understøtte ny erhvervsmæssig anvendelse af vores mange godser og herregårde, sikrer vi også denne vigtige kulturarv for fremtiden.

Byomdannelsesområder

Kommunalbestyrelsen ønsker, at byområder, hvor de tidligere anvendelser er ophørt eller er under afvikling, finder nye anvendelser og bliver omdannet til nye byområder. Byomdannelsesområderne ligger typisk centralt placeret i byerne og giver mulighed for at tilføre byerne nye kvaliteter. Der kan skabes nye byområder, som f.eks. kan være blandede områder med både boliger, byerhverv og måske butikker.

På nuværende tidspunkt er der større potentielle byomdannelsesområder i Faaborg og Ringe.

Byomdannelsesområder i Faaborg

1. Planlægningen af slagterigrunden og havneområdet som helhed er i fuld gang. Der er i starten af 2019 udskrevet en arkitektkonkurrence for området.

2. Herregårdscentret og de omkringliggende arealer planlægges omdannet til kontorer, større butikker på mere end 500 m², butikker med pladskrævende varer o.lign., mens de mindre butikker ønskes lokaliseret i strøgområdet i den centrale del af bymidten.

3. Faaborg Erhvervspark planlægges omdannet til centerområde med plads til boliger, liberalt erhverv, servicevirksomhed, offentligt formål samt udvidelse af remiseområdet, parkering mv. og til større udvalgsvarebutikker på mere end 500 m², som ikke kan passes ind i den centrale del af bymidten.

Byomdannelsesområder i Ringe

I Ringe er der følgende større byomdannelsesområder:

1. Jernstøberigrunden ved Ringe Station ligger centralt placeret lige over for bymidten. Den planlagte omdannelse er delvist realiseret og vil fortsætte.

2. Kolonihaveområdet ved Ørbækvej er delvist omdannet med etableringen af Jem & Fix. Der er fortsat plads til større butikker og butikker med pladskrævende varer på den resterende del af arealet.

3. Bebyggelsen med benzinstation og butikker ved Algade 62-64 er nedrevet og forventes omdannet til en ny bebyggelse, som er bedre tilpasset den historiske bebyggelse ved Ringe Kirke og Ringe Museum.

På lang sigt kunne Foderstoffen øst for Jernstøberigrunden tænkes som omdannelsesområde.

Overordnet planlægning for udviklingsbyerne

Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder med masterplaner eller helhedsplaner i de enkelte byer. Planerne bliver til i tæt dialog med borgerne og er en samlet plan for, hvordan en by kan udvikles og omdannes. De er ikke juridisk bindende men lægger linjerne for efterfølgende lokalplaner mv.

Udvikling af Faaborg

I Faaborg er der i 2010 udarbejdet en masterplan, som inddeler Faaborg i fire funktionsområder. Planen er stadig aktuel, men i 2019 er der i samarbejde med Realdania udskrevet en parallelkonkurrence for en ny udviklingsplan for Faaborg havn og by. Den skal give svar på, hvordan Faaborg kan gøres endnu mere attraktiv for både borgere, turister og erhvervsliv og vise, hvordan byen bedst muligt udnytter sine potentialer. Herunder flere ledige arealer i havne- og kulturområdet for at skabe nyt liv og ny vækst.

Masterplanen fra 2010 udlagde byvækstarealer til boligformål i de attraktive områder i den østlige del af byen i området øst og syd for Kaleko. Masterplanen opdeler udbygningen af området i etaper. Før der lokalplanlægges for de nye områder, vil der blive udarbejdet en helhedsplan for den nye bydel, der skal sikre, at der ved udviklingen af området tages hensyn til de landskabelige forhold, og som fastlægger den overordnede infrastruktur til området. Helhedsplanen skal samtidig sikre, at de nye boligområder indrettes, så de kan kombineres med evt. naturgenopretning af vandløbene langs Alléskovens nordside. Det forventes, at helhedsplanen for udviklingen af boligområdet ved Faaborg Øst vil blive udarbejdet i 2020.

Masterplan Faaborg

Udvikling af Ringe

Ringe har i de sidste par år arbejdet med udvikling af byliv, bl.a. som en del af et tværkommunalt netværksforløb og med bymæglere, som har sikret et godt handelsliv. For at understøtte denne udvikling og fremtidssikre bylivet yderligere, er der udarbejdet en bymidteplan for Ringe. Planen skal fremtidssikre bymidten i Ringe som en attraktiv og levende bymidte, hvor forskellige former for byliv udfolder sig, og hvor detailhandlen fortsat er et vigtig bidrag hertil.

Bymidteplanen har én klar målsætning: at styrke hjertet i bymidten! Byens hjerte fremstår i dag ikke klart og tydeligt - byrumsmæssigt udgør Algade og Torvet hjertet, men livet leves primært på bagsiden. I fremtiden skal der være mere byliv i bymidtens hjerte og samtidig skal de byrumsmæssige kvaliteter løftes der, hvor hverdagslivet også findes. I fremtiden skal de mentale afstande mindskes og der skal skabes et attraktivt og sammenhængende netværk af byrum og forbindelser.

Ud over et styrket hjerte har er der i Ringe også behov for flere boligudlæg på sigt. Med en målsætning om 1200 flere borgere frem mod 2030 vil der blive behov for at gå i gang med udbygningen i Ringe Syd, som blev udlagt i forlængelse af vedtagelsen af Ringe Masterplan. Den udlægger boligarealer i det bakkede landskab syd for byen og langs med Sallinge Å, hvor åen skal tilføre nye og eksisterende byområder nogle attraktive og nærrekreative områder. Samtidig fastholdes mulighederne for at udvikle byvækstarealerne nord for byen. Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at de to områder landskabeligt er meget forskellige, og derfor vil appellere til forskellige målgrupper.

Masterplan Ringe

Læs mere om Ringe Bymidteplan

Udvikling af Årslev-Sdr. Nærå: Fremtidens Forstad

Årslev-Sdr. Nærå er sammen med Ringe den by, som skal have størst tilflytning, for at vi kan nå udviklingsstrategiens mål om at være 3000 flere borgere i 2030. Målsætningen er, at Årslev/Sdr. Nærå skal tiltrække 1200 tilflyttere. Drømmen om Årslev-Sdr. Nærå som Fremtidens Forstad blev kickstartet fra dag 1, da kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune lukkede portene op til den gamle, forladte skofabrik Polymeren. Borgerne fik i første omgang halvandet år til at afprøve drømmen om, hvad det nye mødested kunne bruges til. Det kom der flere hundrede ideer ud af. I dag er det ca. 10.000 m2 store fabriksareal rodfæstet som et socialt og kulturelt samlingspunkt i bymidten for borgere i alle aldre. Ånden er, at aktiviteter i Polymeren er noget, vi giver til fællesskabet. Bymidten skal binde Årslev og Sdr. Nærå sammen og skabe et naturligt mødested i en livlig bykerne. Bymidten skal som Polymeren være drevet af fællesskabet. Visionen er en bymidte, hvor kreativitet, energi og aktivitet sprudler.

Med Årslev-Sdr. Nærås umiddelbare nærhed til Odense med SDU, Cortex Park (forskerparken), det nye supersygehus, Facebook, m.v. er grundlaget for udviklingen af en attraktiv forstad til stede. 1200 nye borgere kræver en markant boligudbygning i Årslev-Sdr. Nærå.

Den fremtidige boligudvikling i Årslev-Sdr. Nærå forventes, i overensstemmelse med den hidtidige helhedsplan for byens udvikling, primært at skulle ske syd for det eksisterende byområde. Byområdet er langstrakt. En byudvikling langs byens sydside vil skabe mere sammenhæng og dybde i bystrukturen, og arealerne syd for Årslev-Sdr. Nærå er landskabeligt attraktive. Strukturen i den nye bydel er grøn og tager afsæt i områdets eksisterende grønne præg. Vandløbet i området skal også her udgøre et samlende element, og tilføre både nye og eksisterende byområder nogle attraktive nærrekreative områder, som byen mangler i dag. I de kommende år arbejdes der, med udgangspunkt i vinderforslagene fra arkitektkonkurrencen om Fremtidens Forstad fra 2018, videre med lokalplaner således at omdannelse af bymidten og udbygningen mod syd kan gå i gang.

Årslev helheds- og bebyggelsesplan

Læs mere om Fremtidens Forstad

Udvikling af Nr. Lyndelse og Nr. Søby

I Nr. Lyndelse og Nr. Søby er der med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af masterplan og udviklingsprogram ”En oase tæt på storbyen” i februar 2019 lagt en fælles retning for udviklingen frem mod 2030, hvor målet er at tiltrække 600 nye borgere. Planen og programmet er et fælles udgangspunkt for den ønskelige udvikling og det fremtidige samarbejde mellem kommune, borgere, foreninger og lokale institutioner. En stor, cirkulær sti skal binde de to lokalsamfund sammen og gøre adgangen til natur og landskab lettere. Der peges på nødvendigheden af en opgradering af bymidterne i de to byer, ligesom der bør arbejdes for en grønnere forbindelse langs hovedvejen fra Bramstrup i nord gennem Nr. Lyndelse videre forbi Carl Nielsens Barndomshjem og igennem Nr. Søby. Masterplanen indeholder nye udstykninger vest for hovedvejen med blandede boligtyper, herunder også mindre boliger koblet til det omgivne landskab og naturen. Masterplanen tager afsæt i landskabet, som gav inspiration til Carl Nielsen.

Masterplan for Nr. Lyndelse og Nr. Søby

Midlertidige anvendelser

Midlertidige anvendelser kan principielt finde sted alle steder i byerne og lokalsamfundene.

Kommuneplanen giver dog bredere anvendelsesmuligheder i områder, hvor den oprindelige anvendelse til industri, havneformål eller tekniske anlæg er delvist under afvikling eller ophørt, og som derfor er udpeget som byomdannelsesområde. Spørgsmålet om midlertidig anvendelse vil dog altid afhænge af grundejerens ønsker til brugen af ejendommen

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker i disse udvalgte byomdannelsesområder at skabe særlig mulighed for, at tomme bygninger og de omgivende ubebyggede arealer kan udnyttes til midlertidige formål, inden en egentlig omdannelse og byudvikling muliggøres. Derfor giver kommuneplanen mulighed for en bredere anvendelse end den eksisterende fastlagte hovedanvendelse i områderne.

De midlertidige anvendelser og aktiviteter skal være med til at skabe byliv og aktiviteter ved fx at skabe rammer for mindre virksomheder og iværksættere, herunder kreative erhverv.

De midlertidige anvendelser medvirker på den måde til at skabe tryghed og forskellige former for ny identitet i funktionstømte bygninger og områder, og gavner hermed områdernes udvikling på både kort og lang sigt. De midlertidige anvendelser understøtter desuden en bæredygtig forvaltning af samfundets ressourcer ved at muliggøre en fortsat anvendelse af ældre, eksisterende byggeri.

Da områderne er udlagt til byomdannelsesområder, vil der ikke kunne opføres ny permanent bebyggelse til de midlertidige aktiviteter, bortset fra mindre servicebygninger til brug for anvendelsen, fx til renovation, toilet- og badeforhold m.v. Funktionerne er underlagt de miljøbestemmelser, der gælder for områdets hovedanvendelse, og vil kun kunne tillades, hvor det er miljømæssigt forsvarligt.

Byggeri i landzone

Arealerne i Faaborg-Midtfyn Kommune kendetegnes historisk af at være intensivt udnyttet til jordbrug og tæt bebyggelse med undtagelse af visse dele af skov- og bakkelandet i den sydlige del af kommunen, der rummer nogle af Fyns største sammenhængende naturområder.

Kommunalbestyrelsen er positiv over for ønsker om at bosætte sig i landsbyerne og i bebyggelsen i det åbne land. Der er bl.a. en stor kulturhistorisk værdi i at bevaringsværdig eller karakteristisk bebyggelse i landsbyerne og det åbne land fortsat anvendes og vedligeholdes. Kommunalbestyrelsen er generelt også positivt over for ønsker om at bygge nye boliger og andet nybyggeri inden for de nuværende landsbyer under hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø, og kommunalbestyrelsen ser gerne at mindre virksomheder indretter sig i overflødiggjorte bygninger i landsbyerne. Vokser de ud over eksisterende rammer, bør de typisk flytte til erhvervsområder. Det gælder især transporttunge eller miljøbelastende virksomheder.

Det ses generelt som uhensigtsmæssigt med større nye spredte erhvervsbyggerier, hvorfor nybyggeri bør foregå på arealer udlagt til erhvervsformål i kommuneplanen.

Landskabsbyen Ny Stenderup - en omdannelseslandsby

Ny Stenderup er en af de eneste landsbyer, der er placeret i Svanninge Bakker; et morænestrøg, der blev dannet under sidste istid. Området er kendetegnet ved et bakket terræn med tætte hegn, spredte gårde og husmandsbebyggelser, syrenhegn, store sammenhængende skovområder, markante skovbryn og udsigtspunkter.

Selve Ny Stenderup er karakteriseret ved at have mange bygninger, der er placeret langs Ny Stenderupvej. En befærdet vej, hvor boligernes størrelse, tilstand og placering ikke gør dem attraktive for mulige tilflyttere. Landsbyen er karakteriseret af befolkningstilbagegang. På trods af dens naturskønne placering spiller naturen og landskabet ikke en væsentlig rolle i landsbyen, da beplantning og byggeri skærmer for oplevelsen af landskabet, når man færdes langs vejene i landsbyen. I 2015 blev der – på opfordring af lokalsamfundet – udarbejdet en handleplan for landsbyens fysiske udvikling. Planen hedder Landskabsbyen NY Stenderup, og tager udgangspunkt i det naturskønne landskab som tiltrækningsværdi. Siden planens vedtagelse har lokalsamfundet gjort sit til at komme i gang, og der er flere steder skabt udsyn til landskab og natur, ligesom bygninger er revet ned med tilskud fra kommunen og tomme grunde anvendes til nye formål. Men der er fortsat meget at gøre for at komme i mål med visionerne fra handleplanen.

Som omdannelseslandsby er det muligt at give Ny Stenderup en videre afgrænsning end almindeligt i landzone og derved åbne op for, at nye boliger kan trækkes længere væk fra veje og ud mod landskabet. Håbet er at skabe mulighed for mere attraktive bosætningsmuligheder – blandt andet ved at fjerne utidssvarende boliger langs vejene og åbne byrummet op mod landskabet. Beplantning skal fungere som et vigtigt redskab for at sikre attraktive bosætningsmuligheder både for eksisterende og nye boliger - og samtidig sikre, at landskabet fortsat ligger relativt uforstyrret hen.

De hidtidige lokalplanrammer i Ny Stenderup ophæves, og der udlægges i stedet for en omdannelseslandsbyafgrænsning omkring den eksisterende landsby med et større omfang end for almindelige landsbyafgrænsninger.

For at sikre, at nye boliger, der kan placeres ude i landskabet indpasses og placeres i størst mulig respekt for landskabet og den eksisterende landsby, er det nødvendigt at udarbejde en lokalplan for omdannelseslandsbyen. Hele NY Stenderups udviklingspotentiale ligger nemlig i det omkringliggende landskabs attraktionsværdi. Derfor er det essentielt, at der vedtages en lokalplan, der sikrer landskabsværdierne, og at eventuelt fremtidigt byggeri tilpasses landskabet og får den karakter, der beskrives i handleplanen. Den eneste måde at sikre en sådan udvikling er gennem en landzonelokalplan, hvor der stilles krav til placeringsmuligheder, udformning og omfang af fremtidigt byggeri i landskabet. Uden lokalplan vil nye boliger i det åbne land automatisk være omfattet af landzonens umiddelbare rettigheder såsom udvidelsesmulighed op til 500 m², et ureguleret antal udhuse under 50 m² mv. Dette er ikke hensigten med visionerne for NY Stenderup. Lokalplanlægning kræver, at der er en kommuneplanramme for landsbyen. Der udlægges derfor en ny ramme; Nys.L.1, så der kan udarbejdes lokalplan. Statussen som omdannelseslandsby skal sikre mulighed for attraktive bosætningsmuligheder. Der åbnes ikke mulighed for nyt erhvervsbyggeri uden tilknytning til nuværende erhvervsbygninger.

Ny Stenderup er placeret i nærheden af Riderute Sydfyn, og der er relativt mange ejendomme med hestehold i nærområdet. Langs Ny Stenderupvej indenfor landsbyafgrænsningen ligger et antal overflødiggjorte erhvervshaller. Hvis lokalområdet eller ildsjæle i nærområdet kan finde grundlag for det, kan der på baggrund af en konkret vurdering eventuelt gives landzonetilladelse til, at disse indrettes til eller erstattes af en ridehal, der kan anvendes af en rideklub, en bredere skare af lokale ryttere eller turister på rideruten og som vil være til glæde for hestemiljøet i nærområdet. Der kan ikke forventes tilladelse til en ridehal til udelukkende privat brug for en enkelt lodsejer.

Ferie- og fritidsområder

Det er kommunalbestyrelsens mål at udnytte potentialet inden for oplevelsesøkonomi og turisme i den sydlige del af kommunen. Der skal være mulighed for at øge ferieboligkapaciteten for bl.a. at udmønte de mange investeringer i oplevelser, der lægges op til i Faaborg, i øget overnatning og dermed øget beskæftigelse i butikker, kultur- og fritidstilbud og andre afledte effekter af øget turisme. Der er derfor udlagt større arealer til ferie- og fritidsformål ved Hotel Faaborg Fjord og i bunden af Faaborg Fjord. Afsnittet om ferie og fritid indeholder nærmere retningslinjer for byggeri til ferie- og fritidsformål.

Nye Sommerhusgrunde

Med vedtagelsen af den nye planlov i 2017 blev det muligt for landets kystkommuner at søge Staten om lov til at udlægge nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, hvilket almindeligvis er forbudt. Faaborg-Midtfyn Kommune søgte om lov til at udlægge ca. 120 sommerhusgrunde 4 forskellige steder i kystlandskabet på Faaborg-Egnen. Ansøgningen blev udfærdiget med udgangspunkt i Tillæg til Udviklingsstrategi 2015 for nye sommerhusområder, der blev udarbejdet og vedtaget med det formål at kunne søge Staten om nye sommerhusgrunde. Jf. revisionsbeslutningen s. 31 i Udviklingsstrategi 2019 er de politiske prioriteringer i ovennævnte tillæg fortsat gældende.

Staten har i september 2019 udstedt et landsplandirektiv for udlæg af nye sommerhusgrunde i hele landet. Heri tildeles Faaborg-Midtfyn Kommune 40 nye sommerhusgrunde. 32 ved Faldsled/Klintholm og 8 ved Nab feriecenter. Dette sommerhusudlæg er indarbejdet i Kommuneplan 2019 med dertilhørende rammebestemmelser i overensstemmelse med ansøgningen til Staten. For at landsplandirektivet kan udnyttes, og der kan udstykkes nye sommerhusgrunde skal kommunen udarbejde lokalplaner for de to områder.

1. december 2019 kunne der ved 2. ansøgningrunde ansøges om udlæg af yderligere sommerhusgrunde. Faaborg-Midtfyn Kommune har ansøgt om, at resten af feriecentret ved Nab kan udlægges til sommerhusområde.